Filtrere data i Excel Services

Filtrering af data er en let og hurtig metode, når du skal finde og arbejde med et undersæt af data i et celleområde eller en tabelkolonne. I filtrerede data vises kun de rækker, der opfylder de kriterier, du angiver. Rækker, du ikke ønsker vist, skjules. Du kan også filtrere efter mere end én kolonne. Filtrenes kriterier lægges sammen, så hvert ekstra filter er baseret på det aktuelle filter og yderligere reducerer undersættet af data. Du kan oprette to typer filtre: efter en liste med værdier eller efter kriterier.

Hvad vil du foretage dig?

Filtrere tekst

Filtrere tal

Filtrere datoer eller klokkeslæt

Filtrere for øverste eller nederste tal

Rydde et filter for en kolonne

Lære om problemer med filtrering af data

Filtrere tekst

Bemærk: Hvis du vil filtrere data, skal en projektmappeforfatter først gemme Microsoft Office Excel-projektmappen med et anvendt filter. Du kan finde flere oplysninger i Microsoft Office Excel 2007 Hjælp.

  1. Find en kolonne, der indeholder alfanumeriske data.

  2. Klik på pilen Rullepilen Filtrér i kolonneoverskriften.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    Foretag et valg på en liste med tekstværdier    

    1. Klik på Filter.

    2. Marker eller fjern markeringen for en eller flere tekstværdier, der skal filtreres efter, på listen med tekstværdier.

      Listen med tekstværdier kan have op til 1.000 punkter. Hvis listen er stor, skal du fjerne markeringen af (Marker alt) i toppen og derefter vælge de konkrete tekstværdier, der skal filtreres efter.

      Tip: Hvis du vil gøre menuen Filter bredere eller længere, skal du klikke på og trække i det nederste hjørne.

      Opret kriterier    

    3. Peg på Tekstfiltre, og klik derefter på en af kommandoerne for sammenligningsoperator, eller klik på Brugerdefineret filter.

      Hvis du f.eks. vil filtrere efter tekst, der starter med et bestemt tegn, skal du vælge Begynder med, eller hvis du vil filtrere efter tekst, der har bestemte tegn et sted i teksten, skal du vælge Indeholder.

    4. Indtast tekst i boksen til højre i dialogboksen Brugerdefineret filter.

      Hvis du f.eks. vil filtrere efter tekst, der begynder med bogstavet "J", skal du skrive J, eller hvis du vil filtrere efter tekst, der har "klokke" et sted i teksten, skal du skrive klokke.

      Hvis du vil finde tekst, der har nogle tegn til fælles, men ikke andre, skal du bruge et jokertegn.

      Sådan bruges jokertegn

      Følgende jokertegn kan bruges som sammenligningskriterier for tekstfiltre.

      Brug

      For at finde

      ? (spørgsmålstegn)

      Ethvert enkelttegn
      sm?th finder f.eks. "smith" og "smyth"

      * (stjerne)

      Ethvert antal tegn
      *øst finder f.eks. "Nordøst" og "Sydøst"

      ~ (tilde) efterfulgt af ?, * eller ~

      Et spørgsmålstegn, en stjerne eller en tilde
      fy06~? finder f.eks. "fy06?"

Toppen af siden

Filtrere tal

Bemærk: Hvis du vil filtrere data, skal en projektmappeforfatter først gemme Excel-projektmappen med et anvendt Autofilter. Yderligere oplysninger finder du i Microsoft Office Excel 2007 Hjælp.

  1. Find en kolonne, der indeholder numeriske data.

  2. Klik på pilen Rullepilen Filtrér i kolonneoverskriften.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    Foretag et valg på en liste med tal    

    1. Klik på Filter.

    2. Marker eller fjern markeringen af et eller flere tal, der skal filtreres efter, på listen med tal.

      Listen kan indeholde op til 1.000 tal. Hvis listen er stor, skal du fjerne markeringen af (Marker alt) i toppen og derefter vælge de konkrete tal, der skal filtreres efter.

      Tip: Hvis du vil gøre menuen Filter bredere eller længere, skal du klikke på og trække i det nederste hjørne.

