Du fandt fejl i cv'et, efter at du har sendt det til en arbejdsgiver: Hvad gør du?

August 2010

Af Karen Hofferber, professionel CPRW-certificeret cv-forfatter hos ResumePower.com

Mark Bradford var helt oppe i skyerne, da han fandt et stillingsopslag, som beskrev "drømmejobbet" på et websted for en Fortune 500-virkomhed. Hans baggrund og kvalifikationer var et perfekt match i forhold til jobbeskrivelsen, og det virkede til at være svaret på spørgsmålet om, hvilken retning hans karriere skulle tage. Han svarede med det samme, da sidste ansøgningsdato var nært forestående. Men efter i al hast at have sendt selve ansøgningen og cv'et blev hans store forhåbninger ødelagt, da han opdagede fejl i begge dokumenter.

Måske er dette også sket for dig eller en, du kender.

Hvad ville du gøre, hvis du fandt fejl i cv'et eller selve ansøgningen, efter du allerede havde sendt dokumenterne til en arbejdsgiver? Ville du sende cv'et igen og forklare fejlen eller håbe på, at arbejdsgiveren ikke lagde mærke til det og derfor undlade at gøre noget?

Det kan være nedslående at opdage en fejl, efter at du allerede har trykket på knappen "Send", men det er ikke jordens undergang. Hvis fejlen er ret lille (f.eks. et forkert komma eller et manglende punktum), er det sandynligvis ikke nødvendigt at sende dokumentet igen (men gem en rettet version til næste gang).

Har du imidlertid fundet flere fejl, store slåfejl, faktuelt forkerte tilkendegivelser eller en kæmpe brøler, så er det et bedre valg at sende cv'et igen, i stedet for at håbe på at arbejdsgiveren ikke opdager det. Medsend blot et kort brev, hvori der står, at du for nylig har opdateret cv'et, og at du på grund af stor interesse i den mulighed, som virksomheden udgør, gerne vil sikre dig, at de har den mest opdaterede version af materialerne. De fleste virksomheder bruger en automatisk teknologi til at gemme cv'er, og når de modtager en ny fil, bliver den gamle version blot slettet. Så der er en god chance for, at fejlen ikke bliver set.

Hvis du sørger for at opdatere cv'et med jævne mellemrum, kan du undgå dette problem fremover. Også i perioder, hvor du ikke forventer en karrieremæssig ændring, bør du afsætte tid til at opdatere cv'et mindst én gang om året. Næste gang, der opstår en uventet mulighed, eller uforudsete begivenheder får dig til at søge en ny stilling, behøver du ikke have så travlt for at nå ansøgningens tidsfrist. I stedet er du forberedt med et aktuelt og grundigt korrekturlæst cv.

Tip til design af cv i MS Word: vælge skrifttype til cv

I Microsoft Word er der mange forskellige skrifttyper, lige fra de konservative til de mere spøjse. Men hvad er den bedste skrifttype til cv'et? Der er faktisk mange "rigtige" svar på dette spørgsmål.

Skrifttyper kan kategoriseres i to grundlæggende sæt: serif og sans serif. Serif-skrifttyper indeholder fine streger der afslutter bogstavets hovedstrøg. (Tænk f.eks. på banneret i Time Magazine.) Serif-skrifttyper formidler en eksklusiv, tidsløs fornemmelse, og de kan være et rigtig godt valg til cv'er til ledende medarbejdere eller fagfolk, der arbejder inden for mere konservative områder som regnskab, bankvæsen og finansiering. Der kan nævnes følgende eksempler på serif-skrifttyper, som er et rigtig godt valg til et cv: Garamond, Palatino, Book Antiqua, Bookman Old Style, Century Schoolbook og Goudy.

Sans serif-skrifttyper er skrifttyper uden serif. De strøg, der udgør hver bogstav har den samme bredde, og der er ingen små "fødder", "slutspidser" eller udsmykning af bogstaverne. Sans serif-skrifttyperne har et rent, moderne udseende, og de kan være et godt valg til fagfolk, som ønsker at give indtryk af at være "på forkant" (det kan f.eks. være it-fagfolk, marketingchefer eller designere). Der kan nævnes følgende eksempler på sans serif-skrifttyper, der er et rigtig godt valg til et cv: Arial, Verdana, Tahoma, Franklin Gothic og Century Gothic.

Af mere spøjse skrifttyper kan nævnes Fajita, Paisley, Kids og Litterbox, som kan være rigtig gode til reklameoverskrifter, men de er ikke velegnet til et cv. Når du vælger en skrifttype til cv'et, skal du tænke på, at det skal være "læsbart", "have et professionelt udseende" og udgøre en "flot præsention".

Her er en måde, du kan bruge til at vælge en skrifttype i Microsoft Word 2010 på: Klik på Skrifttype i gruppen Skrifttypeunder fanen Startside for at vælge en skrifttype og -størrelse.

Om forfatteren

Karen Hofferber er certificeret, professionel cv-forfatter og senior-cv-forfatter hos ResumePower.com. Skal du i gang med karriereskift? Se The Career Change Resume af Kim Isaacs og Karen Hofferber for at få hjælp. Du kan kontakte Karen på ResumePower.com.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×