Introduktion til Outlook-kalenderen

Microsoft Office Outlook 2007-kalenderen er kalender- og planlægningskomponenten i Office Outlook 2007 og er fuldt integreret med e-mail, kontaktpersoner og andre funktioner. Med kalenderen kan du:

  • Oprette aftaler og begivenheder    

    Ligesom du skriver i en almindelig notesbog, kan du klikke på et hvilket som helst tidsinterval i Kalender i Outlook og begynde at skrive. Med de nye gradientfarver er det både hurtigt og let at få vist dags dato og klokkeslæt. Klokkeslættet fremhæves kun med farve i visningerne Dag og Arbejdsuge. Du kan vælge, om en lyd eller meddelelse skal minde dig om aftaler, møder og begivenheder, og du kan farvelægge emner og derved straks få et overblik over dem.

  • Arrangere møder    

    Vælg et tidspunkt i kalenderen, opret en mødeindkaldelse, og vælg de personer, du vil invitere. Outlook hjælper dig med at finde det tidligste tidspunkt, hvor alle inviterede har tid. Når du sender mødeindkaldelsen pr. e-mail, modtager de inviterede indkaldelsen i deres Indbakke. Når de åbner den, kan de acceptere, foreløbigt acceptere eller afslå indkaldelsen ved at klikke på én enkelt knap. Hvis indkaldelsen er i konflikt med en post i den inviteredes kalender, viser Outlook en meddelelse. Hvis du som mødearrangør tillader dette, kan inviterede foreslå et alternativt mødetidspunkt. Som arrangør kan du spore, hvem der accepterer eller afslår indkaldelsen, eller hvem der foreslår et andet tidspunkt for mødet, ved at åbne indkaldelsen.

  • Få vist gruppetidsplaner    

    Du kan oprette kalendere, hvor du får vist en gruppe personers eller ressourcers tidsplaner samtidigt. Du kan f.eks. få vist tidsplaner for alle personer i en afdeling eller for alle ressourcer, f.eks. bygningens mødelokaler, hvilket betyder, at du hurtigere kan planlægge møder.

  • Vise kalendere side om side    

    Du kan få vist de kalendere, du selv opretter, og kalendere, som deles med andre Outlook-brugere, side om side. Du kan f.eks. oprette en separat kalender til private aftaler og få vist både arbejdskalenderen og din personlige kalender side om side.

    Du kan også kopiere eller flytte aftaler mellem de viste kalendere. Brug navigationsruden, hvis du hurtigt vil dele din egen kalender og åbne andre delte kalendere. Afhængigt af de tilladelser, der er givet af kalenderens ejer, kan du oprette eller redigere aftaler i delte kalendere.

  • Vise kalendere oven på hinanden i overlejringstilstand    

    Du kan bruge overlejringstilstand til at få vist de kalendere, du selv opretter, og kalendere, som deles med andre Outlook-brugere. Du kan f.eks. oprette en separat kalender til dine private aftaler og overlejre dit arbejde og private kalendere, så du hurtigt kan se, hvor der er konflikter, eller hvor du har ledig tid.

  • Oprette kæder til kalendere på Windows SharePoint Services 3.0-steder    

    Hvis du har adgang til et Windows SharePoint Services 3.0-sted, kan du få vist listen over begivenheder fra dette sted i kalenderen i Outlook. Du kan udføre ændringer på listen i Outlook, også når du arbejder offline. Ændringerne synkroniseres automatisk, når du opretter forbindelse til internettet igen. Du kan også få vist Windows SharePoint Services 3.0-kalenderne side om side sammen med andre private eller delte kalendere.

  • Sende kalendere til hvem som helst via e-mail    

    Du kan sende din kalender til e-mail-modtagere som en internetkalender og samtidig bevare kontrollen over, hvor mange oplysninger der deles. Dine kalenderoplysninger vises i tekstområdet af e-mailen som en vedhæftet fil til internetkalenderen, som modtageren kan åbne i Outlook.

  • Udgive kalendere til Microsoft Office Online    

    Du kan udgive kalendere til Office Online-webstedet og styre, hvem der kan se dem.

  • Abonnere på internetkalendere    

    Internetkalenderabonnementer svarer til internetkalendere bortset fra, at den hentede kalender med jævne mellemrum synkroniseres efter internetkalenderen og opdateres.

  • Styre en anden brugers kalender    

    Ved hjælp af funktionen Stedfortræderadgang kan du nemt bruge din egen kopi af Outlook til at styre en anden persons kalender. En administrativ assistent kan f.eks. styre kalenderen for en overordnet. Når den overordnede udpeger assistenten som stedfortræder, kan assistenten oprette, flytte eller slette aftaler og arrangere møder på vegne af den overordnede.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×