Figurer I: Grundlæggende begreber, du skal kende

Oversigt

Figurer

Grundigt kendskab til figurer er nøglen til at oprette meningsfulde diagrammer i Microsoft Office Visio 2007. Dette kursus, som er det første i en række om figurer, introducerer dig for vigtige grundlæggende begreber.


Når du har gennemført kurset, kan du:

  • Identificere de to typer figurer i Visio: 1D og 2D.

  • Se, hvordan 1D- og 2D-figurer fungerer.

  • Finde de figurer, du har brug for.

Dette kursus indeholder:

  • To lektioner i eget tempo og to praktiske øvelser. Øvelserne kræver Visio 2007.

  • En kort test efter hver lektion. Der gives ikke karakter for testene.

  • Et oversigtskort, du kan tage med dig fra kurset.

Før du tager dette kursus, skal du tage kurset Lære Visio at kende. Eller også skal du have kendskab til, hvordan du zoomer ind og ud, føjer figurer til siden, flytter figurer ved at trække med musen, og hvordan du forbinder figurer.

Hvad er det, der er så specielt ved figurer i Visio? Hvor skal vi starte? Alle Visio-diagrammer består af figurer, uanset om det er et rutediagram, et organisationsdiagram, et kort, en projektkalender eller et kontorlayout. Figurer er selve grundbestanddelen i diagrammet. Essensen. Du kan bruge figurer til at repræsentere objekter, handlinger og ideer. Når du arrangerer og forbinder figurer, fremstår de visuelle relationer.

Derfor er det klart, at figurer er vigtige. Og når figurerne ikke ser rigtige ud, eller når du ikke kan få dem til at gøre, som du vil, lider hele diagrammet under det. Dette sker tit, hvis du ikke har kendskab til de grundlæggende begreber bag Visio-figurer.

Dette kursus er det første i en serie af kurser om figurer, og det omhandler de grundlæggende begreber. Du lærer, hvordan du finder figurer, placerer dem på en side og får dem til at gøre din vision til virkelighed i Visio.

Du kan få yderligere oplysninger om dette kursus ved at læse teksten under Mål og Om dette kursus samt indholdsfortegnelsen. Klik derefter på Næste for at starte første lektion.

Introduktion til figurer

Rutediagramfigurer, kortfigurer, netværksfigurer og kontorplanfigurer

Visio-figurer kan være ganske enkle eller meget detaljerede.

Hvad er en figur? I Visio er definitionen langt bredere, end du måske tror. Ja, du kan benytte grundlæggende figurer som rektangler og ruder til et rutediagram, men du kan også benytte meget detaljerede figurer.

Figurer kan for eksempel repræsentere gader og bygninger på et kort. De kan symbolisere computerudstyr i et netværksdiagram. Der findes endda møbelfigurer til plantegninger. Lyder det en smule overvældende? Der er flere hundrede andre.

Og Visio-figurer står ikke bare stille og ser pæne ud. De har også interaktiv funktionalitet. Det betyder, at de reagerer på en bestemt måde, når du arbejder med dem.

To typer figurer

1D-figurer og 2D-figurer

Visio indeholder to typer figurer: 1D og 2D.

Når du arbejder med Visio-figurer, kan du ændre deres størrelse, dreje dem, flytte dem, formatere dem osv.

Men hvordan en figur reagerer, når du udfører disse handlinger, afhænger af figurens type. Der er to typer af figurer i Visio: endimensionale figurer (1D-figurer) og todimensionale figurer (2D-figurer).

Hver type figurer fungerer på en bestemt måde. Du skal vide, hvilken type en figur hører til, før du kan arbejde med den.

1D-figurer

1D-figurer

Eksempler på 1D-figurer.

En 1D-figur, der, når den vælges, har et startpunkt Billede af startpunkt – grøn firkant med X i og et slutpunkt Billede af slutpunkt, som er et plustegn i en grøn firkant. 1D-figurer ligner ofte streger. Her er vist nogle eksempler.

Hvordan fungerer 1D-figurer, når du arbejder med dem? Hvis du flytter startpunktet eller slutpunktet, ændres der kun én dimension, nemlig længden.

