En begyndervejledning til Visio

Der findes mange typer Visio-diagrammer, herunder organisationsdiagrammer, netværksdiagrammer, arbejdsgange og hus- og kontorplaner. Du kan bruge de samme tre grundtrin til at oprette næsten alle diagrammer:

  1. Vælg og åbn en skabelon.

  2. Træk og forbind figurer.

  3. Føj tekst til figurer.

Lad od oprette et rutediagram som et eksempel.

Trin 1: Vælg og åbn en skabelon

  1. Start Visio.

  2. Klik på kategorien Rutediagrammer.

  3. Klik på Standardrutediagram, og klik derefter på Opret.

Hver skabelon indeholder figurer, som relaterer til typen af tegninger i samlinger, der kaldes stencils. Stencils findes i vinduet Figurer ved siden af tegningssiden. En af de stencils, der åbnes med skabelonen Standardrutediagram, er f.eks. Figurer til standardrutediagrammer.

Trin 2: Træk og forbind figurer

Du kan oprette diagrammet ved at trække figurer fra stencilen til den tomme side og forbinde dem med hinanden. Du kan forbinde figurerne på flere måde, men lige nu skal du bruge Opret automatisk forbindelse. F.eks. kan du bare med nogle få klik forbinde et rutediagrams start/slut-figurer med en ny procesfigur.

  1. Træk figuren Start/slut fra stencilen Figurer til standardrutediagrammer over på tegningssiden, og slip derefter museknappen.

  2. Hold markøren over figuren, så de blå pile til Opret automatisk forbindelse vises.

    Pile til Opret automatisk forbindelse

  3. Placer markøren på den blå pil, der peger mod det sted, hvor du vil placere den anden figur.

    En miniværktøjslinje vises, der indeholder figurer fra toppen af stencilen.

    Miniværktøjslinjen Opret automatisk forbindelse

  4. Klik på den firkantede figur Proces.

    Figuren Proces føjes til diagrammet og forbindes automatisk til figuren Start/slut

Hvis den figur, du vil tilføje, ikke findes på miniværktøjslinjen, kan du trække den ønskede figur fra vinduet Figurer og slippe den på en blå pil. Den nye figur forbindes til den første figur på samme måde, som hvis du havde klikket på den på miniværktøjslinjen.

Brug også pilene til Opret automatisk forbindelse til at oprette forbindelse mellem to figurer, som allerede er på tegningen. Træk en af pilene fra én figur, og slip den på en anden figur. Så får du en pil fra den første figur til den anden.

Trin 3: Føj tekst til figurer

  1. Klik på figuren, og begynd at skrive. Du behøver ikke at dobbeltklikke for at føje tekst til en figur. Når du skriver, føjes teksten til den markerede figur.

    Markér en figur, og skriv

  2. Klik på et tomt område på tegningssiden, eller tryk på Esc, når du er færdig med at skrive.

Du kan føje tekst til næsten alle objekter – også forbindelser – ved at markere dem og begynde at skrive.

Hvad er Visio-figurer, stencils og skabeloner?

Figurer

Visio-figurer er færdige objekter, som du trækker over på tegningssiden – de er diagrammets byggesten.

Når du trækker en figur fra vinduet Figurer på tegningssiden, forbliver den oprindelige figur på stencilen. Den oprindelige figur kaldes en masterfigur. Den figur, du placerer på tegningen, er en kopi – også kaldet en forekomst – af masterfiguren. Du kan trække lige så mange forekomster af samme figur, som du vil, over på tegningen.

Rotere og tilpasse størrelsen på figurer

De mest almindelige ting, du kan foretage dig med figurer, omfatter funktioner, der er indbygget direkte i figurerne. Visuelle tip hjælper dig, så du hurtigt kan finde og bruge funktionerne:

  • Rotationshåndtag

    Det runde håndtag Rotationshåndtag , der er placeret over en markeret figur, kaldes et rotationshåndtag. Træk det mod højre eller venstre, når du vil rotere figuren.

