Føj en brugerdefineret titel eller et brugerdefineret ikon til en database

Hvis du tilpasser din Microsoft Access-database med en beskrivende titel eller et ikon, kan det gøre det lettere for brugere at identificere databasen.

Hvad vil du foretage dig?

Tilføj en brugerdefineret fane

Tilføj et brugerdefineret ikon

Tilføj en brugerdefineret titel

Programtitlen er den tekst, der vises i titellinjen i Access-vinduet og på databasens Windows-knap på proceslinjen.

Titellinje- og proceslinjeknap til databasen

1. Titellinje

2. Knap på proceslinjen.

Bemærk: I Windows 10 kan du ikke vise en brugerdefineret titel og et ikon til Windows-proceslinjen.

Hvis du ikke angiver en brugerdefineret titel til din database, viser Access en standardtitel, der er baseret på databasens filnavn og version. For en Access 2016-databasefil, der f.eks. hedder Studerende.accdb, er standardteksten for titellinjen Studerende: Database (Access 2007-2016 filformat) – Access. Den viste filformattekst varierer afhængigt af, hvilken version af Access du bruger. Standardteksten på knappen på proceslinjen og også den tekst, der vises, når du trykker på ALT+TAB for at skifte mellem vinduer, er Microsoft Access – Studerende: Database (Access 2007-2016). Hvis du angiver en brugerdefineret titel, kan du erstatte den tekst med mere beskrivende tekst, f.eks. Studerende på Aarhus Katedralskole.

Bemærk: Hvis du tilføjer en brugerdefineret titel, ændrer det ikke databasens filnavn.

  1. Klik på Filer > Indstillinger. Bemærk, at hvis du bruger Access 2007, skal du klikke på Microsoft Office-knappen og derefter klikke på Access-indstillinger.

  2. Klik på Aktuel database.

  3. Under Programindstillinger skal du i feltet Programtitel angive den titel, du ønsker skal blive vist.

    Føje en brugerdefineret titel til programmet

  4. Klik på OK for at gemme ændringerne. Bemærk, at det kan være nødvendigt at lukke og åbne databasen igen for at se alle ændringerne.

Tilføj et brugerdefineret ikon

Et programikon er den lille grafik, der vises ved siden af titlen i databasens Windows-knap på proceslinjen. Dette ikon vises også, når du trykker på ALT+Tab for at skifte mellem vinduer. Access viser som standard Access-programikonet. Der er ikke andre ikoner for Access, men du kan erstatte standardikonet med et ikon, som du har lavet, eller ét, du har hentet fra en anden kilde.

  1. Klik på Filer > Indstillinger. Bemærk, at hvis du bruger Access 2007, skal du klikke på Microsoft Office-knappen og derefter klikke på Access-indstillinger.

  2. Klik på Aktuel database.

  3. Under Programindstillinger skal du i feltet Programikon gøre et af følgende:

    • Indtast den fulde sti for det ikon, du vil have vist.

    • Klik på Gennemse for at gå til placeringen for dit ikon.

      Føje et brugerdefineret ikon til programmet

      Bemærk: Gyldige filtyper omfatter ikon (*.ico), markør (*.cur) og bitmap (*.bmp).

  4. For at vise ikonet på dokumentfanen for hver formular eller rapport eller i titellinjen for formularen eller rapporten, hvis der anvendes overlappende vinduer, skal du markere afkrydsningsfeltet Brug som ikon for formularer og rapporter.

  5. Klik på OK for at gemme ændringerne. Bemærk, at det kan være nødvendigt at lukke og åbne databasen igen for at se alle ændringerne.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×