Hurtig oversigt: Afsende og modtage chatbeskeder

Med Office Communicator 2007 R2 kan du starte en chatsession med en enkelt kontaktperson, med flere kontaktpersoner eller med en gruppe. Du starter typisk en chatsession ved at dobbeltklikke på navnet på en kontaktperson på listen over kontaktpersoner.

Sådan gør du

Sende en chatbesked

Dobbeltklik på en kontaktperson på listen over kontaktpersoner, skriv en meddelelse, og tryk derefter på ENTER.

Tilføje et humørikon

Placer musemarkøren der, hvor du vil placere humørikonet, klik på humørikonknappen, og vælg derefter humørikonet.

Formatere tekst

Hvis du vil formatere udvalgt tekst i en besked, f.eks. give et ord fed skrift, skal du markere den tekst, du vil formatere, i vinduet Samtale og derefter klikke på knappen Skift tekstfarve, skrifttype og anden formatering. Foretag de ønskede ændringer i den dialogboks, der vises, og klik derefter i meddelelsesområdet for at lukke dialogboksen og acceptere ændringerne. Den markerede tekst er nu formateret ifølge ændringerne. Den tekst, du skriver efter ændringerne af formateringen, vil være i den nye formatering.

Sende en chatbesked til en gruppe

Hold CTRL nede, og vælg flere kontaktpersoner. Højreklik på den sidste kontaktperson, og vælg derefter Send en onlinemeddelelse, eller tryk på ENTER. Du kan også højreklikke på en gruppe og derefter klikke på Send en onlinemeddelelse.

Starte en chatsamtale og invitere en person uden for organisationen

Klik på knappen Menu på titellinjen i vinduet Office Communicator, og klik derefter på Møde nu. Klik på pilen til højre for knappen Inviter i vinduet Samtale, og klik derefter på Inviter via e-mail. Skriv e-mail-adressen, og send invitationen. Kontaktpersonen kan klikke på et link i invitationen for at deltage i konferencen via Communicator 2007 R2 eller en webbrowser.

Sådan gør du

Acceptere en chatbesked

Klik i venstre rude i beskeden.

Afvise en chatbesked

Klik på knappen Luk samtale i invitationen.

Svare på en chatinvitation med et opkald

Klik på knappen Ring op i invitationen, og vælg derefter Communicator-opkald eller et telefonnummer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du foretager et opkald, under Foretage og modtage lydopkald.

Angive statussen til Vil ikke forstyrres, når du modtager en invitation

Klik på knappen Omdiriger, og klik derefter på Angiv til Vil ikke forstyrres. Du vil typisk bruge denne funktion, når din status viser, at du kan kontaktes, men du er i et ikke-planlagt møde eller har en vigtig samtale. Den nye status for din tilstedeværelse varer indtil starten af den næste time.

< Tilbage | Næste >

Dias 5 af 11

Du kan finde flere oplysninger    under Oprette og sende en chatbesked.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×