  • Forbindelsespile til Opret automatisk forbindelse

    Forbindelsespilene Knapflade hjælper dig, så du nemt kan forbinde figurerne med hinanden, som du så i forrige afsnit.

  • Markeringshåndtag til tilpasning af figurer

    Du kan bruge de firkantede markeringshåndtag til at ændre figurens højde og bredde. Klik og træk markeringshåndtaget i et hjørne af en figur for at forstørre figuren uden at ændre dens proportioner, eller klik og træk markeringshåndtaget i siden af en figur for at gøre figuren højere eller bredere.

Særlige funktioner i Visio-figurer

Visio-figurer er meget mere end simple billeder eller symboler.

Figurer kan indeholde data

Du kan føje data til de enkelte figurer ved at skrive dataene i vinduet Figurdata – klik på Opgaveruder i gruppen Vis under fanen Vis, og klik derefter på Figurdata. I Visio Professional Edition kan du også importere data fra en ekstern datakilde.

Data vises ikke som standard i tegningen. Du kan se data for en enkelt figur ved at åbne vinduet Figurdata ved Data > Vis/skjul > Vinduet Figurdata og derefter markere figuren.

Hvis du vi have vist data til mange figurer på én gang, kan du bruge funktionen datagrafik, som også findes under fanen Data. I følgende illustration vises data til to træer samtidig.

Datagrafik viser data til to figurer samtidig.

Figurer med særlige funktioner

Mange Visio-figurer har specielle funktioner, som du kan finde ved at strække, højreklikke på eller flytte det gule justeringshåndtag på figuren.

Du kan f.eks. strække figuren Personer for at få vist flere personer eller strække figuren Voksende blomst for at angive, at den vokser.

På figuren Personer vises op til fire personer, når den strækkes vandret   Figuren Voksende blomst vokser i højden, når den strækkes lodret

Tip: Du kan finde ud af, hvad du kan gøre med en figur, ved at højreklikke på den for at se, om der findes nogen specielle kommandoer i genvejsmenuen.

Hvis du opretter et organisationsdiagram, kan figurer opbygge rapporteringsstrukturen automatisk. Træk hver enkelt persons figur til diagrammet, og slip oven på den overordnedes figur. Figurerne forbindes automatisk, så man kan se hierarkiet.

Stencils

Visio-stencils indeholder figursamlinger. Figurerne i hver stencil har noget til fælles – figurerne kan være en samling figurer, som du skal bruge til at oprette en bestemt type diagram eller flere forskellige udgaver af samme figur.

Stencilen Figurer til standardrutediagrammer indeholder f.eks. kun almindelige rutediagramfigurer. Der findes mere specialiserede rutediagramfigurer i andre stencils, f.eks. stencilerne Arbejdsprocesobjekter og Figurer til TQM-diagrammer.

Stencils vises i vinduet Figurer, og titellinjerne grupperes øverst i vinduet. Hvis du vil se figurerne til en bestemt stencil, kan du klikke på titellinjen. Hvis skabelonen indeholder mange stencils, indeholder titellinjeområdet et rullepanel, og nogle af titellinjerne vil være skjult. Du kan rulle for at få vist alle titellinjerne. Du kan også udvide titellinjeområdet ved at trække den nederste delelinje nedad, så alle titellinjerne vises.

Åbne en Visio-stencil

Hver skabelon åbnes med de stencils, du skal bruge til at oprette en bestemt type tegning, men du kan altid åbne andre stencils.

  • Klik på Flere figurer i vinduet Figurer, peg på den ønskede kategori, og klik derefter på navnet på den stencil, du vil bruge.

