Dialogboksen Opdater opgaver

Du kan bruge dialogboksen Opdater opgaver til at opdatere status for de markerede opgaver. Når du har angivet statusoplysninger, udfører Microsoft Office Project de nødvendige beregninger og ændrer værdierne for de berørte felter. Du kan:

  • Indstille procent fuldført for markerede opgaver.

  • Angive faktisk varighed og resterende varighed for markerede opgaver.

  • Angive faktiske start- og slutdatoer for markerede opgaver.

  • Opdatere oplysninger for én markeret opgave eller for mange markerede opgaver. Nogle bokse i denne dialogboks kan være tomme, hvis du markerer mere end én opgave. Project opdaterer alle markerede opgaver med de oplysninger, du angiver.

Placering af dialogboks

Åbn en opgavevisning. Peg på Opfølgning i menuen Funktioner, og klik derefter på Opdater opgaver.

Detaljer

Felter for opgaveoplysninger

Navn     Angiver navnet på den opgave, du har markeret. Hvis du har markeret mere end én opgave, er feltet tomt. Dette felt tjener kun til oplysning, og feltet kan ikke redigeres i denne dialogboks.

Varighed     Angiver varigheden af den opgave, du har markeret. Hvis du har markeret mere end én opgave, er feltet tomt. Dette felt tjener kun til oplysning, og feltet kan ikke redigeres i denne dialogboks.

Felterne % færdigt og Varighed

% færdigt     Angiver den procentdel af opgaven, der er færdig. Hvis du angiver en procentdel, og der ikke står nogen dato i feltet Faktisk startdato, indstilles den faktiske startdato for opgaven, så den stemmer overens med den planlagte dato. Hvis du skriver 100, afstemmer Project også den faktiske slutdato for opgaven med den planlagte slutdato.

Faktisk varighed     Angiver den faktiske tid, det har taget at færdiggøre opgaven. Hvis opgaven er afsluttet, skal du angive det antal dage eller timer, det har taget at udføre opgaven. Hvis opgaven endnu ikke er færdig, skal du angive det antal dage eller timer, der er arbejdet på opgaven, i boksen Faktisk varighed og evt. angive den resterende varighed i boksen Resterende varighed. Project opdaterer den planlagte varighed og den resterende varighed i overensstemmelse med den faktiske varighed, du angiver.

Resterende varighed     Angiver opgavens resterende varighed. Dette tal er det tidsrum, der kræves for at kunne færdiggøre den igangværende opgave. Hvis du angiver en faktisk varighed og en resterende varighed, ændres den planlagte varighed til summen af den faktiske og den resterende varighed.

Sektionen Faktisk

Startdato     Angiver den faktiske startdato for opgaven. Hvis du angiver faktiske datoer, prioriteres de højere end alle andre oplysninger, du har angivet. Hvis du f.eks. angiver 60% færdigt og en faktisk slutdato, indstilles færdiggørelsesprocenten til 100, fordi du har angivet den dato, hvor opgaven blev afsluttet.

Slutdato     Angiver den faktiske slutdato for opgaven. Hvis du angiver faktiske datoer, prioriteres de højere end alle andre oplysninger, du har angivet. Hvis du f.eks. angiver 60% færdigt og en faktisk slutdato, indstilles færdiggørelsesprocenten til 100, fordi du har angivet den dato, hvor opgaven blev afsluttet.

Sektionen Aktuel dato

Startdato     Viser den startdato, der er planlagt for opgaverne. Hvis du har markeret mere end én opgave, er feltet Startdato tomt.

Slutdato     Viser den slutdato, der er planlagt for opgaverne. Hvis du har markeret mere end én opgave, er feltet Slutdato tomt.

Knappen Bemærkninger

Klik for at se eller ændre bemærkninger, som er knyttet til opgaven.

Bemærk: 

Hvis opgaven er afsluttet, skal du bruge en af disse metoder til at opdatere opgaveoplysningerne:

  • Angiv den faktiske startdato og slutdato.

  • Angiv 100% i feltet % færdigt, hvis opgaven er afsluttet som planlagt.

  • Angiv den faktiske varighed af opgaven.

Hvis opgaven er startet som planlagt, men ikke afsluttet, skal du bruge en af følgende metoder til at opdatere opgaveoplysningerne:

  • Angiv den faktiske startdato og den forventede faktiske varighed.

  • Angiv den faktiske startdato og den procentdel, der er færdig indtil videre.

  • Angiv den faktiske startdato, den faktiske varighed indtil videre og den resterende varighed for den sidste del af opgaven.

Brug dialogboksen Opdater opgaver til at udføre detaljeret opfølgning på opgaverne. Hvis du ikke har brug for en detaljeret opfølgning, går det hurtigere at bruge dialogboksen Opdaterprojekt.

Du kan bruge værktøjslinjen Opfølgning til hurtigt at opdatere faktiske oplysninger. Peg på Værktøjslinjer i menuen Vis, og klik derefter på Opfølgning. Marker opgaver, og klik derefter på knappen svarende til opgavens færdiggørelsesprocent.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×