Importere aftaler fra Outlook til en Visio-kalender

Du kan importere Microsoft Office Outlook-aftaler til en ny eller eksisterende Microsoft Office Visio-kalender og derefter formatere, distribuere eller udskrive kalenderen eller udgive den på internettet.

Med guiden Importer Outlook-data i Visio kan du angive det ønskede dato- og klokkeslætsinterval og filtrere aftaler efter emne. Du kan derefter importere dine Outlook-data til en kalender, der strækker sig over en eller flere uger eller en måned i Visio, og tilpasse Visio-kalenderen ved at ændre skrifttypetypografier og farver, tilføje kalenderkunst og tilføje nye aftaler og hændelser.

Bemærk: Du skal have Outlook installeret for at bruge denne funktion.

  1. Peg på Ny i menuen Filer i Visio, peg på Tidsplan, og klik derefter på Kalender.

  2. Klik på guiden Importer Outlook-data i menuen Kalender.

    Bemærk: Hvis du ikke har Outlook installeret, er denne menukommando ikke tilgængelig.

  3. Vælg, om du vil importere dine Outlook-kalenderdata til en ny eller en valgt (eksisterende) Visio-kalender på den første side i guiden, og klik derefter på Næste.

    Bemærk: Indstillingen Valgt Visio-kalender er kun tilgængelig, hvis du vælger en kalender på tegningssiden, før du starter guiden.

  4. Angiv dato- og klokkeslætsintervallet for de kalenderdata, du vil importere, på den anden side i guiden.

  5. Hvis du kun vil vælge de aftaler, der passer til de emnekriterier, du angiver, skal du klikke på knappen Filtrer. Angiv den ønskede emnetekst i dialogboksen Filtrer Outlook-data, og klik derefter på OK.

  6. Klik på Næste.

  7. Vælg den kalendertype, du vil bruge til dine importerede data, på den tredje side i guiden, angiv, om weekender skal gråtones, vælg den dag, ugen starter på, vælg det sprog, der skal bruges til datoformater. Klik derefter på Næste.

    Bemærk: Denne side i guiden vises kun, hvis du har markeret Ny Visio-kalender på den første side i guiden.

  8. Gennemse kalenderegenskaberne på den sidste side i guiden, og klik derefter på Udfør.

    Bemærk: Hvis du har importeret flere aftaler, end der kan være på en bestemt dag, vil aftalerne blive anbragt oven på hinanden. Du kan tilpasse kalenderen eller slette nogle aftaler for at se dem på kalenderen.

Bemærk: Du kan sammenligne eller kombinere planer for flere personer. Importer først dine egne aftaler, og send derefter kalenderen videre. Hver person kører derefter guiden Importer Outlook-data for at føje deres aftaler til kalenderen.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×