Skabeloner

Når du vil oprette et diagram, skal du starte med en skabelon til den pågældende diagramtype (eller nærmeste type, hvis den ønskede skabelon ikke findes – du kan til enhver tid ændre indstillingerne til det ønskede). Visio-skabeloner hjælper dig med at starte med de rigtige indstillinger:

  • Stencils fyldt med de figurer, der skal bruges til at oprette en bestemt type tegning

    Skabelonen Husplan åbnes f.eks. med stencils fyldt med figurer som vægge, møbler, hvidevarer, skabe osv.

    Skabelonen Organisationsdiagram indeholder særlige figurer til chefer, overordnede, assistenter, stillinger, konsulenter, ledige stillinger m.m.

  • Relevante mål på gitterstørrelser og linealer

    Til nogle tegninger kræves en særlig skalering. Skabelonen Områdeplan åbnes f.eks. med en teknisk skalering, hvor 1 tomme repræsenterer 10 fod. Skabelonerne leveres klar med den passende indstilling for tegningstypen.

  • Specielle faner

    Nogle skabeloner har entydige funktioner, som du kan finde under specielle faner på båndet. Hvis du f.eks. åbner skabelonen Kontorindretning, vises fanen Plan. Du kan bruge fanen Plan til at konfigurere de visningsindstillinger, der er specifikke for diagrammer til indretning af kontorer

  • Guider kan hjælpe dig med specielle typer tegninger

    Når du åbner en Visio-skabelon, hjælper en guide dig i nogle tilfælde med at komme i gang. Skabelonen Indretningsplan åbnes f.eks. med en guide, der hjælper dig med at konfigurere oplysningerne til indretningsplanen.

Få vist eksempler på skabeloner

Sådan finder du ud af, hvilke skabeloner der er tilgængelige:

  1. Klik på fanen Filer.

  2. Klik på Ny.

  3. Klik på de forskellige skabelonkategorier, og klik derefter på miniatureskabelonerne for at se korte beskrivelser af skabelonerne.

Øverst på siden

Trin 1: Vælg og åbn en skabelon

  1. Start Visio 2007.

  2. Klik på Rutediagram på listen Skabelonkategorier.

  3. Dobbeltklik på Standardrutediagram under Udvalgte skabeloner i vinduet Rutediagram.

Introduktionsvindue, der viser, hvordan skabelonen Standardrutediagram åbnes

Når du åbner en skabelon, åbnes de figurer, du skal bruge, sammen med den, i samlinger kaldet stencils. De stenciler, der kan åbnes med skabelonen Standardrutediagram, kaldes Pilefigurer, Baggrunde og Figurer til standardrutediagrammer.

De stenciler, der kan åbnes med skabelonen Standardrutediagram, er pilefigurer, baggrunde og figurer til standardrutediagrammer

Trin 2: Træk og forbind figurer

Når du vil oprette din tegning, skal du bare trække figurer fra stencils til den tomme tegningsside og forbinde dem med hinanden. Der er mange måder at forbinde figurer på, men lige nu vil vi bruge den hurtigste – trække figurer oven på hinanden for at forbinde dem automatisk ved hjælp af Opret automatisk forbindelse. Se Tilføj forbindelser mellem figurer i Visio, hvis du vil have flere oplysninger.

  1. Træk den første figur fra stencilen Figurer til standardrutediagrammer over på tegningssiden, og slip derefter museknappen.

    Træk en beslutningsfigur fra stencilen Figurer til standardrutediagrammer til tegnesiden

  2. Træk anden figuren oven på den første, så de blå pile vises, men slip endnu ikke museknappen.

    Træk en dataform fra stencilen Figurer til standardrutediagrammer til Beslutningsfiguren.

  3. Hold museknappen nede, mens du placerer markøren på den blå pil, der peger mod det sted, hvor du vil placere den anden figur.

    Markøren flytter sig over Beslutning-figuren for at fremhæve den blå pil i den retning, hvor Data-figuren går hen.

  4. Nu skal du slippe museknappen. Figurerne er forbundet, og den første figur peger på den anden figur.

    Beslutning-figuren er forbundet til Data-figuren med en pil, der peger mod Data-figuren.

