Give tegninger et professionelt udseende med temaer

Et tema i Microsoft Visio 2010 består af farver og effekter, som du med et enkelt klik med musen kan anvende på en tegning. Med temaer er det nemt og hurtigt at give dine tegninger et flot og professionelt udseende.

I denne artikel

Anvende et tema

Oprette et brugerdefineret tema

Duplikere et tema

Redigere et brugerdefineret tema

Kopiere et brugerdefineret tema til en anden tegning

Forhindre, at temaer påvirker en figur

Fjerne et tema fra en figur

Slette et brugerdefineret tema

Et tema består af to dele:

  • Temafarver, som er et sæt farver, der ser flotte ud sammen

  • Temaeffekter, som er et sæt effekter til skrifttyper, fyld, skygger, streger og forbindelser

Du kan mikse og matche temafarver og -effekter, præcis som du vil.

Et enkelt organisationsdiagram, før der er anvendt et tema.

Et enkelt organisationsdiagram, før der er anvendt et tema.

Det samme organisationsdiagram, efter at der er anvendt et tema.

Det samme organisationsdiagram, efter at der er anvendt et tema.

Microsoft Office Visio leveres med et sæt indbyggede temaer, men du kan også oprette og redigere brugerdefinerede temaer. Du kan f.eks. oprette et brugerdefineret tema, der passer til din virksomheds logo og mærke.

De indbyggede temafarver matcher de temafarver, der er tilgængelige i andre Microsoft Office-programmer, f.eks. PowerPoint og Word.

Anvende et tema

  1. Klik på Flere Knapflade i gruppen Temaer under fanen Design.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil anvende et tema på den aktuelle tegningsside, skal du højreklikke på et miniaturebillede og derefter klikke på Anvend på den aktuelle side.

    • Hvis du vil anvende et tema på alle sider i tegningen, skal du højreklikke på et miniaturebillede og derefter klikke på Anvend på alle sider.

      Tip: Du kan også klikke på et miniaturebillede. Når du klikker på et miniaturebillede, bliver temaet enten anvendt på den aktuelle side eller på alle siderne i tegningen, afhængigt at hvad du gjorde sidst.

      Bemærkninger: 

      • Hvis du vil fjerne de aktuelle temafarver eller temaeffekter fra alle figurer, skal du i gruppen Temaer klikke på Flere Knapflade og derefter klikke på Intet tema.

      • Visse temaer indeholder også en baggrundsfarve. Hvis du vil anvende en ny baggrundsfarve sammen med temaet, skal du klikke på Baggrunde i gruppen Baggrunde under fanen Design og vælge den ønskede baggrund.

      • Hvis du ikke ønsker, at baggrundsfarven skal vises, når du udskriver, skal du markere afkrydsningsfeltet Ingen baggrund i dialogboksen Udskriv.

      • Når du anvender et tema, gælder det for alle figurer, du føjer til tegningen. Hvis du vil deaktivere denne funktion midlertidigt, skal du i gruppen Temaer klikke på Flere Knapflade og derefter fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Anvend temaet på nye figurer.

Toppen af siden

Oprette et brugerdefineret tema

Benyt følgende fremgangsmåde for at oprette brugerdefinerede temafarver:

  1. Klik på knappen Farver i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og klik derefter på Opret nye temafarver.

  2. Vælg de ønskede farver eller effekter i dialogboksen Nye temafarver, og klik på OK.

    Bemærk: Når du ændrer temafarverne, ændres farverne på knappen Farver Knapflade i overensstemmelse hermed.

Benyt følgende fremgangsmåde for at oprette brugerdefinerede effekter:

  1. Klik på knappen Effekter i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og klik derefter på Opret nye effekter.

  2. Vælg de ønskede farver eller effekter i dialogboksen Nye temaeffekter, og klik på OK.

Tip: Før du opretter et brugerdefineret tema, skal du først anvende et tema, der minder om det tema, du vil oprette. Når du derefter åbner dialogboksen Nye temafarver eller Nye temaeffekter, har du allerede foretaget de fleste af dine valg.

Toppen af siden

Duplikere et tema

Benyt følgende fremgangsmåde for at duplikere temafarver:

  • Klik på knappen Farver i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og højreklik derefter på miniaturebilledet for den ønskede temafarve, og vælg Dupliker.

    De duplikerede temafarver føjes til listen Farver Knapflade under Brugerdefineret.

Benyt følgende fremgangsmåde for at duplikere temaeffekter:

  • Klik på knappen Effekter i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og højreklik derefter på miniaturebilledet for den ønskede temaeffekt, og vælg Dupliker.

    De duplikerede temafarver føjes til listen Effekter Knapflade under Brugerdefineret.

Toppen af siden

Redigere et brugerdefineret tema

Benyt følgende fremgangsmåde for at redigere temafarver:

  1. Klik på knappen Farver i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og højreklik derefter på miniaturebilledet for de temafarver, du vil redigere, under Brugerdefineret, og vælg Rediger.

