Hvad er PowerPoint Designer?

Bemærkninger: 

PowerPoint Designer er en ny tjeneste, der giver dig mulighed for at tage dit indhold og automatisk generere en række forskellige forslag, som du kan vælge mellem for at gøre dine slides flottere. Mens du placerer indhold på et slide, arbejder Designer i baggrunden, så det tilpasser indholdet til professionelt designede layout.

Designer giver dine slides med billeder stil.

Designer forbedrer billeder på slides med et enkelt klik.

Designer ændrer også tekst til en letlæselig SmartArt-grafik.

PowerPoint Designer omdanner processorienteret tekst til grafik.

Designforslag til billeder

PowerPoint Designer foreslår automatisk valgmuligheder for dig, når du er online, og du tilføjer et billede i din PowerPoint-præsentation.

  1. Vælg den slide, du vil tilføje et billede på.

  2. Gå til Indsæt > Billeder, og vælg det billede, du vil tilføje.

  3. Første gang du bruger Designer, vises der en meddelelse, hvor du bliver bedt om tilladelse til at vise designideer til dig. Hvis du vil bruge Designer, skal du vælge Lad os komme i gang.

    Bemærk: Få mere at vide under Microsofts erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

    Viser den oprindelige meddelelse, der vises, når PowerPoint Designer er aktiveret

    Når du har valgt "Lad os komme i gang", viser PowerPoint automatisk designforslag til dig, når du uploader billeder. Prøv f.eks at tilføje et af dine billeder på titelsliden. Designer åbner en opgaverude med en bred vifte af forslag. Hvis du vælger en miniature, bliver den anvendt på din slide.

    Viser et eksempel på designforslag til PowerPoint

    Du kan når som helst få vist Designer ved at gå til Design > Designforslag.

Designforslag til procesorienteret tekst

PowerPoint Designer registrerer, når du skriver en procesliste med punkttegn på en slide, og det reagerer ved at tilbyde at gøre din tekst til en SmartArt-grafik for at repræsentere denne proces.

  1. Skriv dine punkttegn. Hvis Designer registrerer ord, der angiver, at du beskriver en proces i ordnet rækkefølge, åbnes der et lille boblevindue i højre side.

    Eksempel på et grundlæggende slide som PowerPoint Designer kan ændre til en grafik
  2. Klik på vinduet for at åbne ruden Designforslag.

    Ruden åbnes og viser flere grafiske fremstillinger af din proces, som du kan vælge mellem.

  3. Klik for at vælge den, du vil have, eller luk vinduet. Hvis du vælger et af forslagene, ændres teksten til en SmartArt-grafik, som du kan fortsætte med at redigere.

    Designer foreslår måder at gøre teksten til letlæselig SmartArt.

Får du ingen PowerPoint Designer-forslag?

Hvis du ikke kan se nogen designforslag, kan det skyldes et par ting. Først og fremmet:

  • Sørg for, at du har forbindelse til internettet. PowerPoint Designer går online for at finde sine Designforslag.

  • Brug et tema, der følger med PowerPoint (ikke et brugerdefineret tema eller et, som du har downloadet fra et andet sted).

Her er andre ting, du kan gøre for at udføre fejlfinding:

Ingen designideer til slides med billeder?

  • Sørg for, at dit slide anvender layoutet Titel eller Titel og indhold.

  • Brug ikke flere objekter eller figurer på samme slide som dit billede.

  • Brug maksimalt to billeder (.JPG, .PNG, .GIF eller .BMP) pr. slide, og sørg for, at de er større end 200 x 200 pixels.

Ingen designideer til procesbaserede slides?

  • Sørg for, at dit slide anvender layoutet Titel og indhold.

  • Brug ikke flere billeder, objekter eller figurer på samme slide som din procestekst.

Fordi Designer er en helt ny tjeneste, er det også vigtigt at huske, at den stadig er ved at lære nye tricks. Hvis Designer ikke kan oprette valgmuligheder i høj kvalitet til dig, viser den slet ingen valgmuligheder. Vi arbejder hårdt på at understøtte mere af dit indhold, og med tiden vil Designer kunne generere gode designforslag i flere situationer. Hvis du ikke finder Designer nyttig, kan du slå den fra ved at gå til Filer > Indstillinger > Generelt og derefter rydde feltet, hvor der står Aktivér PowerPoint Designer.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×