  5. Fortsæt med at opbygge din tegning ved at gentage trin 2-4.

Trin 3: Føj tekst til figurer

Selvom nogle tegninger formidler et budskab i sig selv, er det ofte nyttigt og nogle gange nødvendigt at føje tekst til figurer. Der er mange måder at føje tekst til figurer på, men i dette eksempel bruges den nemmeste måde. Hvis du vil se flere måder at føje tekst til figurer på, skal du se Føj data til figurer og Føj importerede data til figurer.

Føj tekst direkte til en figur

  1. Dobbeltklik på figuren.

    Når der dobbeltklikkes på Beslutningsfiguren, bliver tekstboksen aktiv

  2. Begynd at skrive.

    Når tekstfeltet er aktivt, kan du begynde at skrive.

  3. Klik på et tomt område på tegningssiden, når du er færdig med at skrive.

    Teksten vises på figuren, efter figuren ikke længere er markeret.

Øverst på siden

Hvad er Visio-figurer, stencils og skabeloner helt præcist?

De har allerede været nævnt tidligere, men et mere indgående kendskab til Visio-figurer, stencils og skabeloner kan gøre det meget lettere at bruge Visio.

Figurer

Visio-figurer er billeder, der er klar til brug, som du trækker over på tegningssiden – de er diagrammets byggesten.

Når du trækker en figur fra en stencil over på tegningssiden, forbliver den oprindelige figur på stencilen. Den oprindelige figur kaldes en masterfigur. Den figur, du placerer på tegningen, er en kopi – også kaldet en forekomst – af masterfiguren. Du kan fra de fleste Visio-stencils trække lige så mange forekomster af samme figur, som du vil, over på tegningen.

Den fremstillende figur trækkes fra afdelingens stencil på tegningssiden.

Der er mange måder at bruge og tilpasse Visio-figurer på, men du kan komme langt blot med de mest populære metoder og nogle få særlige funktioner.

Tilpas figurer på stedet

Der er tusindvis af Visio-figurer og utallige måder at bruge og tilpasse dem på. De mest almindelige ting, du kan foretage dig med figurer, omfatter funktioner, der er indbygget direkte i figurerne. Visuelle tip hjælper dig, så du hurtigt kan finde og bruge funktionerne.

Den valgte figur viser grønne rotationshåndtag og markeringshåndtag og blå forbindelsespile.

1. Rotationshåndtag

De lyse grønne prikker, der er placeret over figurer, kaldes rotationshåndtag. Træk et rotationshåndtaget mod højre eller venstre for at rotere figuren.

2. Blå forbindelsespile til Opret automatisk forbindelse

De lyse blå forbindelsespilene gør det nemt for dig at forbinde figurerne med hinanden, som du så i forrige afsnit. Du kan dog bruge Opret automatisk forbindelse på mere end én måde, hvilket du kan læse mere om i Tilføj forbindelser mellem figurer i Visio.

3. Markeringshåndtag til tilpasning af størrelse på figurer

Du kan bruge de lyse grønne markeringshåndtag til at ændre figurens højde og bredde. Klik og træk markeringshåndtaget i et hjørne af en figur for at forstørre figuren uden at ændre dens proportioner, eller klik og træk markeringshåndtaget i siden af en figur for at gøre figuren højere eller bredere.

Særlige funktioner i Visio-figurer

Visio-figurer er meget mere end simple billeder eller symboler.

Figurer kan indeholde data

Hver figur kan være knyttet til data. Der er flere måder, du kan føje data til figurer på. Se Føj data til figurer og Føj importerede data til figurer, hvis du vil have flere oplysninger. Nu skal du se, hvordan du kan få vist dataene, lige efter de er tilføjet.

Når data er føjet til en figur, vises de ikke som standard i tegningen. Den nemmeste måde at få vist dataene på er at markere figuren og derefter åbne vinduet Figurdata som vist i nedenstående illustration.

Vinduet Figurdata viser dataene for en markeret figur.