Men 1D-figurernes mest nyttige egenskab er deres evne til at forbinde to andre figurer. I et forretningsprocesdiagram kan du f.eks. forbinde to afdelinger med en linje eller en pil. Vi viser dig flere oplysninger om forbindelser i øvelsessessionen.

Nu tænker du muligvis: "Vent lige et øjeblik – disse streger ligner ikke figurer". Det er rigtigt, at ordet "figur" normalt betegner en form eller en genstand med en fast kontur eller grænse. Men Visio opfatter disse streger som figurer og kalder dem figurer, så hvis du vænner dig til at kalde dem figurer, bliver du ikke forvirret senere.

Lad os fortsætte med 2D-figurer.

2D-figurer

2D-figurer

Eksempler på 2D-figurer.

En 2D-figur er en figur, der, når den vælges, ikke har et startpunkt eller et slutpunkt. En 2D-figur har i stedet otte markeringshåndtag Billede af håndtag. De figurer, der vises her, er alle 2D-figurer.

Hvordan fungerer 2D-figurer? Når du klikker på og trækker i et hjørnemarkeringshåndtag, kan du ændre to dimensioner, længden og bredden. Men du kan ikke bruge 2D-figurer til at forbinde andre figurer. Det er kun 1D-figurer, der har denne funktionalitet.

2D-figurer benyttes som regel til at repræsentere noget – et generelt koncept, f.eks. et trin i et rutediagram, eller et bestemt objekt, f.eks. en fabrik eller et stykke udstyr.

Som laptopcomputeren og blokken, der vises her, tegnes nogle 2D-figurer, så de ser tredimensionale ud, men Visio opfatter alligevel figurerne som 2D-figurer. Du kan se dette på de otte markeringshåndtag.

1D eller 2-D? Hvordan kan jeg se forskel?

Pilefigur og kurvefigur

Tag ikke fejl. Den øverste figur ser ud, som om det er en 2D-figur, men det er en 1D-figur. Og den nederste figur er en 2D-figur, ikke en 1D-figur.

Ved første øjekast kan nogle figurer se ud som 2D-figurer, selvom de faktisk er 1D-figurer, og omvendt. Du kan altid kende forskel ved at markere figuren. Visio fortæller dig, hvilken type det er.

For eksempel ser pilefiguren øverst i denne illustration ud til at være todimensional, fordi den har en tykkelse. Men hvis du markerer den, kan du se startpunktet og slutpunktet, så den er altså en 1D-figur. Pilen bruges til at forbinde andre figurer, ikke til at repræsentere et koncept eller et objekt.

På den anden side ser kurvefiguren ud til at være en 1D-figur. Den ligner jo bare en streg. Men hvis du markerer den, kan du se de otte markeringshåndtag Billede af håndtag, der viser dig, at det er en 2D-figur. Kurven repræsenterer altså konceptet for en klokkeformet datakurve. Denne streg kan på den anden side ikke forbinde andre figurer.

For mange mennesker betegner "1D" en figur med én dimension, og "2D" betegner en figur med to dimensioner. Dette er de velkendte definitioner af 1D og 2D, men som du kan se af disse eksempler, afhænger definitionerne i Visio af, hvordan figurerne fungerer, ikke af hvordan de ser ud.

Figurer med særlig funktionalitet

Figur af dør, der åbnes og berører figurer af stol og bord

Hvis du trækker et kontrolhåndtag på en dørfigur, kan du åbne og lukke døren. Her kan du se, at møblerne er for tæt på døren.

Alle figurer i Visio er enten 1D- eller 2D-figurer, afhængigt af deres funktionalitet, men nogle figurer har andre funktioner, som er specielle for dem, og som ikke afhænger af, om de er 1D- eller 2D-figurer. Dette gør disse figurer ekstra nyttige.

Nogle figurer har for eksempel gule kontrolhåndtag Justeringshåndtag, så du kan arbejde med dem. I denne illustration har dørfiguren et kontrolhåndtag, så du kan åbne og lukke døren. Vil døren støde på bordet i nærheden? Der ser sådan ud. Du må hellere finde et mindre bord eller foretage andre ændringer til møbleringen, så problemet ikke opstår i virkeligheden.

