Hvad er Lync Basic?

Lync Basic 2013 giver dig chat, lyd- og videoopkald, Lync-møder, oplysninger om tilgængelighed og funktioner til deling – alt sammen fra ét brugervenligt program. Det er en reduceret version af den komplette Lync 2013-klient, som giver alle de samme kernefunktioner. Din virksomhed skal dog opgradere til Lync 2013 for at bruge følgende funktioner:

  • Avancerede opkaldsfunktioner: opkald til team, viderestilling af opkald, samtidig opringning, telefonsvarer, parkering af opkald, stedfortræderfunktioner, svargrupper og styring af fjernopkald (ikke tilgængeligt i alle Office 365-abonnementer)

  • Stedfortræderadgang til kalender

  • Gallerivisning af video

  • OneNote-deling

  • Optagelse

  • Kompetencesøgning (findes ikke til Office 365)

  • VDI (Virtual Desktop Infrastructure) (findes ikke til Office 365)

Gør et af følgende for at finde ud af, om du bruger Lync Basic:

  • Åbn Lync. Hvis du bruger Lync Basic, står der Lync Basic øverst i hovedvinduet i Lync.

  • Klik på knappen Start i Windows > Kontrolpanel > Programmer og funktioner, og se efter Microsoft Lync på listen. Hvis du bruger Lync Basic, står der Microsoft Lync Basic 2013.

Læs videre, hvis du vil have mere at vide om de vigtigste funktioner i Lync Basic.

Nogle funktioner, du bør kigge på

Følgende funktioner er nye i denne udgave af Lync.

OVERSKUELIGT LAYOUT MED QUICK LYNC

Lync bruger nu menuen Quick Lync sammen med hver post på listen over kontakter for at give adgang til mange funktioner med mindre rod. Menuen Quick Lync indeholder knapper, som vises, når du peger på billedet af en kontakt på listen over kontakter. Du kan starte en chat, et lyd- eller videoopkald eller få vist et visitkort med et enkelt klik. Hvis du peger på de tre prikker i højre side, får du vist flere indstillinger.

Tip: Brug ikonet Tilføj en kontakt Tilføje en kontakt til hurtigt at opbygge en liste med kontakter.

HAV DINE FAVORITTER LIGE VED HÅNDEN

Med gruppen Favoritter kan du oprette en liste over de personer, du kontakter mest. Du kan føje en kontakt til listen ved at højreklikke på kontakten og vælge Føj til Favoritter på rullelisten.

Skærmbillede af Føj til Favoritter

VISNINGSINDSTILLINGER

I visningen Kontakter kan du vælge mellem flere visningsindstillinger.

Klik på Grupper for at få vist dine kontakter og chatrum ordnet ud fra de grupper, du har angivet. Klik på Status for at få vist dine kontakter efter tilgængelighed (online, ikke til stede, ikke tilgængelig eller ukendt). Klik på Relationer for at få vist dem grupperet efter de fortrolighedsforhold, du har angivet for dem, eller klik på Ny for at se en liste over personer, som har anmodet om at komme med på din liste over kontakter.

Skærmbillede af sortering af kontakter efter relation

Brug indstillingerne for Liste over kontakter for at angive, hvordan du vil sortere og vise kontakter. Du kan vælge en udvidet to-linjers visning, som viser kontakternes billeder, eller du kan vælge en mere kompakt et-linjes visning. Du kan også sortere kontakterne alfabetisk eller efter tilgængelighed.

FANEINDDELTE SAMTALER

Med faneinddelte samtaler kan du samle alle dine opkald, chatbeskeder og chatrum i ét samtalevindue. Du kan bruge fanerne i venstre side af samtalevinduet til at navigere mellem alle aktive samtaler. Hvis du foretrækker et vindue pr. samtale, kan du naturligvis vælge den indstilling på siden med indstillinger for Liste over kontakter.

Faneinddelte samtaler

Brug pop op-knappen Skærmbillede af pop op-knappen til at flytte en enkelt samtale til sit eget vindue, og tilpas størrelsen efter behov. Brug derefter pop op-knappen Skærmbillede af pop op-knappen til at tilføje vinduet i det primære samtalevindue. Du kan også bruge pop op-funktionen i et møde, hvor der præsenteres video eller indhold.

Lync kan huske tilstanden for din samtale – også selvom du logger af og på igen.

