Eksportere noter som PDF-fil

Hvis du vil dele nogle af dine noter, men der er nogen, der ikke skal have fuld adgang til dem alle, kan du eksportere noter som PDF-fil (portable document format). Det kan f.eks. være, at du vil dele en uddelingskopi med en kollega, som ikke har OneNote eller ikke har behov for at se alt andet i din notesbog. Eller måske skal du aflevere dine arbejdsnoter sammen med en rapport. I sådanne tilfælde er det praktisk at gemme noterne som en PDF-fil.

Bemærk: Når du deler en notesbog med andre, kan alle med adgang redigere indholdet, tilføje oplysninger og foretage ændringer. Når du gemmer som PDF-fil, gemmer du et statisk billede af dine noter. Eventuelle ændringer, du foretager senere i OneNote, ændres ikke i PDF-filen.

  1. Klik på Filer > Eksportér på den side, du vil eksportere.

  2. Vælg, hvad du vil eksportere, under Eksportér aktuel.

  3. Vælg PDF (*pdf), og klik på Eksportér.

    Du kan eksportere noter til andre formater som PDF, XPS eller et Word-dokument.

  4. Vælg, hvor du vil gemme filen, i dialogboksen Gem som.

  5. Giv filen et navn, og klik på Gem.

Tip: Hvis du ønsker at kunne arbejde med de samme noter eller i den samme notesbog sammen med andre i stedet for blot at dele et statisk billede af dine noter, kan du dele notesbøger på OneDrive. Hvis du ikke vil oprette en PDF-fil, kan du sende noter via mail eller udskrive dem, eller du kan dele noter under et møde.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×