Kontrolhåndtag er ikke det eneste tegn på, at en figur har særlig interaktiv funktionalitet. Nogle specielle funktioner viser sig, når du højreklikker på en figur.

Alt er figurer

Billede og tekst, hver med otte grønne markeringshåndtag

Alt er figurer i Visio, også billeder og tekst.

Når du arbejder i Visio, vil du sandsynligvis tilføje tekst, billeder eller multimedieklip.

Selvom disse ikke er figurer, der er oprettet i Visio, opfatter Visio alligevel alle disse ting som figurer. Hvis du indtaster tekst på en tom del af siden, er teksten en 2D-figur, og den vil have otte markeringshåndtag, når du markerer den. Hvis du markerer et importeret billede, vil det også have disse håndtag.

Sådan er det: Alt på siden er figurer i Visio. Alt.

Øvelse

Klik på knappen Øvelse i Visio for at åbne Visio-programvinduet og vinduet med øvelsesinstruktioner

Overførselsstørrelse: 378 KB (<2 min. ved 56 Kbps)

Øvelse i Visio

Nu er det tid til at arbejde med 1D-figurer og 2D-figurer i en praktisk øvelse.

Om øvelsessessionen

Når du klikker på Øvelse i Visio, overføres et øvelsesdokument til computeren og åbnes i Visio, og der vises et separat vindue med øvelsesanvisninger.

Bemærk!     Du skal have installeret Visio 2007 på computeren for at kunne hente øvelsen.

Gennemfør følgende test, så du er sikker på, at du har forstået materialet. Dine besvarelser er personlige, og du får ikke karakter for testen.

Hvordan kan du genkende en 2D-figur i Visio?

Marker figuren, og se efter de seks grønne markeringshåndtag i siderne af figuren.

Forkert. Seks håndtag identificerer ikke en 2D-figur. Prøv igen.

Marker figuren, og se efter de otte grønne markeringshåndtag i siderne af figuren.

Ja, det er rigtigt. Mange 2D-figurer har også et grønt rotationshåndtag.

Hvis figuren har to dimensioner, er det en 2D-figur.

Nej, det er ikke rigtigt. Dette er ikke en pålidelig måde at identificere en 2D-figur på. Nogle 1D-figurer har bredde og højde. Prøv igen.

Hvis figuren ser ud, som om den har tre dimensioner, er det ikke en 2D-figur, men en 3D-figur.

Desværre, det er ikke rigtigt. Der findes Visio-figurer, der ser tredimensionale ud: terninger, cylindere osv. Men Visio opfatter dem som 2D-figurer. Hvad med håndtagene?

Hvad ville være en god grund til at benytte en 1D-figur?

Du vil placere en tynd kant omkring de fire sider på en tegningsside.

Forkert. Der er kantfigurer, som du kan bruge til en tegning, men det er 2D-figurer. Hvad vil ellers være sandsynligt?

Du vil have figuren til at ligne et rumligt objekt, f.eks. en cirkel, et møbel eller kontorudstyr.

Nej, det er ikke rigtigt. Dette behov dækkes bedre af en 2D-figur. Prøv igen.

Du vil have figuren til at ligne en medarbejder i et organisationsdiagram.

Det er ikke helt rigtigt. En 2D-figur gør dette bedre. Prøv igen.

Du vil forbinde to figurer.

Rigtigt. Den mest almindelige grund til at benytte 1D-figurer i Visio er, at du vil forbinde figurer.

Som du så i øvelsen, kan du føje pilespidser til denne type figurer:

1D-figurer.

Rigtigt. Pilespidsen placeres enten på startpunktet eller slutpunktet.

2D-figurer.

Forkert. En pilespids skal enten placeres på startpunktet eller slutpunktet på en figur. Da 2D-figurer ikke har startpunkter eller slutpunkter, kan du ikke føje en pilespids til dem. Hvilke figurer har sådanne punkter?

3D-figurer.

Forkert. I Visio er der ikke noget, der hedder 3D-figurer. Kun 1D og 2D. Hvilken af disse figurer tror du, det er?

