Funktionen STDAFVPV

I denne artikel beskrives formelsyntaksen for og brugen af funktionen STDAFVPV i Microsoft Excel.

Beskrivelse

Beregner standardafvigelsen baseret på hele populationen, der er givet som argumenter. Standardafvigelsen er en måling af, hvor meget værdier afviger fra gennemsnitsværdien (middelværdien).

Syntaks

STDAFVPV(værdi1;[værdi2];...)

Syntaksen for funktionen STDAFVPV har følgende argumenter:

  • Værdi1; værdi2; ...    Værdi1 er påkrævet, og efterfølgende værdier er valgfrie. 1-255 værdier, der svarer til en population. Du kan også anvende en enkelt matrix eller en reference til en matrix i stedet for argumenter, der er adskilt med semikolon.

Bemærkninger

  • STDAFVPV antager, at argumenterne er hele populationen. Hvis dataene er stikprøver fra populationen, skal du beregne standardafvigelsen ved at bruge STDAFVV.

  • Ved store prøvestørrelser returnerer STDAFVV og STDAFVPV omtrent samme værdier.

  • Standardafvigelsen beregnes med metoden "n".

  • En reference kan indeholde følgende argumenter: Tal. Navne, matrixer eller referencer, som indeholder tal. Tekstgengivelser af tal. Eller logiske værdier som f.eks. SAND og FALSK.

  • Tekstgengivelser af tal, der indtastes direkte på listen med argumenter, tælles.

  • Argumenter, der indeholder SAND, evalueres som 1. Argumenter, der indeholder tekst eller FALSK, evalueres som 0 (nul).

  • Hvis et argument er en matrix eller en reference, bruges kun værdierne i den pågældende matrix eller reference. Tomme celler og tekstværdier i matrixen eller i referencen ignoreres.

  • Argumenter, der er fejlværdier, eller tekst, der ikke kan oversættes til tal, forårsager fejl.

  • Hvis du ikke vil medtage logiske værdier og tekstgengivelser af tal i en reference som et led i beregningen, skal du bruge funktionen STEDAFVP.

  • STDAFVPV bruger følgende formel:

    Formel

    hvor x er stikprøvernes middelværdi MIDDEL(værdi1,værdi2,…), og n er stikprøvestørrelsen.

Eksempel

Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.

Data

Styrke

1345

1301

1368

1322

1310

1370

1318

1350

1303

1299

Formel

Beskrivelse (resultat)

Resultat

=STDAFVPV(A3:A12)

Standardafvigelse for brudstyrke, hvor det antages, at der kun fremstilles 10 stk. værktøjer (26,05455814)

26,05456

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×