  2. Vælg de ønskede indstillinger i dialogboksen Rediger temafarver, og klik på OK.

Benyt følgende fremgangsmåde for at redigere temaeffekter:

  1. Klik på knappen Effekter i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og højreklik derefter på miniaturebilledet for de temaeffekter, du vil redigere, under Brugerdefineret, og vælg Rediger.

  2. Vælg de ønskede indstillinger i dialogboksen Rediger temaeffekter, og klik på OK.

Bemærk: Du kan ikke redigere de indbyggede temaer i Visio. Hvis du ønsker at ændre et af de indbyggede temaer, skal du duplikere det og derefter redigere det duplikerede tema.

Toppen af siden

Kopiere et brugerdefineret tema til en anden tegning

  1. Åbn den tegning, der indeholder det brugerdefinerede tema, du vil kopiere.

  2. Vælg en figur, som det brugerdefinerede tema bliver anvendt på.

  3. Klik på Kopiér Knappen Kopiér. i gruppen Udklipsholder under fanen Startside.

  4. Åbn den tegning, du ønsker at kopiere det brugerdefinerede tema til.

  5. Under fanen Startside i gruppen Udklipsholder skal du klikke på Sæt ind. De brugerdefinerede temafarver og effekter føjes til listen Farver Knapflade og listen Effekter Knapflade under Brugerdefineret.

  6. Nu kan du slette den figur, du har indsat i tegningen.

Bemærk: Du kan ikke kopiere et tema fra et andet Microsoft Office-program, f.eks. PowerPoint eller Word, til Visio. Du kan heller ikke kopiere et tema fra Visio til et andet Microsoft Office-program.

Toppen af siden

Forhindre, at temaer påvirker en figur

Måske ønsker du ikke, at et tema skal anvendes på alle figurer i en tegning. Hvis du f.eks. har et færdselsskilt i en tegning, ønsker du sikkert ikke, at fyldfarven eller mønstret bliver ændret, når du anvender et tema.

Hvis du vil forhindre, at temaer bliver anvendt på en bestemt figur, kan du enten vælge ikke at tillade temaer for den pågældende figur, eller du kan beskytte figuren mod temafarver eller temaeffekter.

Bemærk:  Nogle af de figurer, der ligger i Visio, bliver som standard ikke påvirket af temaer. Hvis du tillader temaer at påvirke disse figurer, kan det medføre uventede resultater.

Ikke tillade temaer for en figur

  • Højreklik på figuren, peg på Formater, og fjern markeringen i kommandoen Tillad temaer.

Beskytte en figur mod temafarver eller temaeffekter

  1. Markér figuren.

  2. Klik på Beskyttelse i gruppen Figurdesign under fanen Udvikler.

    Hvor er fanen Udvikler placeret?

    Benyt følgende fremgangsmåde for at få vist fanen Udvikler:

    1. Klik på fanen Filer.

    2. Klik på Indstillinger.

    3. Klik på fanen Tilpas båndet i dialogboksen Visio-indstillinger.

    4. Vælg Hovedfaner på listen Tilpas båndet, og markér derefter afkrydsningsfeltet Udvikler under Hovedfaner.

    5. Klik på OK.

  3. Klik på afkrydsningsfeltet Mod temafarver eller Mod temaeffekter i dialogboksen Beskyttelse.

Bruge en tekst, streg eller fyldfarve, der ikke ændres sammen med temaet

  • Markér figuren.

  • Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil bruge en tekst, streg eller fyldfarve, der ikke bliver ændret, når du anvender et tema, skal du klikke på pilen ved siden af værktøjet Tekstfarve, Stregfarve eller Fyldfarve på værktøjslinjen Formatering og derefter markere en af farverne under Standardfarver.

    • Klik på Skriftfarve i gruppen Skrifttype under fanen Startside Knappen Skriftfarve , og vælg derefter en eller flere farver under Standardfarver.

Toppen af siden

Fjerne et tema fra en figur

  • Højreklik på figuren, peg på Formater, og klik på Fjern tema.

    Tip: Hvis du vil fjerne de aktuelle temafarver eller temaeffekter fra alle figurer, skal du i gruppen Temaer klikke på Flere Knapflade og derefter klikke på Intet tema.

Toppen af siden

Slette et brugerdefineret tema

Benyt følgende fremgangsmåde for at slette temafarver:

  • Klik på knappen Farver i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og højreklik derefter på miniaturebilledet for de temafarver, du vil slette, under Brugerdefineret, og vælg Slet.

Benyt følgende fremgangsmåde for at slette temaeffekter:

  • Klik på knappen Effekter i gruppen Temaer under fanen Design Knapflade , og højreklik derefter på miniaturebilledet for de temaeffekter, du vil slette, under Brugerdefineret, og vælg Slet.

Bemærk: Du kan ikke slette de indbyggede temaer i Visio.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×