Alle figurer i Visio.

Forkert. Pilespidser kræver, at en figur har to meget vigtige egenskaber. Prøv igen.

Hvad sker der, hvis du trækker i det gule justeringshåndtag Justeringshåndtag på en figur?

Figuren roteres.

Forkert. Du klikker på det runde, grønne rotationshåndtag, ikke det gule justeringshåndtag, for at rotere en figur. Prøv igen.

Figurens specielle funktionalitet aktiveres.

Rigtigt. Hvis en figur har et gult justeringshåndtag, kan du trække i håndtaget for at benytte figurens specielle funktionalitet. Du kan f.eks. dreje en dørfigur for at åbne døren eller åbne en skuffe i et kartoteksskab.

Figuren ændrer størrelse forholdsmæssigt i begge dimensioner.

Forkert. Hvis du holder SKIFT-tasten nede, mens du ændrer størrelse på en figur, ændres størrelsen forholdsmæssigt i begge dimensioner, men det omtales ikke i dette kursus. Hvad omtales?

Figuren flyttes i en lige linje, så du kan holde den på den samme y-akse eller x-akse.

Forkert. Du kan gøre dette ved at trykke på SKIFT, mens du trækker en figur, men det omtales ikke i dette kursus. Hvad omtales?

Sandt eller falsk: En figur kan ændres fra 1D til 2D, men ikke fra 2D til 1D.

Sandt.

Forkert. En figur kan ændres begge veje.

Falsk.

Rigtigt. Begge typer af figurer kan ændres. Marker figuren, og klik derefter på Funktionsmåde i menuen Formater for at åbne dialogboksen Funktionsmåde og angive dit valg.

Sådan finder du figurer

Kilder til figurer: skabeloner, søgninger, stencils, andre brugere, oprettelse, indsættelse

Du kan finde figurer på seks måder.

For Visio er alting i verden figurer. Og du kan vælge mellem hundredvis af figurer i Visio, flere end du kan lære udenad. Derfor er det en god ide at vide, hvor du finder dem, når du har brug for dem.

Der er ikke lige så mange måder at finde figurer på, som der er figurer, men der er mange måder. Det skyldes, at forskellige måder svarer godt til forskellige formål. Kig på dem, og se, hvilke måder du synes om.

Husk dette

Vinduet Figurer, stencils og figurer

Figurer findes på stenciler, og stenciler findes i vinduet Figurer.

Før vi fortæller dig, hvordan du finder figurer, vil vi lige sikre os, at du kender forskellen på tre begreber:

1. Vinduet Figurer: Dette vindue indeholder stencils.

2. Stencils: Stencils er ikke figurer. Dette er vigtigt. Stencils indeholder figurer.

3. Figurer: I Visio er figurer alt. Men figurer er ikke stencils. Stencils indeholder figurer.

Denne illustration viser stencilen Figurer i organisationsdiagram og de figurer, den indeholder. Bemærk de to andre stencils: Rammer og titler og Baggrunde. Hvis du vil have vist figurerne i en af disse stencils, skal du blot klikke på stencilens navn.

Finde figurer med skabeloner

[Untitled] Rutediagramstencils

Denne animation viser, hvordan du automatisk finder figurer ved at vælge en skabelon.

En måde at finde figurer på er at vælge en skabelon. En skabelon er en af de valgmuligheder for tegningstype, der vises, når du starter Visio. Når du vælger en skabelon, vises skabelonens stenciler og figurer i vinduet Figurer, hvor de er klar til, at du kan arbejde med dem.

Klik på knappen Afspil for at få vist, hvordan du vælger en skabelon.

I slutningen af animationen vises vinduet Figurer med navnene på stencilerne øverst og figurerne for en af stencilerne under navnene.

Fordelen ved at benytte en skabelon er, at den indeholder en masse figurer, som er organiseret til et bestemt formål og relateret til hinanden. I dette eksempel er figurerne beregnet til rutediagrammer. Hvis du vælger en anden skabelon, finder du i stedet figurer, der er udviklet og organiseret til den anden skabelons formål.

