De bedste fremgangsmåder til beskyttelse mod virus

Gælder for

Microsoft Office System

Ved at tage følgende forholdsregler kan du mindske risikoen for, at din computer inficeres af virus:

  • Brug standardsikkerhedsindstillingerne i Office     Office 2003 er den hidtil sikreste version af Office. Den har indbyggede sikkerhedsfunktioner, der beskytter programmer og data mod virus. Microsoft anbefaler, at du ikke ændrer standardindstillingerne i Office til lavere sikkerhedsindstillinger.

  • Hold computeren opdateret med de nyeste opdateringer og sikkerhedsopdateringer     Det nemmeste er at besøge webstedet Beskyt din pc, hvor du også kan få hjælp til at opsætte en firewall, opdatere dit Microsoft Windows®-operativsystem ved hjælp af webstedet Windows Update og anvende opdateret antivirussoftware.

  • Hold Office opdateret med de nyeste kritiske opdateringer     Sørg for at besøge webstedet Office Update, hvor du gratis kan hente de nyeste kritiske opdateringer. En opgradering til den nyeste version af Office sikrer, at du har de seneste sikkerhedsfunktioner.

  • Installer og kør antivirussoftware     Installer et antivirusprogram fra et anerkendt firma, og kør det så ofte, som udbyderen anbefaler. Hvis programmet har en funktion til automatisk virusscanning, skal du aktivere denne funktion. Husk, at der kan komme nye virus hver eneste dag. Hvis programmet har en funktion til automatisk opdatering, skal du derfor bruge denne funktion, så din computer altid er beskyttet mod de sidste nye virus. Yderligere oplysninger om leverandører af antivirusprogrammer finder du på webstedet om antiviruspartnere.

  • Find ud af, om der er virus på computeren    Virus kan køre, uden at du ved af det. Men hvis computeren begynder at opføre sig mærkeligt, eller hvis et af programmerne pludselig ikke virker korrekt, behøver det ikke at betyde, at der er virus på din computer. Derfor er det vigtigt at kende til specifikke symptomer for de forskellige virus. Disse oplysninger finder du på webstedet om antivirusoplysninger fra Microsoft. Her kan du læse om de nyeste virus, hvor alvorlige de er og deres symptomer.

  • Læs jævnligt Microsofts sikkerhedsbulletiner     En opdateret liste over sikkerhedsproblemer, der berører produkter fra Microsoft, findes på webstedet med sikkerhedsbulletiner fra Microsoft. På dette websted findes tekniske oplysninger om specifikke sikkerhedsproblemer i forbindelse med bestemte produkter. I stedet for at huske at tjekke webstedet jævnligt kan du abonnere på gratis sikkerhedsbulletiner pr. e-mail med vigtige sikkerhedsopdateringer fra Microsoft. Hackere har tidligere forsøgt at efterligne disse meddelelser til at sende falske oplysninger. Det er dog ikke svært at se, om der er tale om en ægte sikkerhedsmeddelelse fra Microsoft af følgende årsager:

    • Autentiske meddelelser med sikkerhedsbulletiner fra Microsoft indeholder aldrig softwareopdateringer som vedhæftede filer. I stedet er der altid et hyperlink til opdateringen på Microsofts eget websted.

    • Autentiske meddelelser med sikkerhedsbulletiner fra Microsoft har altid en digital signatur.

  • Hent kun filer fra websteder, du har tillid til     Når du henter en fil fra et websted, skal du være sikker på, at du kender kilden! Du bør tilstræbe kun at hente filer fra anerkendte firmaer. Hvis du er i tvivl, så lad være med at hente filen. Hvis du vil være ekstra sikker, kan du overføre filerne til en disk, som er separat i forhold til harddisken, f.eks. en diskette eller en zip-disk, og derefter scanne filerne ved hjælp af dit antivirusprogram.

  • Installer kun fra originale cd'er     Normalt er det sikrest kun at installere software fra originale cd'er fra producenten. Cd'er fra Microsoft har f.eks. hologrammer, som viser, at de er ægte.

  • Tag jævnligt sikkerhedskopier af dine data     Sikkerhedskopier jævnligt dine data. Hvis en virus sletter eller beskadiger filer på harddisken, kan en sikkerhedskopi være den eneste måde at få dataene tilbage på. Tag sikkerhedskopier af hele systemet med jævne mellemrum. Som minimum bør du sikkerhedskopiere de vigtigste filer, f.eks. dokumenter, billeder, foretrukne hyperlinks, adressebøger og vigtige e-mails. Du kan få yderligere oplysninger om sikkerhedskopiering af data i bestemte programmer ved at søge på Office Online. Du kan også bruge guiden Sikkerhedskopiering eller Gendannelse i Microsoft Windows XP til sikkerhedskopiering af data. I Windows XP skal du klikke på knappen Start, pege på Tilbehør, pege på Systemværktøj og derefter klikke på Sikkerhedskopiering. Følg instruktionerne i guiden Sikkerhedskopiering eller Gendannelse.

  • Lad være med at åbne mistænkelige e-mails eller filer     Lad være med at åbne mistænkelige eller uønskede e-mails eller filer. Selvom Microsoft Outlook® hjælper med at beskytte din computer mod virus, skal afsendere af uønskede e-mails ikke have en chance. I Microsoft Office Outlook® 2003 kan du filtrere Indbakke og sende mistænkelige e-mails til mappen Uønsket e-mail.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×