Med ikonerne nederst i samtalevinduet kan du hurtigt føje andre til en chatsamtale eller opgradere den til et lydopkald, et videoopkald eller en præsentation med fildeling og webmødefunktioner, f.eks. whiteboard, mødenoter og vedhæftede filer. Hvis du peger på et ikon, vises kommunikationstilstanden og de indstillinger, du kan vælge. Klik på et ikon for at konvertere chatsamtalen til den valgte tilstand.

Skærmbillede af ikonerne nederst i samtalevinduet

FASTE CHATRUM OG EMNEOPDATERINGER

Lync indeholder faste chatrum, hvor du kan holde gang i diskussioner med venner og kolleger. Klik på knappen Chatrum i hovedvinduet i Lync (over søgefeltet) for at søge efter chatrum, overvåge aktiviteten i chatrum og læse og skrive meddelelser.

Bemærk: Chatrum er ikke tilgængelige i Lync Basic 2013 til Office 365. For at få mere at vide om forskelle for Office 365-brugere, skal du se Ofte stillede spørgsmål om brug af Lync Basic med Office 365.

Når du opretter et chatrum, kan du indstille beskyttelsesniveauet til:

  • Åbent, som alle kan finde, læse eller skrive meddelelser i. Der kræves ikke noget medlemskab.

  • Lukket, som alle kan finde, men hvor det kun er medlemmer, der kan læse eller skrive medlemmer (standard).

  • Hemmeligt, som kun kan ses af medlemmerne.

Når du kommer ind i et chatrum, vises der billeder af medlemmerne og deres aktuelle status i toppen. Du kan også se visitkortet for en kontakt ved at pege på kontaktens billede og klikke på den nedadvendte pil.

Fast chattjeneste i Lync

Du kan endda oprette emneopdateringer, så du får besked, hvis en person i et af dine chatrum tilføje et indlæg, som indeholder bestemte ord.

På siden med indstillinger for Fast chat kan du angive beskeder og lyde, når andre skriver meddelelser i dine chatrum.

VIDEOFUNKTIONER

Med menuen Quick Lync kan du starte et videoopkald med en kontakt med et enkelt klik.

Før du placerer eller accepterer et videoopkald, kan du se et eksempel med din egen video i invitationen.

Skærmbillede af et videoeksempel med Slå mit kamera til valgt

INDBYGGET HJÆLP TIL HANDICAPPEDE

Lync understøtter DPI, så du kan skalere tekst og grafik for 125 % og 150 % punkter pr. tomme. Understøttelsen af høj kontrast betyder, at Lync ser flottere ud – også når det bruges med forskellige temaer med høj kontrast i Windows.

Skærmbillede, viser skærmen med 100 procent skalering

Skærmbillede, der viser skærmen med 150 procent skalering

Lync indeholder desuden mere end 100 tastaturgenveje til vigtige funktioner, så du kan få direkte adgang uden en mus. Du kan f.eks. trykke Alt+C for at acceptere et opkald eller Alt+I for at ignorere det helt uden at bruge tabulatortasten eller flytte fokus. Du kan også bruge tastaturet til at afslutte et opkald med Alt+Q og åbne menuen Funktioner med Alt+T.

Omfattende understøttelse af skærmlæsere i Lync sikrer, at alle beskeder, indgående anmodninger og chatbeskeder læses højt, så du altid er informeret.

Mødefunktioner

DELTAGE I ET LYNC-MØDE MED BARE ÉT KLIK

Uanset om du er på kontoret eller på farten, kan du deltage i et Lync-møde med et enkelt klik eller en enkelt berøring. Du skal ikke længere notere eller huske opkaldsnumre og adgangskoder. Du skal blot klikke på Deltag i Lync-møde fra en Outlook-mødepåmindelse på computeren.

Deltag i Lync-møde

Eller deltag i mødet fra hovedvinduet i Lync ved at klikke på Deltag.

Mødevisning i hovedvinduet i Lync

Deltag i Lync-møder, selvom du ikke har Lync installeret, ved hjælp af Lync Web App. Se yderligere oplysninger i Lync Web App senere i dette afsnit.

Hvis du ikke kan se mødevisning, har du brug for den seneste opdatering til Lync. Gå til Windows Update og installer derfra, eller kontakt Arbejdspladsens tekniske support for at finde ud af, hvornår du bliver opdateret.

INDSTILLINGER FOR MØDESTED

Når du planlægger et møde, kan du vælge dit eget dedikerede sted, eller du kan oprette et nyt mødested med et nyt id og en adgangskode. Det gør det nemmere at tilpasse mødeindstillingerne til dine behov, mødetypen eller deltagerne. Hvis du har eksterne deltagere, bestemte præsentationsværter eller skal diskutere fortrolige oplysninger, kan du oprette et mødested, hvor du har større kontrol.

