Funktionen RUND.NED

I denne artikel beskrives formelsyntaksen for og brugen af funktionen RUND.NED i Microsoft Excel.

Beskrivelse

Runder et tal ned, mod nul.

Syntaks

RUND.NED(tal, antal_cifre)

Syntaksen for funktionen RUND.NED har følgende argumenter:

  • Tal    Påkrævet. Et vilkårligt reelt tal, som skal rundes ned.

  • Antal_decimaler    Påkrævet. Det antal decimaler, tallet skal rundes op til.

Bemærkninger

  • RUND.NED fungerer som AFRUND, bortset fra at den altid runder et tal ned.

  • Hvis antal_decimaler er større end 0 (nul), rundes tal ned til det angivne antal decimaler.

  • Hvis antal_decimaler er 0, rundes tal ned til det nærmeste heltal.

  • Hvis antal_decimaler er mindre end 0, rundes tal ned til venstre for decimaltegnet.

Eksempel

Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.

Formel

Beskrivelse

Resultat

=RUND.NED(3,2;0)

Runder 3,2 ned til nul decimaler.

3

=RUND.NED(76,9;0)

Runder 76,9 ned til nul decimaler.

76

=RUND.NED(3,14159;3)

Runder 3,14159 ned til tre decimaler.

3,141

=RUND.NED(-3,14159;1)

Runder -3,14159 ned til én decimal.

-3,1

=RUND.NED(31415,92654;-2)

Runder 31415,92654 ned til 2 decimaler til venstre for decimalen.

31400

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×