Dialogboksen Tilpas penne

Penne

Viser de fem tilgængelige penne på værktøjslinjen Håndskrift. Marker en pen, og tilpas derefter dens indstillinger.

Penneindstillinger

Pennetype

Angiver pennetypen for den markerede pen:

Kuglepen  Tegner en streg med et rundt punkt, en tykkelse på 1,0 punkt, en gennemsigtighed på 0% og ingen trykfølsomhed.

Filtpen  Tegner en streg med et rundt punkt, en tykkelse på 1,5 punkt, en gennemsigtighed på 0% og med trykfølsomhed.

Overstregningstusch  Tegner en streg med et rektangulært punkt, en tykkelse på 10 punkter, en gennemsigtighed på 50% og ingen trykfølsomhed.

For hver pennetype vælges indstillingerne Tykkelse, Gennemsigtighed og Trykfølsomhed som standard. Du kan tilpasse indstillingerne.

Farve

Indstiller farven på håndskriften for den markerede pen. Klik på pilen Farve for at vælge en farve.

Tykkelse

Indstiller bredden på de streger, der tegnes med den markerede pen.

Gennemsigtighed

Indstiller gennemsigtighedsgraden på de streger, der tegnes med den markerede pen.

Trykfølsom

Angiver, om tykkelsen på den streg, der tegnes med den markerede pen, varierer afhængigt af, hvor hårdt pennen trykkes mod skærmen. Stregen bliver tyndere eller tykkere end den værdi, der er valgt på listen Tykkelse afhængigt af det påførte tryk.

Bemærk: Tablet-pc'en skal understøtte trykfølsomhed, for at indstillingen bliver aktiv.

Gendan standarder

Gendanner indstillingerne for den markerede pen til standardindstillingerne.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×