Filtrere, sortere eller gruppere en datavisning i browseren

Du kan føje en værktøjslinje til en datavisning, så brugere kan filtrere, sortere eller gruppere data i datavisningen ved at bruge værktøjslinjen i browseren.

Du kan også aktivere filtrering og sortering på kolonneoverskrifter i en datavisning, så brugere kan filtrere eller sortere dataene ved at klikke på kolonneoverskrifterne, ligesom en listevisning.

Disse indstillinger udelukker hinanden: Du kan tilføje værktøjslinjen eller bruge kolonneoverskrifterne, men ikke begge. Du kan derudover føje værktøjslinjen til en datavisning, som bruger et vilkårligt layout, men kolonneoverskrifterne kan kun føjes til en datavisning, som benytter det grundlæggende tabellayout. Du kan finde flere oplysninger om layout i artiklen Ændre layoutet i en datavisning.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du opretter eksempeldataene og datavisningen, der bruges i følgende eksempler, eller om datavisninger i artiklen Oprette en datavisning.

Denne artikel indeholder

Tilføje eller fjerne en værktøjslinje, som filtrerer, sorterer eller grupperer data

Tilføje eller fjerne filtrering og sortering på kolonneoverskrifter

Tilføje eller fjerne en værktøjslinje, som filtrerer, sorterer eller grupperer data

Når du bruger værktøjslinjen til at filtrere en datavisning i browseren, påvirker filtreringen kun præsentationen af dataene. Filtreringen sker ikke på hverken kildeniveau eller XSLT-niveau. Du kan finde flere oplysninger om filtrering af en datavisning i artiklen Filtrere data i en datavisning.

Følgende illustration viser værktøjslinjen, som er føjet til en datavisning på en ny .aspx-side.

Værktøjslinje føjet til en datavisning

Hvis du vedhæfter Default.master til den side, som indeholder datavisningen og værktøjslinjen, anvendes der nogle indbyggede typografier fra Core.css som vist på følgende illustration.

Værktøjslinje føjet til en datavisning på en side, som default.master er anvendt på

Bemærk: Hvis du tilføjer eller fjerner felter fra en datavisning, efter at du har tilføjet værktøjslinjen, bliver værktøjslinjen ikke automatisk opdateret med det nye feltsæt. Hvis du vil opdatere de felter, som vises i rullemenuerne på værktøjslinjen, skal du fjerne værktøjslinjen og derefter tilføje den igen.

Sådan føjes værktøjslinjen til en datavisning:

  1. Åbn den side, der indeholder datavisningen.

  2. Højreklik i datavisningen, og klik derefter på Vis generelle kontrolopgaver.

    Tip: Du kan også klikke på datavisningen og derefter klikke på pilen Knapflade i det øverste højre hjørne for at få vist listen Almindelige datavisningsopgaver.

  3. Klik på Egenskaber for datavisning.

    Dialogboksen Egenskaber for datavisning åbnes.

    Filtrerings-, sorterings- og grupperingsindstillinger fremhævet i dialogboksen Egenskaber for datavisning

  4. Benyt en af følgende fremgangsmåder under fanen Generelt:

    • Hvis du vil tilføje værktøjslinjen, skal du markere afkrydsningsfeltet Vis værktøjslinje med indstillinger for og derefter markere de ønskede afkrydsningsfelter nedenfor.

    • Hvis du vil fjerne værktøjslinjen, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Vis værktøjslinje med indstillinger for.

  5. Klik på OK.

Toppen af siden

Tilføje eller fjerne filtrering og sortering på kolonneoverskrifter

En anden indstilling leverer mekanismen til sortering og filtrering ved at bruge kolonneoverskrifterne i tabellen. Her kan du sortere og filtrere data ved blot at vælge den relevante indstilling på kolonneoverskriftens rulleliste. Når du bruger denne indstilling, anvendes der visse CSS-typografier (navngivne .ms-vh, .ms-vb og .ms-alternating), og datavisningen ser anderledes ud. Følgende billede viser, hvordan en datavisning ser ud, når du aktiverer sortering og filtrering på kolonneoverskrifter.

Rullemenu i kolonneoverskrift i en datavisning

Bemærk: Hvis du tilføjer eller fjerner felter fra en datavisning, efter at du har aktiveret sortering og filtrering på kolonneoverskrifter, bliver værktøjslinjen ikke automatisk opdateret med det nye feltsæt. Hvis du vil opdatere de felter, som vises i rullemenuerne i kolonneoverskrifterne, skal du fjerne værktøjslinjen og derefter tilføje den igen.

  1. Åbn den side, der indeholder datavisningen.

  2. Højreklik i datavisningen, og klik derefter på Vis generelle kontrolopgaver.

    Tip: Du kan også klikke på datavisningen og derefter klikke på pilen Knapflade i det øverste højre hjørne for at få vist listen Almindelige datavisningsopgaver. Klik på pilen igen for at skjule listen.

  3. Klik på Egenskaber for datavisning.

    Dialogboksen Egenskaber for datavisning åbnes.

    Indstilling til sortering og filtrering på kolonneoverskrifter fremhævet i dialogboksen Egenskaber for datavisning

  4. Benyt en af følgende fremgangsmåder under fanen Generelt:

    • Hvis du vil aktivere sortering og filtrering, skal du markere afkrydsningsfeltet Aktiver sortering og filtrering på kolonneoverskrifter (kun basistabellayout).

    • Hvis du vil deaktivere sortering og filtrering, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Aktiver sortering og filtrering på kolonneoverskrifter (kun basistabellayout).

      Bemærk: 

    • Når du deaktiverer sortering og filtrering på kolonneoverskrifter ved at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet, er CSS-typografierne fortsat anvendt på datavisningen. Du kan fjerne disse typografier manuelt. Du kan finde flere oplysninger i artiklen Fjerne eller slette en typografi. Siden er evt. på engelsk.

    • Sortering og filtrering på kolonneoverskrifter fungerer kun, hvis datavisningen bruger det grundlæggende tabellayout. Klik på fanen Layout for at kontrollere, hvilket layout datavisningen bruger.

  5. Klik på OK.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×