Hvis du vil have vist dataene for mange figurer på én gang, kan du bruge en funktion, der kaldes Datagrafik. Følgende illustration viser dataene for to træer på én gang. Du kan finde flere oplysninger om brug af Datagrafik i Optimer data med datagrafik.

Datagrafik viser data til to figurer samtidig.

Bemærk: Datagrafik er kun tilgængelig i Microsoft Office Visio Professional 2007.

Figurer med særlige funktioner

Der er for mange Visio-figurer med en særlig funktionalitet, til at de alle kan blive nævnt her, men nedenfor følger nogle eksempler.

Du kan f.eks. strække figuren Personer for at få vist flere personer eller strække figuren Voksende blomst for at angive, at den vokser.

På figuren Personer vises op til fire personer, når den strækkes vandret   Figuren Voksende blomst vokser i højden, når den strækkes lodret

Den næste illustration viser, hvordan du kan måle størrelsen på en figur på din side ved hjælp af en særlig dimensionsfigur, der er udviklet til at måle andre figurer. (Dimensionsfigurerne er kun tilgængelige i Office Visio Professional 2007).

De vandrette figurer fra målangivelse-stencilen viser størrelsen af en figur på tegningssiden.

Og nedenfor er der en Cirkeldiagram-figur fra Diagramfigurer-stencilen. Du kan højreklikke på figuren for at angive antallet af udsnit og den procent, hvert udsnit repræsenterer.

Cirkeldiagram

Tip: Du kan finde ud af, hvad du kan gøre med en figur, ved at højreklikke på den for at se, om der findes nogen specielle kommandoer i genvejsmenuen.

Stencils

Visio-stencils indeholder figursamlinger. Figurerne i hver stencil har noget til fælles – figurerne kan være en samling figurer, som du skal bruge til at oprette en bestemt type diagram eller flere forskellige udgaver af samme figur.

I følgende illustration indeholder stencilen Figurer til standardrutediagrammer almindelige figurer til rutediagrammer, og stencilen Baggrunde indeholder en række forskellige baggrunde. Du kan også oprette din egen stencil med foretrukne figurer. Se Opret en ny stencil, hvis du vil have flere oplysninger om at oprette din egen stencil.

Stencils stablet på vinduet Figurer kan omarrangeres, så der kan vises én stencil af gangen

1. Stencils vises i vinduet Figurer.

2. Når stencils åbnes, forankres de automatisk i vinduet Figurer, én oven på en anden.

3. Klik på titellinjen i en stencil for at flytte den øverst i stakken.

4. Den stencil, der tidligere var øverst i stakken, flyttes til bunden af vinduet Figurer.

Åbne en Visio-stencil

Hver skabelon åbnes med de stencils, du skal bruge til at oprette en bestemt type tegning, men det er praktisk at vide, at du altid kan åbne andre stencils.

  1. Peg på Figurer i menuen Filer, peg på den ønskede kategori, og klik derefter på navnet på den stencil, du vil bruge.

  2. Gentag trin 1 for eventuelle andre stencils, du vil åbne.

    stencils åbnet fra menuen filer.

Skabeloner

Visio-skabeloner er lidt sværere at beskrive, fordi de ikke er en enkelt ting – de er mere som en samling indstillinger. En Visio-skabelon kombinerer en tom tegningsside med en vilkårlig kombination af følgende:

Skabeloner fyldt med figurer, der er nødvendige til at oprette en bestemt type tegning     Skabelonen Diagrammer og grafer åbnes f.eks. med en stencil, der er fyldt med hurtige og nemme figurer til oprettelse af diagrammer og grafer.

Stencilen Diagramfigurer åbner med mange figurer, som du kan bruge til at skabe enkle grafer og diagrammer.

Passende gitterstørrelse og linealmåleenheder    Nogle tegninger kræver en særlig skala. Skabelonen Områdeplan åbnes f.eks. med en tekniske skala, hvor 1 tomme er lig med 1 fod.

