Funktionen YDELSE

YDELSE, en af de finansielle funktioner, beregner ydelsen på et lån på basis af konstante ydelser og en konstant rentesats.

Formeltræner i Excel

Brug Excels formelguide til at udregne den månedlige ydelse på lånet. På samme tid kan du lære, hvordan du bruger funktionen YDELSE i en formel.

Syntaks

YDELSE(rente;nper;nv;[fv];[type])

Bemærk: Du finder en mere fyldestgørende beskrivelse af argumenterne for YDELSE under funktionen NV.

Syntaksen for funktionen YDELSE har følgende argumenter:

  • Rente    Påkrævet. Rentesatsen for lånet.

  • Nper    Påkrævet. Det samlede antal ydelsesperioder på lånet.

  • Nv    Påkrævet. Den nuværende værdi eller det samlede beløb, som en række fremtidige ydelser er værd lige nu. Kaldes også lånets hovedstol.

  • Fv    Valgfrit. Den fremtidige værdi eller en kassebeholdning, som skal være tilbage, når den sidste ydelse er betalt. Hvis fv udelades, forudsættes værdien 0 (nul), det vil sige, at et låns fremtidige værdi er 0.

  • Type    Valgfrit. Tallet 0 (nul) eller 1, der angiver, hvornår ydelser forfalder.

Definer type som lig med

Hvis ydelser forfalder

0 eller udeladt

Ved periodens afslutning

1

Ved periodens begyndelse

Bemærkninger

  • Ydelsen, der returneres af YDELSE, omfatter hovedstolen og renter, men ikke afgifter, reserveydelser eller gebyrer, som ofte er forbundet med lån.

  • Sørg for at være konsekvent i brugen af de enheder, du angiver for rente og nper. Hvis du betaler månedlige ydelser på et firårigt lån med en årlig rente på 12%, skal du bruge 12%/12 for rente og 4*12 for nper. Hvis du betaler årlige ydelser på samme lån, skal du bruge 12% for rente og 4 for nper.

Tip    Det samlede betalte beløb gennem et låns levetid findes ved at gange den værdi, som YDELSE returnerer, med nper.

Eksempel

Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.

Data

Beskrivelse

8 %

Årlige rente

10

Antal måneder med ydelser

DKK 10.000

Lånebeløb

Formel

Beskrivelse

Resultat

=YDELSE(A2/12;A3;A4)

Månedlig ydelse på et lån med betingelser angivet som argumenter i A2:A4.

(DKK 1.037,03)

=YDELSE(A2/12;A3;A4)

Månedlig ydelse på et lån med betingelser angivet som argumenter i A2:A4, bortset fra at ydelserne falder i begyndelsen af perioden.

(DKK 1.030,16)

Data

Beskrivelse

6 %

Årlige rente

18

Antal måneder med ydelser

DKK 50.000

Lånebeløb

Formel

Beskrivelse

Direkte resultat

=YDELSE(A12/12;A13*12; 0;A14)

Opsparet beløb hver måned for at have DKK 50.000 efter 18 år

(DKK 129,08)

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×