Bemærk: Det er ikke muligt at vælge et dedikeret sted med Lync Basic 2013 til Office 365.

Afhængigt af mødetypen kan du nu afgøre (hvis du planlægger mødet med Outlook), om du vil deaktivere chat, slukke for lyden fra publikum og tillade eller blokere deling af video, når du planlægger mødet. Disse indstillinger findes på siden Mødeindstillinger, og det anbefales at bruge dem til møder med flere end 20 deltagere.

Tip: Hvis du ikke bruger Outlook, kan du konfigurere Lync-møder med Lync Web Scheduler, som findes på https://sched.lync.com.

Bemærk: Hvis du ikke kan se indstillingen til at deaktivere chat, har du brug for den seneste opdatering til Lync. Gå til Windows Update og installer derfra, eller kontakt Arbejdspladsens tekniske support for at finde ud af, hvornår du bliver opdateret.

KONTROLFUNKTIONER TIL MØDER

Du kan bruge lydfunktionerne på mødestedet til at slå din lyd til eller fra, ændre lydenheder og endda viderestille til et andet nummer.

I menuen Præsenter får du afgang til alt det indhold, der kan præsenteres, på ét sted, f.eks. Skrivebord, PowerPoint-præsentationer, Afstemning og Whiteboard.

Hver gang du deler indhold, får du besked om det i et pop op-vindue i mødet.

Skærmbillede af Præsenter dit skrivebord

Du kan endda vælge flere programmer, du vil dele, hvis du har brug for at arbejde i mere end ét program.

Du kan overføre præsentationer, der indeholder videoklip. Du skal blot overføre PowerPoint-præsentationen og pege med musen på sliden for at vise videokontrolfunktionerne til at afspille eller standse afspilning og tilpasse lydstyrken.

Når en anden deltager præsenterer et PowerPoint-sæt, kan du gennemse slidene privat, gå tilbage til præsentationsværtens visning eller overtage præsentationen, hvis du skal stå for en del af præsentationen.

Skærmbillede af Privat visning

Som præsentationsvært i mødet kan du bruge Ingen mødechat til at deaktivere chat for at hjælpe andre med at holde fokus på kontakten i mødet. Du kan også tillade eller blokere afsendelse af videoer. Ingen deltagervideo betyder, at du begrænser deling af video til præsentationsværter. Denne indstilling er praktisk, når du har et stort møde og har brug for kun at give adgang til præsentationsværter.

Indstillinger under fanen Handlinger

Skjul personers navne under deres billede eller video i galleriet ved hjælp af Skjul navne.

Klik på Gør alle til deltagere for straks at ændre alle andre præsentationsværter til almindelige deltagere.

Bemærk: Hvis du ikke kan se indstillingen til at deaktivere chat, har du brug for den seneste opdatering til Lync. Gå til Windows Update og installer derfra, eller kontakt Arbejdspladsens tekniske support for at finde ud af, hvornår du bliver opdateret.

VÆLGE ET LAYOUT… ET HVILKET SOM HELST LAYOUT

Afhængigt af mødetypen kan du vælge en bestemt visning af indhold, præsentationsvært eller mødedeltagere ved at bruge knappen Vælg et layout.

I Talervisning vises mødeindholdet med præsentationsværtens video eller billede nederst til højre i mødevinduet. I Indholdsvisning er det kun mødeindholdet, der vises. Du kan få en komplet visning af indholdet, men du kan ikke se deltagerne. I Kompakt visning vises kun deltagernes billeder. Du kan pege på et billede for at få vist kontaktoplysningerne.

LYNC WEB APP

Med Lync Web App kan pc- og Mac-brugere deltage i et Lync-møde fra en webbrowser, og de får den fulde Lync-mødeoplevelse med bl.a.:

  • HD-video, som skaber liv og viser udtryk i Lync, så alle kan "se, hvad du mener" på helt nye måder.

  • VoIP (Voice over IP), så du kan få forbindelse til mødet alle steder fra, uden at der påløber store gebyrer for opkaldet.

  • Chat, som gør det muligt at kommunikere lydløst, når det er påkrævet, f.eks. hvis du sidder på en café eller i et tog.

  • Deling af skrivebord, program og PowerPoint, så dit indhold kan ses af alle andre mødedeltagere, så I kan samarbejde uden at gå glip af noget som helst.

Lync Web App

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×