Finde flere figurer og stencils

Hvis du har brug for flere figurer, end en bestemt skabelon i Microsoft Office Visio indeholder, har du flere muligheder. Du kan enten søge i Visio og på internettet efter figurer, som Microsoft har udviklet, eller du kan søge på internettet efter figurer, der er udviklet af andre.

Hvad vil du foretage dig?

Finde figurer installeret med Visio

Hente figurer fra Microsoft Download Center

Finde figurer, der er udviklet af andre

Finde figurer installeret med Visio

I Office Visio, kan du bruge feltet Søg efter figurer til at søge efter figurer. Funktionen Søg efter figurer søger i Office Visio-stencils, som er installeret på computeren. Hvis du har forbindelse til internettet, kan den også søge på Microsoft-websteder efter nye og opdaterede Visio-figurer.

  1. Hvis du vil åbne vinduet Figurer, hvis det ikke allerede er åbent, skal du på menuen Vis klikke på Vinduet Figurer.

  2. Skriv i feltet Søg efter figurer et eller flere ord, der beskriver den ønskede figur. Du kan adskille ordene med mellemrum, komma eller semikolon.

    Du kan f.eks. skrive kontorstol, hvis du vil finde figurer, der viser kontorstole.

    Tip: Hvis du udvide eller begrænse søgningen, skal du klikke på fanen Søg i figurer i dialogboksen Indstillinger (menuen Funktioner). Hvis du f.eks. vil finde en kontorstol og ikke andre typer stole, skal du vælge Alle ordene (OG) under Søg efter og klikke på OK. Indtast derefter kontorstol i feltet Søg i figurer. Hvis du vil finde stole og borde, skal du vælge Et af ordene (ELLER) under Søg efter og klikke på OK. Indtast derefter stol bord i feltet Søg i figurer.

  3. Klik på knapflade eller tryk på ENTER.

    Resultaterne føjes til en stencil med søgeresultater.

  4. Når du finder den ønskede figur, skal du trække den til tegningssiden, hvis du vil bruge den med det samme.

    Tip: Hvis du finder en figur og vil finde flere tilsvarende, skal du trække figuren til tegningen, højreklikke på figuren, pege på Figur og klikke på Find lignende figurer. Office Visio søger efter andre figurer, der deler de nøgleord, som er knyttet til den markerede figur og føjer figurerne til en stencil med søgeresultater.

  5. For at gemme figuren eller figurerne, skal du gøre et af følgende:

    • For at gemme søgeresultaterne som en stencil skal du højreklikke på titellinjen i stencilen med søgeresultater, og derefter klikke på Gem som.

    • For at gemme en enkelt figur i en brugerdefineret stencil, skal du højreklikke på figuren, pege på Føj til Mine figurer og derefter klikke på Favoritter, et andet stencilnavn eller Føj til eksisterende stencil.

Tip: Hvis du hurtigt vil åbne en gemt stencil, skal du pege på Figurer i menuen Filer, pege på Mine figurer og derefter klikke på navnet på stencilen.

Bemærk: Når du bruger funktionen Søg efter figurer i Visio til at søge på internettet, finder søgningen kun figurer, der leveres af Microsoft. Disse figurer er ophavsretligt beskyttet. Du kan kopiere og omorganisere figurerne til eget brug, ændre dem til eget brug og distribuere tegninger, der indeholder dem. Du må dog ikke sælge eller distribuere oprindelige eller ændrede Visio-figurer.

Toppen af siden

Hente figurer fra Microsoft Download Center

Du kan finde figurer ved at søge efter "Visio-figurer" i Microsoft Download Center. Disse sæt er f.eks. tilgængelige:

Toppen af siden

Finde figurer, der er udviklet af andre

Hvis du har forbindelse til internettet, kan du bruge din browser til at søge efter flere Visio-figurer:

  • Producenter af udstyr     Hvis du søger efter figurer, der viser specifikt udstyr, kan du ofte finde dem på producentens websted.

  • MVP'er (Most Valuable Professionals)    Visio MVP'er er Visio-eksperter, som gratis besvarer spørgsmål og leverer løsninger, tip og forslag, oftest i Visio-diskussionsgrupperne. Du kan finde stencils med figurer på Visio MVP-webstedet, som er et uafhængigt websted, der udelukkende administreres af Visio MVP'er.

Gemme de hentede stencils

  1. Når du har hentet en stencil med figurer, skal du kopiere den til mappen Mine figurer. Mappen Mine figurer findes som standard i en af følgende mapper:

    • Windows Vista    

      C:\Users\brugernavn\Documents\Mine figurer

    • Microsoft Windows Server 2003 eller Microsoft Windows XP   

      C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Mine figurer

  2. Hvis du vil åbne en stencil, skal du pege på Figurer i menuen Filer, pege på Mine figurer og derefter klikke på navnet på stencilen.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×