Deaktivere eller afinstallere OneDrive

Deaktivere eller afinstallere OneDrive

Hvis du ikke vil bruge OneDrive, er den nemmeste løsning at fjerne linket. 

Bemærk: Du mister ikke filer eller data ved at deaktivere eller afinstallere OneDrive på computeren. Du kan altid få adgang til dine filer ved at logge på OneDrive.com.

Fjern link til OneDrive

  1. Højreklik på ikonet OneDrive i meddelelsesområdet nederst på Windows-skærmen. Du skal muligvis klikke på pilen Vis skjulte ikoner for at finde OneDrive.

    OneDrive-app i proceslinjen

  2. Klik på Indstillinger, og klik derefter på fanen Konto. Klik på Fjern link til denne pc , og klik derefter på Fjern link til konto.

Skjul eller fjern OneDrive

I nogle versioner af Windows kan du også skjule eller fjerne OneDrive. Du kan også fjerne OneDrive-mobilappen fra Android- og iOS-enheder.

OneDrive er indbygget i nogle versioner af Windows og kan derfor ikke fjernes. Men du kan skjule det og forhindre synkroniseringsprocessen, så det forbliver skjult. Dette kan du gøre ved at deaktivere alle OneDrive-indstillingerne og fjerne mappen OneDrive fra Stifinder.

Windows 10

  1. Højreklik på OneDrive-ikonet i meddelelsesområde nederst på Windows-skærmen. Du skal muligvis klikke på pilen Vis skjulte ikoner for at finde OneDrive.

    OneDrive-app i proceslinjen

  2. Klik på Indstillinger, og fjern markeringen af alle afkrydsningsfelter under Generelt på fanen Indstillinger.

  3. På fanen Gem automatisk skal du angive listerne Dokumenter og Billeder til Kun denne pc og fjerne markeringen i de andre afkrydsningsfelter.

  4. På fanen Konto skal du klikke på Vælg mapper.

  5. I dialogboksen Synkroniser dine OneDrive-filer til denne pc skal du markere og fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for Synkroniser alle filer og mapper på mit OneDrive. (Når du markere feltet vælges alle felterne, og når du fjerner markeringen igen, ryddes alle felterne.) Klik på OK for at lukke dialogboksen og vende tilbage til indstillinger.

    Ved at udføre dette trin fjernes alle OneDrive-filer fra din computer, men de bevares på OneDrive.com.

  6. Klik på OK for at gemme dine ændringer i Indstillinger.

  7. Åbn dialogboksen Indstillinger igen: Højreklik på OneDrive-ikonet i meddelelsesområdet, og klik på Indstillinger. Klik på Fjern link til OneDrive på fanen Konto. Luk dialogboksen Velkommen til OneDrive, der vises.

  8. Åbn Stifinder, højreklik på OneDrive, og klik derefter på Egenskaber.

    Markér boksen Skjult ud for Attributter på fanen Generelt, så skjules OneDrive fra Stifinder.

  9. Tilbage i meddelelsesområdet skal du endnu engang højreklikke på OneDrive-ikonet og derefter klikke på Afslut. På den måde fjernes OneDrive-ikonet fra meddelelsesområdet.

Windows 8.1

  1. I computerens startmenu skal du trykke på feltet OneDrive og holde det nede eller højreklikke på det. Derefter skal du trykke eller klikke på Frigør fra Start.

  2. Gå til Pc-indstillinger ved hjælp af feltet Pc-indstillinger i menuen Start eller ved at stryge ind fra højrekanten af skærmbilledet, trykke på Indstillinger og derefter trykke på Skift pc-indstillinger.

  3. Tryk, eller klik på OneDrive under Pc-indstillinger.

  4. På fanen Fillager skal du slå indstillingen Gem dokumenter til OneDrive som standard fra.

  5. På fanen Kamerarulle skal du vælge Upload ikke billeder og deaktivere indstillingen Upload automatisk videoer til OneDrive.

  6. På fanen Synkroniser indstillinger under Synkroniser indstillinger med OneDrive skal du deaktivere indstillingen Synkroniser dine indstillinger på denne pc.

  7. På fanen Forbrugsbaserede forbindelser skal du deaktivere alle indstillingerne.

  8. Du skjuler OneDrive fra Stifinder ved at åbne Stifinder, højreklikke OneDrive på mappelisten til venstre og derefter klikke på Egenskaber.

    Markér feltet Skjult ud for Attributter på fanen Generelt.

OneDrive-appen leveres med Windows 8.1 og Windows RT 8.1 og kan ikke fjernes, men du kan fjerne OneDrive fra Windows 7, Windows Vista og nogle versioner af Windows 10. OneDrive kan ikke fjernes fra Windows 10-telefoner.

Hvis det er fjernet, stopper din OneDrive-mappe med at synkronisere, men alle de filer og data, du har i OneDrive, vil stadig være tilgængelige, når du logger på OneDrive.com.

Windows 10

  1. Vælg knappen Start, skriv Programmer i søgefeltet, og vælg herefter Tilføj eller fjern programmer i resultatlisten.

  2. Under Apps og funktioner skal du finde og vælge Microsoft OneDrive og derefter vælge Fjern. Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller en bekræftelse, skal du skrive adgangskoden eller angive bekræftelsen.

Windows 7 eller Windows Vista

  1. Klik på startknappen, skriv derefter Programmer i søgefeltet, og klik dernæst på Programmer og funktioner på listen med søgeresultater.

  2. Klik på Microsoft OneDrive, og klik derefter på Fjern. Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller en bekræftelse, skal du skrive adgangskoden eller angive bekræftelsen.

Android-enheder

  1. Gå til Indstillinger, og vælg Lagerplads/hukommelse

  2. Vælg OneDrive , og tryk på Fjern.

iOS-enheder

  1. Gå til Startskærmen, og tryk på og hold appikonet OneDrive nede

  2. Tryk på X , der vises i øverste venstre hjørne af appikonet.

Har du brug for mere hjælp?

Løsninger eller midlertidige løsninger på de seneste problemer i OneDrive

Få hjælp ved at sende en mail til OneDrive supportteam. I en OneDrive-mobilapp skal du ryste enheden for at få hjælp eller give feedback på OneDrive.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×