Finde figurer ved at søge

Vinduet Figurer og boksen Søg efter figurer

1. Skriv et ord eller to i boksen Søg efter figurer.

2. Visio opretter en midlertidig stencil med de figurer, det finder.

Hvis du har brug for flere figurer, end du kan finde i en skabelon, kan du benytte boksen Søg efter figurer til at søge efter dem. Hvis du f.eks. arbejder med et netværksdiagram, vil du muligvis benytte en større pil end pilene på skabelonens stenciler.

For at søge efter pile skal du skrive "pile" i boksen Søg efter figurer og derefter trykke på ENTER.

Når du søger efter en figur, opretter Visio en midlertidig stencil til de figurer, programmet finder. I dette eksempel ville den midlertidige stencil have navnet pile. Hvis du vil benytte en figur, skal du trække den fra stencilen pile til din tegning.

Bemærk!     Du kan gemme søgeresultaterne som en stencil. Du lærer, hvordan du gør, i øvelsen til denne lektion.

Søg efter figurer søger i de Visio-stenciler, der er installeret på computeren. Hvis du har forbindelse til internettet, søger Søg efter figurer også på Microsofts websteder efter nye og opdaterede Visio-figurer.

Finde figurer ved at gennemse dem

Menuen Filer, undermenuen Figurer, undermenuen Kort og plantegninger, undermenuen Kort, kommandoen Figurer til transport

Sådan finder du figurer ved at gennemse dem.

Hvis du vil, kan du søge efter figurer ved hjælp af menuen Filer og undermenuen Figurer.

Lad os f.eks. sige, at du har oprettet et kort i Visio for nogle uger siden. Du kan huske, at du benyttede en figur til lufthavnen på kortet, og nu vil du gerne bruge den samme figur i det rutediagram, du opretter. Hvis du vil benytte lufthavnsfiguren i rutediagrammet, kan du søge som vist her. Stencilen Figurer til transport vises i vinduet Figurer sammen med stencilerne til rutediagrammer, og du kan trække lufthavnsfiguren til siden.

Bemærk!    Nogle figurer har særlig funktionalitet, der er knyttet til en bestemt skabelon. Hvis de benyttes uden for skabelonen, fungerer de muligvis ikke på samme måde.

Tegne dine egne figurer

Speciel pil og værktøjslinjen Tegning

Du kan oprette dine egne figurer ved hjælp af værktøjslinjen Tegning.

Hvis du ikke kan finde den figur, du har brug for, i Visio, kan du altid tegne din egen figur. Din egen figur kan være enkel eller kompleks og kan være alt fra en snoet streg til specialbygget kontorudstyr.

Det ligger uden for rammerne for dette kursus at beskrive, hvordan du tegner din egen figur. Det centrale element er værktøjslinjen Tegning, som vises her. Med den kan du oprette figurer helt fra bunden ved hjælp af ganske enkle værktøjer.

Yderligere oplysninger om at tegne dine egne figurer finder du i afsnittet med yderligere ressourcer på oversigtskortet.

Få figurer fra andre brugere

Menuen Filer, undermenuen Figurer, undermenuen Mine figurer, kommandoen ContosoShapes

Denne bruger kopierede ContosoShapes.vss til Dokumenter\Mine figurer. Nu vises de i undermenuen Mine figurer.

I nogle tilfælde har andre brugere oprettet figurer, som du vil bruge – det kan f.eks. være en kollega eller et firma, der udvikler og sælger Visio-figurer til visse brancher.

Når du vil bruge figurer, som andre har oprettet, kan de sende dig en kopi af en Visio-tegning med figurerne i, men ofte vil du modtage en stencil med figurer.

En stencil er en fil med filtypenavnet ".vss" eller ".vsx". En stencil kan f.eks. hedde ContosoShapes.vss eller ContosoShapes.vsx. Når du modtager en stencilfil, skal du kopiere den til denne placering:

C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Mine figurer

Når du har gjort dette, er stencilen tilgængelig i undermenuen Figurer i menuen Filer.

Indsætte billeder

Kommandoen Fra fil i undermenuen Billede i menuen Indsæt

Sådan indsættes et billede som en Visio-figur.

