Importere dine meddelelser eller din konto fra Outlook til Outlook Express

Microsoft Outlook Express er et gratis basis-e-mail-program.

Bemærk: Outlook Express kan kun importere meddelelser fra standardmeddelelseslageret i Microsoft Outlook. Du kan importere meddelelser fra et andet lager, men du skal ændre standardlagringsplaceringen i Outlook, før du starter importproceduren. Du kan finde flere oplysninger om Outlooks lagringsplaceringer ved at klikke på Datafilstyring i menuen Filer i Outlook. Du kan se oplysninger om dine lagringsplaceringer og evt. udføre ændringer.

Hvad vil du foretage dig?

Importere meddelelser fra Outlook til Outlook Express

Importere en e-mail-konto til Outlook Express

Importere meddelelser fra Outlook til Outlook Express

  1. Peg på Importer i menuen Filer i Outlook Express, og klik derefter på Meddelelser.

  2. Klik på Microsoft Outlook på listen, og klik derefter på Næste.

    Bemærk: Hvis Outlook ikke kører, bliver du bedt om at vælge den Outlook-brugerprofil, hvor meddelelserne er gemt. Vælg en profil, og klik derefter på OK.

  3. Vælg de mapper, der skal importeres, og klik derefter på Næste.

  4. Klik på Udført.

Importere en e-mail-konto til Outlook Express

Bemærk: Du kan kun importere POP3 e-mail-konti til Outlook Express.

  1. Peg på Importer i menuen Filer i Outlook Express, og klik derefter på Indstillinger for e-mail-konto.

  2. Klik på Microsoft Windows Messaging eller Exchange eller Outlook, og klik derefter på Næste.

  3. Klik på den e-mail-konto, du vil importere, og klik derefter på Næste.

  4. Bekræft serverindstillingerne for kontoen i dialogboksen Bekræft indstillinger.

  5. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil udføre ændringer, skal du klikke på Skift indstillinger, klikke på Næste og derefter redigere de ønskede indstillinger.

    • Klik på Næste.

  6. Klik på Udført.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×