      Opret kriterier    

    3. Peg på Talfiltre, og klik derefter på en af kommandoerne for sammenligningsoperator, eller klik på Brugerdefineret filter.

      Hvis du f.eks. vil filtrere efter en nedre og øvre talgrænse, skal du vælge Mellem.

    4. Indtast et eller flere tal i boksen eller boksene til højre i dialogboksen Brugerdefineret Autofilter.

      Hvis du f.eks. vil filtrere efter tal mellem "25" og "50", skal du angive 25 og 50.

Toppen af siden

Filtrere datoer eller klokkeslæt

Bemærk: Hvis du vil filtrere data, skal en projektmappeforfatter først gemme Excel-projektmappen med et anvendt Autofilter. Yderligere oplysninger finder du i Microsoft Office Excel 2007 Hjælp.

  1. Find en kolonne, der indeholder datoer eller klokkeslæt.

  2. Klik på pilen Rullepilen Filtrér i kolonneoverskriften.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    Foretag et valg på en liste med datoer eller klokkeslæt    

    1. Klik på Filter.

    2. Marker eller fjern markeringen af en eller flere dato- eller klokkeslætsværdier, der skal filtreres efter, på listen med datoer eller klokkeslæt.

      Som standard er alle datoer i celleområdet eller tabelkolonnen grupperet efter et hierarki af år, måneder og dage. Når et højere niveau i hierarkiet markeres, eller markeringen af det fjernes, markeres også alle de indlejrede datoer under dette niveau, eller markeringen af dem fjernes. Hvis du f.eks. vælger 2006, er der anført måneder under 2006, og der er anført dage under hver måned.

      Listen med værdier kan have op til 1.000 punkter. Hvis listen med værdier er stor, skal du fjerne markeringen af (Marker alt) i toppen og derefter vælge de værdier, der skal filtreres efter.

      Tip: Hvis du vil gøre menuen Filter bredere eller længere, skal du klikke på og trække i det nederste hjørne.

      Opret kriterier    

    3. Peg på Datofiltre, og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:

      Generelt filter    

      Bemærk: Et generelt filter er baseret på en sammenligningsoperator.

      1. Klik på en af kommandoerne for sammenligningsoperator (Lig med, Før, Efter eller Mellem), eller klik på Brugerdefineret filter.

      2. Angiv en dato eller et klokkeslæt i boksen til højre i dialogboksen Brugerdefineret filter.

        Hvis du f.eks. vil filtrere efter nedre og øvre dato eller klokkeslæt, skal du vælge Mellem.

      3. Angiv en dato eller et klokkeslæt i boksen eller boksene til højre i dialogboksen Brugerdefineret filter.

        Hvis du f.eks. vil filtrere efter den tidligste dato "1-3-2006" og den seneste dato "1-6-2006", skal du skrive 1-3-2006 og 1-6-2006. Eller hvis du vil filtrere efter det tidligste klokkeslæt "8:00" og det seneste klokkeslæt "12:00", skal du skrive 8:00 og 12:00.

        Dynamisk filter    

        Bemærk: Et dynamisk filter er et filter, hvor kriterierne kan ændres, når du anvender det igen.

      4. Klik på en af de foruddefinerede datokommandoer.

        I menuen Alle datoer i perioden kan du f.eks. filtrere alle datoer efter dags dato ved at vælge I dag eller filtrere alle datoer efter den næste måned ved at vælge Næste måned.

        Bemærkninger: 

        • Kommandoerne i menuen Alle datoer i perioden, f.eks. Januar eller 2. kvartal, filtrerer efter perioden, uanset hvilket år det er. Dette kan være nyttigt til f.eks. at sammenligne salg efter en periode over flere år.

        • Dette år og År til dato er forskellige på den måde, fremtidige datoer håndteres på. Dette år kan returnere datoer i fremtiden for det aktuelle år, mens År til dato kun returnerer datoer til og med dags dato.

        Bemærkninger: 

        • Alle datofiltre er baseret på den gregorianske kalender.

        • Regnskabsår og regnskabskvartaler starter altid i januar i kalenderåret.

