Hvilket filformat skal jeg bruge i Access 2007?

I Microsoft Office Access 2007 introduceres et nyt filformat med filtypenavnet .accdb. Desuden understøtter Office Access 2007 stadig det filformat, der bruges i tidligere versioner af Access. Denne artikel beskriver, hvorfor du bør bruge det nye filformat, når det er muligt, og hvorfor du måske skal bruge det tidligere filformat i visse tilfælde. Du får også at vide, hvordan du kan konvertere en database til det nye filformat.

Denne artikel indeholder

Det nye filformat (.accdb)

Det tidligere filformat (.mdb)

Konvertere til det nye filformat

Det nye filformat (.accdb)

I Office Access 2007 anvendes et nyt filformat, der understøtter en række produktforbedringer. Når du opretter en ny database i Access 2007, , bruger databasen som standard det nye filformat med filtypenavnet .accdb.

Du bør altid bruge det nye filformat, når det er muligt, fordi det understøtter de nye funktioner som f.eks. felter med flere værdier og vedhæftede filer. Det nye filformat kan dog ikke åbnes eller sammenkædes med tidligere versioner af Access, og det understøtter hverken replikering eller sikkerhed på brugerniveau. Hvis databasen skal bruges i tidligere versioner af Access, eller hvis du skal bruge replikering eller sikkerhed på brugerniveau, skal du bruge et filformat fra en tidligere version.

De nye funktioner, der understøttes af det nye .accdb-filformat, omfatter følgende:

  • Felter med flere værdier

    Lad os antage, at du har en opgave, du vil tildele en af dine medarbejdere, men du finder ud af, at det er nødvendigt at tildele den til flere personer. I Office Access 2007 kan du oprette et felt med flere værdier, hvor du kan vælge medarbejderne på en liste i en kombinationsboks.

    Når du klikker på kombinationsboksen, viser markerede afkrydsningsfelter dine valg. De valgte medarbejdere gemmes i feltet med flere værdier og er som standard adskilt af kommaer.

    Formålet med felter med flere værdier er at gøre det let at understøtte de tilfælde, hvor du ønsker at foretage og gemme flere valg uden at være nødt til at benytte et mere avanceret databasedesign. Felter med flere værdier er også vigtige for integrationen med Windows SharePoint Services 3.0, da SharePoint-lister også understøtter felter med flere værdier.

    Vigtigt: Felter med flere værdier understøttes kun af det nye .accdb-filformat.

  • Datatypen Vedhæftet fil

    Den nye datatype Vedhæftet fil gør det nemt at gemme alle typer af dokumenter og binære filer i databasen uden at gøre databasen unødigt stor. Vedhæftede filer komprimeres automatisk for at spare diskplads. Du kan vedhæfte et Microsoft Office Word 2007-dokument i en post eller gemme en række digitale billeder. Du kan endda have flere vedhæftede filer i samme post.

    Vigtigt: Datatypen Vedhæftet fil understøttes kun af det nye .accdb-filformat.

  • Forbedret integration med Windows SharePoint Services og Microsoft Office Outlook 2007

    Access-filer i .mdb-format har tidligere været blokeret af Windows SharePoint Services og Outlook, fordi usikker kode kunne medtages i en Access-database. I Office Access 2007 kan kode enten blive sikkerhedskontrolleret eller deaktiveret, så det er muligt at integrere Access-databaser bedre med Windows SharePoint Services og Outlook.

    Vigtigt: Den bedre integration af Access-databaser med Windows SharePoint Services og Outlook understøttes kun af det nye .accdb-filformat.

  • Tage en SharePoint-liste offline med Access

    Du kan tage SharePoint-lister offline med ét klik i Office Access 2007. Du kan arbejde med dataene i Access og derefter synkronisere ændringerne eller genoprette forbindelsen til SharePoint-webstedet på et senere tidspunkt.

    Vigtigt: Muligheden for at tage SharePoint-lister offline i Access understøttes kun af det nye .accdb-filformat.

  • Registrere oversigt over notatfelter

    Notatfelter er velegnede til opbevaring af store datamængder. Fra og med Office Access 2007 kan du angive en egenskab (VedhæftKun), der får Access til at registrere en oversigt over alle ændringerne af et notatfelt. Du kan derefter få vist en oversigt over disse ændringer. Denne funktion understøtter også versionsstyring i Windows SharePoint Services 3.0, så du kan bruge Access til at registrere ændringer i et tekstafsnitsfelt, der gemmes på en SharePoint-liste (hvis Vedhæft ændringer til eksisterende tekst er indstillet til Ja for feltet).

    Vigtigt: Ændringsregistrering af notatfelter understøttes kun af det nye .accdb-filformat.

  • Forbedret kryptering

    Du kan angive en adgangskode for en database og kryptere indholdet af databasen. Når du gør dette i Office Access 2007 for en fil i det nye filformat, bruges Kryptograferings-API'en i Windows til at kryptere dataene.

    Vigtigt: Forbedret kryptering understøttes kun af det nye .accdb-filformat.

Toppen af siden

Det tidligere filformat (.mdb)

I tidligere versioner af Access end Office Access 2007 understøttes filformater med filtypenavnet .mdb. I Office Access 2007 kan du også stadig .mdb-filer. Hvis filen er gemt i Access 2000- eller Access 2002-2003-filformat, kan du åbne og bruge den i Office Access 2007 på normal vis. Du kan dog ikke udnytte de nye funktioner, der kræver .accdb-filformatet.

Hvis filen er gemt i Access 95- eller Access 97-filformat, når du åbner den første gang i Office Access 2007, bliver du spurgt, om du vil opgradere databasen til det filformat, der aktuelt er angivet som standardfilformat (.accdb, hvis du eller en administrator ikke har ændret indstillingen). Hvis du ikke regner med at skulle bruge databasen i versioner af Access, der er tidligere end Access 2007, og du ikke skal dele databasen med andre, der bruger tidligere versioner af Access end Access 2007, og du ikke anvender replikering eller sikkerhed på brugerniveau, bør du opgradere databasefilen til det nye .accdb-format. Når du har opgraderet databasen til .accdb-filformat, kan den ikke længere åbnes i en version af Access, der er tidligere end Access 2007.

Hvis filen er gemt i Access 95- eller Access 97-format, og du undlader at opgradere til .accdb-format, kan du ikke foretage designændringer. Du kan få vist objekter og foretage dataændringer i Office Access 2007, men du kan ikke foretage designændringer.

Toppen af siden

Konvertere til det nye filformat

Hvis du vil konvertere en Access-database til det nye .accdb-filformat, skal du først åbne databasen og derefter gemme den i .accdb-filformat. Følgende fremgangsmåde beskriver konvertering af filer, der er oprettet i Access 97, Access 2000, Access 2002 eller Access 2003. Du kan få flere oplysninger om import og konvertering af Access 2.0- eller Access 95-databasefiles ved at klikke på hyperlinkene i afsnittet Se også.

Åbn først databasen:

  1. Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , og klik derefter på Åbn.

  2. Vælg og åbn den database, du vil konvertere i dialogboksen Åbn.

Konverter derefter databasen

  1. Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , og peg derefter på Gem som.

  2. Klik på Access 2007-database under Gem databasen i et andet format.

  3. Skriv et filnavn, eller brug det viste filnavn i boksen Filnavn i dialogboksen Gem som.

  4. Klik på Gem.

    Der oprettes en kopi af databasen i .accdb-filformat.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×