Eksportér og installer en Datavisualisator-skabelonpakke

Du kan eksportere et Datavisualisator-diagram og en tilknyttet Excel-projektmappe til en Visio-skabelonpakke (.vtpx). Visio-skabelonpakken gemmer diagramindstillinger, stencils og data, der kan fungere som model for andre brugere, så de hurtigt kan oprette deres eget Datavisualisator-diagram. Andre brugere kan ydermere installere skabelonpakken på deres egen computer. Lad os antage, at du har oprettet et standard-virksomhedsflowdiagram til din afdeling ved hjælp af en skabelon til behandling af kortdata, der automatisk tilknytter indhold til diagrammet. Dine kolleger kan nu bruge samme diagram, eller tilpasse det, f.eks. figurbeskrivelser og figurdata, så det passer til netop deres afdeling.

Eksportér en Datavisualisator-skabelonpakke

Bemærk: En Visio-skabelonpakke er ikke det samme som en brugerdefineret skabelon (.vstx). Du kan få mere at vide under Opret og brug brugerdefinerede skabeloner.

Eksportér Datavisualisator til en skabelonpakke

Sørg for, at Visio-diagrammet og Excel-projektmappen ikke har aktiverede makroer. Du kan ikke eksportere filer med aktiverede makroer.

  1. Åbn det Datavisualisator-diagram, du vil eksportere.

  2. Vælg objektbeholder.

  3. Vælg Data > Eksportér.

  4. I dialogboksen Eksportér som Visio-skabelonpakke skal du gå til den ønskede placering, angive et filnavn og klikke på Gem.

Resultat   Skabelonpakken indeholder Visio-diagrammet, den tilknyttede Excel-projektmappe og tilknytning af data til diagrammet.

Hvis du vil have andre til at installere skabelonpakken, skal du gemme den på en delt placering.

Installer en Datavisualisator-skabelonpakke

  1. I Stifinder skal du finde den ønskede Visio-skabelonpakke (.vtpx) og derefter dobbeltklikke på filen.

    Visio installerer automatisk skabelonpakken under filnavnet og åbner fanen Personlig i Backstage-visningen. Skabelonpakken indeholder Visio- og Excel-skabelonfiler, som er føjet til mappen Dokument\Brugerdefinerede Office-skabeloner på computeren.

  2. Hvis du vil åbne en forhåndsvisning af skabelonpakken, skal du markere den.

  3. Hvis du vil åbne den tilknyttede Excel-projektmappe, skal du markere Excel-dataskabelon. Du kan tilpasse Excel-skabelonen ved at ændre data i Excel-tabellen, f.eks. figurbeskrivelser og figurdata.

  4. Vælg Fil > Gem, find en placering, angiv et filnavn og vælg derefter Gem.

  5. Hvis du vil åbne Visio-skabelonen, skal du markere Opret.

  6. På første side af guiden Opret diagram ud fra data skal du gå til den Excel-projektmappe, du gemte i trin 4. Derefter kan du enten vælge en Excel-tabel eller angive et brugerdefineret område.

  7. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Vælg Udfør for hurtigt at oprette diagrammet.

      Accepterer du alle de andre indstillinger på følgende guidesider, bruger du de datatilknytninger, der er gemt i den oprindelige skabelonpakke.

    • Hvis du vil tilpasse diagramtilknytningerne, skal du klikke på Næste for at ændre indstillingerne på de følgende guidesider. Når du er færdig, skal du klikke på Udfør.

      Vil du have mere at vide om brug af guiden Opret diagram ud fra data, skal du gå til Brug af guiden Opret diagram ud fra data.

  8. Vælg Fil > Gem, find en placering, angiv et filnavn og vælg derefter Gem.

    Det er en god ide at gemme Excel- og Visio-filerne på samme placering, da de arbejder hånd i hånden.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×