Antag, at du vil indsætte et fotografi i et diagram. Det gør du ved at pege på Billede i menuen Indsæt og derefter klikke på Fra fil. Denne proces svarer til andre Office-programmer, som du muligvis er fortrolig med.

Når du indsætter et billede, gør Visio det automatisk til en 2D-figur og indsætter otte håndtag omkring det.

Figurer, der oprettes ved at indsætte billeder, er ikke lige så avancerede som de figurer, der kommer fra stenciler. Hvad den interaktive funktionalitet angår er de stort set kun en firkant på siden. Men de er ikke desto mindre figurer, og det betyder, at du kan forbinde dem med 1D-figurer, ændre deres størrelse, flytte dem osv.

Bemærk!    Når du indsætter et udklip fra opgaveruden Multimedieklip, ændrer Visio det også til en 2D-figur.

Øvelse

Klik på knappen Øvelse i Visio for at åbne Visio-programvinduet og vinduet med øvelsesinstruktioner

Overførselsstørrelse: 378 KB (<2 min. ved 56 Kbps)

Øvelse i Visio

Nu skal du øve dig i at finde figurer.

Om øvelsessessionen

Når du klikker på Øvelse i Visio, overføres et øvelsesdokument til computeren og åbnes i Visio, og der vises et separat vindue med øvelsesanvisninger.

Bemærk!     Du skal have installeret Visio 2007 på computeren for at kunne hente øvelsen.

Gennemfør følgende test, så du er sikker på, at du har forstået materialet. Dine besvarelser er personlige, og du får ikke karakter for testen.

På hvilken af følgende måder kan du ikke finde figurer?

Indsætte et billede.

Nej, det er ikke rigtigt. Når du indsætter et billede, behandler Visio det som en 2D-figur, så det er ganske bestemt en måde at finde figurer på. Prøv igen.

Vælge en skabelon.

Nej, det er ikke rigtigt. Når du vælger en skabelon, stilles der figurer til rådighed for dig. Prøv igen.

Klikke på Importer i menuen Figurer.

Rigtigt. Sådan kan du ikke finde figurer.

Søge efter figurer ved hjælp af menuen Filer og undermenuen Figurer.

Forkert. Sådan kan du i hvert fald finde figurer. Prøv igen.

Hvad er en Visio-stencil?

En stencil er en samling af figurer, der er tilgængelige i vinduet Figurer.

Rigtigt. Mange brugere tror, at en Visio-stencil er en figur, men det er ikke tilfældet. Den er en gruppe af figurer.

En stencil er en foruddefineret figur, som du kan trække til en side.

Forkert. Det, du trækker til siden, kaldes en figur. En stencil er noget andet. Prøv igen.

En stencil er en fil, som du kan åbne i Visio, og som indeholder en forudoprettet tegning. Du skal kun udfylde de tomme felter.

Forkert. En stencil er ikke nogen tegning, og den placerer ikke figurer på siden for dig. Prøv igen.

En stencil er en udklipsfigur, som du kan udfylde med den farve, du ønsker.

Forkert. Dette er den normale betydning af ordet "stencil", men i Visio er en stencil noget andet. Prøv igen.

Hvis en anden bruger giver dig en .vss- eller .vsx-fil, hvor skal du så placere den, for at den bliver tilgængelig i Visio?

Billeder\Visio-figurer

Forkert. Visio gør ikke filen tilgængelig, hvis du placerer den der. Prøv igen.

Dokumenter\Mine figurer

Rigtigt. Hvis du placerer filen her, bliver stencilen tilgængelig i undermenuen Mine figurer.

På skrivebordet

Nej, det er ikke rigtigt. Hvis du placerer en fil her, bliver den ikke tilgængelig i Visio. Du skal kopiere filen fra skrivebordet, men hvortil?

