Foretage og modtage lydopkald

I dette afsnit beskrives det, hvordan du kan bruge Microsoft Office Communicator 2007 til at foretage og modtage lydopkald.

Hvad vil du foretage dig?Foretage et opkald

Foretage et lydopkald med et enkelt klik

Ringe til en kontaktpersons alternative nummer

Angive et nyt nummer, der skal ringes til

Foretage et konferenceopkald

Tilføje et emne eller et flag for høj prioritet til et opkald

Besvare et opkald

Omdirigere til et andet nummer eller til talebesked

Svare med en onlinemeddelelse

Angive statussen til Vil ikke forstyrres, når du modtager et opkald

Afvise et opkald

Foretage et lydopkald med et enkelt klik

Hver kontaktperson på listen over kontaktpersoner har et standardnummer, som du kan ringe op ved at klikke på knappen Ring op, der vises til højre for kontaktpersonen. Kontaktpersonens standardnummer kan vælges på to forskellige måder:

  • Hvis du har ringet til kontaktpersonen før, vil standardnummeret være det nummer, du brugte sidst

  • Hvis du ikke tidligere har ringet til kontaktpersonen, bestemmes standardnummeret af organisationens telefonikonfiguration. Typisk vil en kontaktpersons standardnummer være arbejdsnummeret eller et Communicator-opkald (VoIP).

Sådan foretages et lydopkald med et enkelt klik

  • Klik på knappen Ring op til højre for den kontaktperson på listen over kontaktpersoner, du vil ringe til. Hvis du vil se det nummer, der ringes til med et klik, inden du ringer op, skal du pege på knappen Ring op og vente et øjeblik, indtil værktøjstippet vises.

Toppen af siden

Ringe til en kontaktpersons alternative nummer

Brugerne af Communicator kan udgive flere telefonnumre og give andre rettighederne Team eller Personligt, som angiver deres rettigheder til at se numrene.

Sådan ringes der til et alternativt nummer eller en alternativ enhed

  1. Klik på knappen Ring op til højre for den kontaktperson på listen over kontaktpersoner, du vil ringe til.

  2. Klik på det ønskede navn eller nummer, eller skriv et nyt nummer.

Toppen af siden

Angive et nyt nummer, der skal ringes til

Foruden at ringe op med et klik eller ved at klikke på knappen Ring op, kan du skrive det nummer, du vil ringe til, i boksen Søg.

Sådan ringes til et nyt nummer

  1. Skriv det nummer, du vil ringe til, i boksen Søg i hovedvinduet i Office Communicator. Retningslinjer for formatering af telefonnumre finder du i Redigere telefonnumre.

  2. Klik i ruden Søgeresultater på knappen Ring op til højre for det telefonnummer, du har angivet.

Toppen af siden

Foretage et konferenceopkald

Du kan bruge Communicator til at foretage konferenceopkald uden at bruge en udbyder af telefonkonferencer.

  1. Hold CTRL nede, og klik på de kontaktpersoner på listen over kontaktpersoner, du vil invitere til konferenceopkaldet.

  2. Når du kommer til den sidste af de kontaktpersoner, du vil invitere til opkaldet, skal du højreklikke på kontaktpersonen, klikke på Start et konferenceopkald og derefter vælge det nummer, du vil starte konferenceopkaldet med. Når du vælger et nummer eller en enhed for at starte konferencen, initieres opkaldet, og deltagerne inviteres til at deltage i opkaldet. På dette tidspunkt åbnes vinduet Samtale. I vinduet vises du som leder af konferenceopkaldet, og statussen for hver deltager i konferencen vises.

Toppen af siden

Tilføje et emne eller et flag for høj prioritet til et opkald

Sådan angives et emne eller et prioritetsflag inden opkaldet

  1. Klik på knappen Ring op til højre for den kontaktperson på listen over kontaktpersoner, du vil ringe til.

  2. Skriv det ønskede emne i boksen Emne.

  3. Hvis du vil markere opkaldet som værende vigtigt, skal du klikke på knappen Høj prioritet til højre for emneteksten.

Sådan angives et emne eller et prioritetsflag under opkaldet

  • Klik på Vis flere indstillinger til højre for knappen Send en fil i vinduet Samtale, og klik derefter på Skift samtaleemne eller Høj prioritet.

Bemærk: Samtaleemnet og flaget for høj prioritet kan kun ses af de kontaktpersoner, der bruger Office Communicator 2007.

Toppen af siden

Besvare et opkald

  • Du kan besvare et indgående opkald ved at klikke på kontaktpersonens navn i den opkaldsbesked, som vises nederst til højre på skærmen.

Toppen af siden

Omdirigere til et andet nummer eller til talebesked

  • Hvis du vil omdirigere et opkald, kan du klikke på pilen Omdiriger i opkaldsbeskeden og derefter vælge et alternativt nummer eller Talebesked.

Toppen af siden

Svare med en onlinemeddelelse

Der er tidspunkter, hvor det ikke er praktisk at acceptere et taleopkald, selvom du gerne vil tale med den, der ringer. Du kan f.eks. sidde i et ikke-planlagt møde, eller du er midt i en vigtig samtale med en anden på dit kontor. I disse tilfælde kan du besvare opkaldet med en onlinebesked, f.eks. for at give besked om, at du ringer tilbage, eller at du er ledig senere på dagen.

  • Hvis du vil besvare et taleopkald med en onlinemeddelelse, skal du klikke på pilen Omdiriger, klikke på Send en onlinemeddelelse, skrive meddelelsen og derefter klikke på knappen Send eller trykke på ENTER.

Toppen af siden

Angive statussen til Vil ikke forstyrres, når du modtager et opkald

Der er tidspunkter, hvor din status vises som Tilgængelig, men hvor du deltager i et ikke-planlagt møde eller sidder i en vigtig samtale med en kollega. I tilfælde som disse, hvor du ikke vil forstyrres, kan du angive din status til Vil ikke forstyrres, når du modtager en opkaldsbesked.

  • Klik på knappen Vil ikke forstyrres i opkaldsbeskeden, og klik derefter på Angiv status til Vil ikke forstyrres. Den nye status for din tilstedeværelse varer indtil starten af den næste time.

Toppen af siden

Afvise et opkald

  • Hvis du vil afvise et taleopkald, skal du klikke på Luk i opkaldsbeskeden. Hvis talebesked er aktiveret, bliver opkaldet omdirigeret til talebesked.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×