Skabelonen Områdeplan åbnes med en teknisk skalering.

Særlige menuer    Nogle skabeloner har unikke funktioner, som du kan finde i særlige menuer. Når du f.eks. åbner skabelonen Kalender, vises menuen Kalender på hovedmenulinjen. Du kan bruge menuen Kalender til at konfigurere din kalender eller til at importere data fra Microsoft Office Outlook til din kalender.

Kalenderens skabelon åbnes med en speciel Kalendermenu.

Guider hjælper dig med særlige typer tegninger    Når du åbner en Visio-skabelon, vil der i nogle tilfælde være en guide, der hjælper dig med at komme godt i gang med tegningen. Skabelonen Indretningsplan åbnes f.eks. med en guide, der hjælper dig med at konfigurere din oplysninger om indretning og rum.

skabelonen for planmodel åbnes med en guide, som kan hjælpe dig i gang.

Øverst på siden

Hvad skal der ske nu?

Her er nogle forslag til, hvordan du bliver mere fortrolig med Visio.

Få hjælp til at oprette en mere kompleks tegning

Du kan bruge grundlæggende trin, der er beskrevet ovenfor, til mange af skabelonerne i Visio. Til de mere komplekse skabeloner er det nyttigt at læse artiklen, der er skrevet til den specifikke skabelon.

  1. Klik på Microsoft Office Visio Hjælp i menuen Hjælp.

    Visio hjælpemenuen

  2. Klik på knappen Vis indholdsfortegnelse i vinduet Hjælp.

    Når du klikker på ikonet for bestilling i hjælpevinduet i Visio, åbner Visios indholdsfortegnelse.

  3. I vinduet Indholdsfortegnelse skal du klikke på kategorien for den tegning, som du vil oprette.

    Visio TOC åbnede i hjælpeemnet Opret et brainstorming-diagram

    Tip: Du kan finde alle typer af oplysninger i Visio Hjælp, hvis du bruger et par minutter på at gennemse den.

Oplev variationen i Visio-skabeloner

Afhængigt af hvilken udgave af Visio, du bruger, har du mellem 25 (for Microsoft Office Visio Standard 2007) og 64 (for Office Visio Professional 2007) forskellige skabeloner til at arbejde med. Hvis du vil have flere oplysninger om disse skabeloner, skal du gå til skærmbilledet Introduktion, som åbnes automatisk, når du starter Visio. Klik på de forskellige kategorier, og klik derefter på skabelonminiaturerne for at se større versioner af miniaturerne med korte beskrivelser af skabelonerne.

Vinduet Introduktion, som er åbnet for at vise netværksskabelonerne.

Gennemse stencilerne

Det er en god ide at bruge et par minutter på at åbne listen med stencils, så du kan få et indblik i det enorme udbud af tilgængelige figurer, der findes, og det er endnu bedre, hvis du udforsker et par af disse stencils på egen hånd.

Du behøver ikke engang at åbne et diagram – du skal bare klikke på Figurer i menuen Filer og derefter navigere til den stencil, du vil åbne.

stencils åbnet fra menuen filer.

Gennemse menuerne

En anden hurtig måde til hurtigt at få en fornemmelse af, hvad du kan gøre i Visio, er ved at åbne menuer. Menuerne Vis, Data og Figur er tre af de mest populære menuer.

Menuen Vis, menuen Data og menuen Figur viser alle deres kommandoer.

1. Menuen Vis viser alle de særlige vinduer til Visio-tegninger samt kommandoerne til aktivering og deaktivering af visuelle hjælpelinjer, f.eks. gitteret.

2. Menuen Data viser kommandoerne til avancerede funktioner, f.eks. import og visning af data. Dette er nogle af de mest effektive funktioner, der er tilgængelige i Visio.

3. Menuen Figur viser de kommandoer, der retter dine figurer og forbindelser den vej, du vil have det, i tegningen.

Øverst på siden

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×