Når du søger efter figurer, viser Visio resultaterne af søgningen _______.

på en stencil

Rigtigt. Dette er stedet, hvor resultatet af din forespørgsel vises, og stencilen har samme navn som forespørgslen.

på en tegningsside

Forkert. Der vises ikke en ny tegningsside. Prøv igen.

i boksen Søg efter figurer

Forkert. Denne boks er stedet, hvor du fortæller Visio, hvad der skal søges efter, ikke hvor programmet fortæller dig, hvad det har fundet. Prøv igen.

i en skabelon

Forkert. Skabeloner stilles til rådighed i Visio som standard, ikke via søgninger. Prøv igen.

Hvordan lærte du at gemme søgeresultater til senere brug i øvelsessessionen?

Højreklik på titellinjen i stencilen, og klik derefter på Gem.

Rigtigt. Det er sådan, man gør.

Brug en figur fra resultaterne i en tegning, og gem tegningen.

Forkert. Søgeresultaterne gemmes ikke sammen med tegningen. Prøv igen.

Klik på Gem som i menuen Filer.

Forkert. Sådan kan du ikke gemme en stencil med søgeresultater til senere brug. Prøv igen.

Klik på Eksporter i menuen Filer, og klik derefter på Stencil.

Forkert. Der er ikke nogen Eksporter-kommando i menuen Filer. Prøv igen.

Feedback

Oversigtskort

Sådan finder du figurer

Se også

Finde figurer med en skabelon

  1. Peg på Ny i menuen Filer, og klik på Introduktion.

  2. Klik på kategorien for den tegning, du vil oprette, på listen Skabelonkategorier.

  3. Klik på den ønskede tegningstype for at at markere den.

  4. Klik på knappen Opret.

  5. Bemærk figurerne på stencilerne til venstre, når du er færdig.

Søge efter figurer

  1. Klik på Vinduet Figurer i menuen Vis.

  2. Skriv et eller flere ord i boksen Søg efter figurer for at beskrive den ønskede figur.

  3. Tryk på ENTER.

Gemme søgeresultaterne til senere brug

  1. Højreklik på titellinjen i stencilen med søgeresultater, og klik derefter på Gem.

  2. Skriv et navn, der beskriver figurerne, i boksen Filnavn nederst, og klik derefter på Gem.

Hvis du får brug for stencilen igen, er det let at åbne den: Peg på Figurer i menuen Filer, og peg derefter på Mine figurer. Find det beskrivende navn, du gav stencilen, og klik på det.

Finde en figur ved at gennemse dem

  1. Åbn en tegning.

  2. Peg på Figurer i menuen Filer.

  3. Klik på den kategori, som indeholder de ønskede stencils.

  4. Klik på stencilens navn.

  5. Stencilerne vises i vinduet Figurer til venstre.

Bruge stencils fra andre brugere

Hvis en bruger giver dig en stencilfil (en .vss- eller .vsx-fil), skal du kopiere den til en bestemt placering på harddisken for at få adgang til stencilen via menuen Filer og undermenuen Figurer. Placeringen er:

C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Mine figurer (hvor "brugernavn" er dit brugernavn i Windows).

I stedet for at skulle huske stien kan du gøre dette:

  1. Peg på Figurer i menuen Filer.

  2. Peg på Mine figurer, og klik derefter på Arranger Mine figurer.

    Windows Stifinder åbner den korrekte mappe for dig. Når filen er kopieret til denne mappe, er stencilen tilgængelig i undermenuen Mine figurer.

Indsætte billeder

  1. Peg på Billede i menuen Indsæt, og klik derefter på Fra fil.

  2. Find den mappe, der indeholder et billede, som du vil indsætte.

  3. Klik på billedfilen, og klik derefter på Åbn.

Tegne dine egne figurer

Brug værktøjslinjen Tegning til at tegne dine egne figurer.

  • Peg på Værktøjslinjer i menuen Vis, og klik derefter på Tegning.

Gælder: Visio Standard 2010, Visio Premium 2010, Visio 2010, Visio 2007, Visio 2007 Standard



Var disse oplysninger nyttige?

Ja Nej

Hvordan kan vi forbedre det?

255 tegn tilbage

Inkluder ikke kontaktoplysninger i din feedback for at beskytte dine personlige oplysninger. Gennemse vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak for din feedback!

Supportressourcer

Skift sprog