F.INV.RT, funktionen

I denne artikel beskrives formelsyntaksen for og brugen af funktionen F.INV.RT i Microsoft Excel.

Returnerer den inverse (højresidede) fordeling af fraktilsandsynlighed. Hvis p = FFORDELING.RT(x;...), er F.INV.RT(p;...) = x. F-fordelingen kan bruges i en F-test, hvor graden af variansen i to datasæt sammenlignes. Du kan f.eks. analysere indkomstfordelingen i Danmark og Sverige for at afgøre, om forskellighedsgraden er ens for de to lande.

Syntaks

F.INV.RT(sandsynlighed;frihedsgrader1;frihedsgrader2)

Syntaksen for funktionen F.INV.RT har følgende argumenter:

  • Sandsynlighed     Påkrævet. En sandsynlighed, der knytter sig til F-fordelingen.

  • Frihedsgrad1     Påkrævet. Frihedsgraderne til tælleren.

  • Frihedsgrader2     Påkrævet. Frihedsgraderne til nævneren.

Bemærkninger

  • Hvis et argument er ikke-numerisk, returnerer F.INV.RT fejlværdien #VÆRDI!

  • Hvis sandsynlighed < 0 eller sandsynlighed > 1, returnerer F.INV.RT fejlværdien #NUM!

  • Hvis frihedsgrader1 eller frihedsgrader2 ikke er et heltal, afkortes argumentet.

  • Hvis frihedsgrader1 er < 1, eller frihedsgrader2 er < 1, returnerer F.INV.RT fejlværdien #NUM!

  • Hvis frihedsgrader2 er < 1, eller frihedsgrader2 er ≥ 10^10, returnerer F.INV.RT fejlværdien #NUM!

F.INV.RT kan bruges til at returnere kritiske værdier fra F-fordelingen. En ANOVA-beregning frembringer f.eks. ofte data til F-statistikværdien, F-sandsynlighedsværdien og den kritiske F-værdi på signifikansniveau 0,05. Hvis funktionen skal returnere den kritiske værdi af F, skal du bruge signifikansniveauet som sandsynlighedsargument i F.INV.RT.

Når der er givet en værdi for sandsynlighed, søger F.INV.RT denne værdi x, så F.FORDELING.RT(x, frihedsgrader1, frihedsgrader2) = sandsynlighed. Præcisionen af F.INV.RT afhænger således af præcisionen af F.FORDELING.RT. F.INV.RT bruger en iterativ søgeteknik. Hvis søgningen ikke har konvergeret efter 64 gentagelser, returneres fejlværdien #I/T.

Eksempel

Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.

Data

Beskrivelse

0,01

Sandsynligheden, der knytter sig til F-fordelingen.

6

Frihedsgrader til tælleren

4

Frihedsgrader til nævneren

Formel

Beskrivelse

Resultat

=F.INV.RT(A2;A3;A4)

Den inverse fordeling af fraktilsandsynlighed for betingelserne ovenfor

15,20686

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×