Introduktion til Access 2007 Developer Extensions og Runtime

Med udgivelsen af Microsoft Office Access 2007 kan du gratis hente værktøjerne Access 2007 Developer Extensions og Access 2007 Runtime. Disse værktøjer giver databaseudviklere mulighed for at pakke og installere en database, oprette databaseskabeloner og integrere en database med systemer til styring af kildekode, f.eks. Microsoft Visual SourceSafe.

Du kan få flere oplysninger om at hente og bruge Access 2007 Developer Extensions og Access 2007 Runtime ved at klikke på hyperlinkene i afsnittet Se også.

Bruge Access 2007 Developer Extensions

Når du installerer Access 2007 Developer Extensions på computeren, føjes der en ny sektion med navnet Developer (Udvikler) til menuen, der vises, når du klikker på Microsoft Office-knappen Office-knapflade i Access 2007.

Denne nye sektion af menuen indeholder følgende kommandoer:

  • Package Solution (Pakkeløsning)    Brug denne guide til at oprette en Windows Installer-pakke (.msi-fil), der installerer din database og tilhørende filer på brugernes computere. Installationspakken indeholder muligvis Access 2007 Runtime, eller også bliver brugeren bedt om at hente Access 2007 Runtime. Når du har installeret Access 2007 Developer Extensions på computeren, kan du starte guiden Package Solution (Pakkeløsning) på følgende måde:

    • Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , peg på Developer (Udvikler), og klik derefter på Package Solution (Pakkeløsning).

  • Save As Template (Gem som skabelon)    Brug denne kommando til at oprette databaseskabelonfiler (.accdt), som kan vises på siden Introduktion til Microsoft Office Access. Når du har installeret Access 2007 Developer Extensions på computeren, kan du starte guiden Save as Template (Gem som skabelon) på følgende måde:

    • Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , peg på Developer (Udvikler), og klik derefter på Save As Template (Gem som skabelon).

  • Source Code Control (Styring af kildekode)    Brug denne kommando til at integrere databasen med et system til styring af kildekode. Hvis du har installeret et system til styring af kildekode på computeren, f.eks. Visual SourceSafe, bliver en tredje indstilling tilgængelig i sektionen Developer (Udvikler) i den menu, der vises, når du klikker på Microsoft Office-knappen Office-knapflade . Hvis du f.eks. har installeret Visual SourceSafe, vises indstillingen Create from SourceSafe (Opret fra SourceSafe) i menuen. Du kan bruge denne funktion til at integrere databasen med systemet til styring af kildekode.

    Systemer til styring af kildekode er nyttige i situationer, hvor der er flere udviklere, som foretager designændringer af en database. Du kan tjekke alle databaseobjekter ud fra et system til styring af kildekode og derefter ændre designet af objektet. Én udvikler kan f.eks. tjekke en rapport ud, foretage designændringer af rapporten og derefter tjekke den ind igen. Når objektet er tjekket ud, kan ingen andre foretage ændringer af det. På den måde forhindres det, at arbejde går tabt, fordi flere udviklere forsøger at ændre samme objekt på samme tid. Ved at bruge et system til styring af kildekode kan du også se en oversigt over de ændringer, der er foretaget af objekterne, hver gang de har været tjekket ud, og eventuelt vende tilbage til tidligere versioner af objekterne, hvis det er nødvendigt.

    Hvis der er installeret et system til styring af kildekoden på computeren, kan du starte systemet fra Access 2007, efter du har installeret Access 2007 Developer Extensions, på følgende måde:

    • Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , peg på Developer (Udvikler), og klik derefter på Create from (Opret fra) navn på program til styring af kildekode.

      Bemærk: Navnet på kommandoen afhænger af, hvilket system til styring af kildekode der er installeret. Hvis du f.eks. har installeret Visual SourceSafe, hedder kommandoen Create from SourceSafe (Opret fra SourceSafe).

      Der er flere oplysninger om brug af et system til styring af kildekode i Hjælp til det pågældende program.

Bemærk: Access 2007 Developer Extensions indeholder ikke Property Scanner (Egenskabsscanner) og guiden Custom Startup (Brugerdefineret start), som fandtes i tidligere versioner af Microsoft Access.

Hvis du vi hente Access 2007 Developer Extensions, skal du klikke på hyperlinket i afsnittet Se også.

Toppen af siden

Bruge Access 2007 Runtime til at installere programmer

Access 2007 Runtime er et gratis program, som du kan bruge til at distribuere Access 2007-programmer, du har designet, til brugere, som ikke har installeret Access 2007 på deres computere. Brugere, som åbner et program ved hjælp af Runtime, kan ikke ændre de formularer, rapporter og andre objekter, som programmet indeholder. Al designrelateret funktionalitet er enten fjernet eller deaktiveret, herunder standardbåndet, værktøjslinjen Hurtig adgang og navigationsruden. Derfor skal du designe et program, så al den funktionalitet, som en bruger kræver, findes i programmets formularer, rapporter og brugerdefinerede bånd.

Access 2007 Runtime kan hentes gratis på Microsoft Download Center. Du behøver ikke at købe noget software for at distribuere Runtime, og der er ingen begrænsning i det antal brugere, du kan distribuere Runtime til. Ud over at distribuere programmet kan du instruere brugerne i at hente programmet selv fra Download Center.

Hvis du vi hente Access 2007 Runtime, skal du klikke på hyperlinket i afsnittet Se også.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×