Toppen af siden

Filtrere for øverste eller nederste tal

Bemærk: Hvis du vil filtrere data, skal en projektmappeforfatter først gemme Excel-projektmappen med et anvendt Autofilter. Yderligere oplysninger finder du i Microsoft Office Excel 2007 Hjælp.

  1. Find en kolonne, der indeholder numeriske data.

  2. Klik på pilen Rullepilen Filtrér i kolonneoverskriften.

  3. Peg på Talfiltre, og vælg derefter De 10 øverste.

  4. Benyt en af følgende fremgangsmåder i dialogboksen Filter for de 10 øverste.

    1. Klik på Øverst eller Nederst i boksen til venstre.

    2. Angiv et tal fra 1 til 255 for Elementer eller 0,00 til 100,00 for Procent i boksen i midten.

    3. Benyt en af følgende fremgangsmåder i boksen til højre:

      • Klik på Elementer for at filtrere efter tal.

      • Klik på Procent for at filtrere efter procent.

Bemærk: De øverste og nederste værdier er baseret på det oprindelige celleområde eller den oprindelige tabelkolonne og ikke det filtrerede undersæt af data.

Toppen af siden

Rydde et filter for en kolonne

  • Hvis du vil rydde filteret for en kolonne, skal du klikke på knappen Filter Ikonet Anvendt filter i kolonneoverskriften og derefter klikke på Fjern filter fra <navn>.

Toppen af siden

Lære om problemer med filtrering af data

Du skal være opmærksom på følgende problemer, der enten begrænser filtrering eller forhindrer filtrering.

Undgå at sammenblande lagringsformater    De bedste resultater opnås, hvis projektmappens forfatter ikke blander lagringsformater, f.eks. tekst og tal eller tal og dato, i den samme kolonne, fordi der kun er én type filterkommando tilgængelig for hver kolonne. Hvis der er en blanding af lagringsformater, bliver den viste kommando det lagringsformat, der forekommer oftest. Hvis kolonnen f.eks. indeholder tre værdier, der er gemt som tal, og fire værdier, der er gemt som tekst, vises filterkommandoen Tekstfiltre. Du kan finde flere oplysninger i Microsoft Office Excel 2007 Hjælp.

Der kan være flere filtrerede rækker end grænsen for det maksimale antal viste rækker    Hvis antallet af rækker, der opfylder filterets kriterier, overskrider det maksimale antal rækker, der vises i Microsoft Office Excel Web Access, viser Office Excel Web Access det første sæt af filtrerede rækker op til det aktuelt maksimale antal. Hvis du vil se alle de filtrerede rækker, skal du måske gå til det næste rulleområde. Du kan muligvis se alle de rækker, der returneres af dette filter, i ét rulleområde, hvis du øger antallet af rækker, der vises i Webadgang fra Excel. Du kan finde flere oplysninger under Brugerdefinerede egenskaber for webdelen Webadgang fra Excel.

Tegn, som ikke udskrives, kan forhindre filtrering    Webadgang fra Excel kan ikke filtrere data i en kolonne, der indeholder tegn med en ANSII-værdi fra 0 til 32, der er tegn, som ikke udskrives. I en Excel-projektmappe vises disse tegn som en firkantet kasse med pladsholdertegn. Hvis du vil filtrere data, skal projektmappens forfatter fjerne disse tegn, som ikke udskrives, eller erstatte dem med tegn, som udskrives. Du kan finde flere oplysninger i Microsoft Office Excel 2007 Hjælp.

Beregnede medlemmer i pivottabeller    Du kan ikke anvende et filter, der kombinerer et beregnet medlem (angivet med blå farve) med et andet element, herunder andre beregnede medlemmer. Du skal ændre filteret, så kun ét beregnet medlem udvælges, eller fjerne de beregnede medlemmer, hvis du skal udvælge to eller flere elementer.

Pivottabellers metadata kan være usynlige    Hvis du som forfatter af en projektmappe udgiver en projektmappe, der indeholder en OLAP-pivottabel med anvendt filtrering, kan brugeren se metadataene i et skjult felt. Hvis disse oplysninger skal være fortrolige, må du ikke aktivere filtrering.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×