Fanen Ikke-arbejdsrelateret tid i dialogboksen Tidsskala

Brug fanen Ikke-arbejdsrelateret tid i dialogboksen Tidsskala til at angive formaterings- og visningsindstillinger for visning af ikke-arbejdsrelateret tid i tidsskalen for den aktuelle visning. Tidsskalaen, inklusive ikke-arbejdsrelateret tid, vises i forskellige visninger som f.eks. Gantt-diagram og Opgaveforbrug. Du kan:

  • Vælge farve og mønster for ikke-arbejdsrelateret tid, så den kan skelnes fra arbejdstid.

  • Vælge den basis- eller ressourcekalender, som arbejds- og ikke-arbejdsrelateret tid vises for.

  • Angive forskellige indstillinger for ikke-arbejdsrelateret tid for tidsskalaer i forskellige visninger.

Placering af dialogboks

Vis den visning, du vil tilpasse tidsskala for. Klik på Tidsskala i menuen Formater. Klik på fanen Ikke-arbejdsrelateret tid. Hvis du arbejder med en visning, der ikke viser ikke-arbejdsrelateret tid, som f.eks. Ressourcediagram, er denne fane ikke tilgængelig.

Detaljer

Afsnittet Formateringsindstillinger

Bag opgavesøjler    Angiver, at ikke-arbejdsrelateret tid skal tegnes bag ved opgavesøjler i en Gantt-visning, så hele opgavesøjlen er synlig. Denne indstilling er kun tilgængelig for Gantt-diagramvisninger. Denne indstilling er som standard markeret.

Foran opgavesøjler    Angiver, at ikke-arbejdsrelateret tid skal tegnes foran opgavesøjler, så dele af opgavesøjlen skjules. Denne indstilling er kun tilgængelig for Gantt-diagramvisninger.

Vis ikke    Angiver, at ikke-arbejdsrelateret tid ikke skal vises som en del af tidsskalaen.

Farve    Angiver en farve for ikke-arbejdsrelateret tid.

Mønster    Angiver et mønster for ikke-arbejdsrelateret tid.

Kalender    Angiver den kalender, der skal afgøre, hvad der er arbejdstid og ikke-arbejdsrelateret tid i visningen. Du kan vælge en basiskalender eller en ressourcekalender.

Basiskalendere

Standard    Den basiskalender, der har en standardarbejdsdag og -arbejdsuge fra mandag til fredag kl. 08:00 til 17:00, hvor tidsrummet fra kl. 12:00 til 13:00 er afsat til pause.

24 timer    Den basiskalender, hvori der ikke indgår nogen pauser, eller fritid. Al tid, fra søndag til lørdag kl. 24:00 til 24:00, regnes som arbejdstid.

Nathold    Den basiskalender, der er beregnet til et natholdsskift. Arbejdstider er mandag aften frem til søndag morgen kl. 23:00 til 8:00, hvor tidsrummet fra kl. 3:00 til kl. 4:00 er afsat til pause.

Ingen    Der er ikke anvendt nogen basiskalender til opgaven.

Afsnittet Eksempel

Viser, hvordan ikke-arbejdsrelateret tid vises i tidsskalaen med de indstillinger, du har valgt under denne fane.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×