Brugerdefineret start: Vælge Business Contact Manager-database

I Business Contact Manager til Outlook gemmes dine forretningsdata som post i den Business Contact Manager-database, som du opretter eller vælger på dette trin.

Du kan også bruge denne side til at deaktivere Business Contact Manager til Outlook og guiden Start til din Outlook-profil.

Skal du bruge en lokal database eller en fjerndatabase?

En lokal database gemmes på den computer, du bruger for øjeblikket. En fjerndatabase gemmes på en anden computer og skal deles med dig, før du kan bruge den.

Der er følgende indstillinger:

Opret forbindelse til en lokal database

Klik på denne indstilling, hvis du vil bruge en database på denne computer. Hvis du f.eks. vil dele computeren med en anden bruger, som allerede har gennemført guiden Start, oprettet en database og delt databasen med dig, skal du vælge denne indstilling for at vælge den samme database.

Vælg navnet på databasen i næste trin.

Opret forbindelse til en fjerndatabase

Klik på denne indstilling for at bruge en database på en anden computer.

Bemærk: Før du kan oprette forbindelse til en database på en anden computer, skal databaseejeren tildele dig adgang til databasen. Hvis den computer, du bruger, og fjerncomputeren ikke er på samme domæne, skal du desuden være anført som bruger på fjerncomputeren.

Indtast computernavnet, og vælg databasen i de næste trin.

Opret en ny lokal database

Klik på denne indstilling for at oprette en ny, tom database.

Du kan indtaste et entydigt navn til databasen eller acceptere standardnavnet MSSmallBusiness.

Bemærk: Du kan ikke genbruge et databasenavn, som tidligere er brugt på computeren.

Jeg vil ikke bruge Business Contact Manager

Klik på denne indstilling for at deaktivere Business Contact Manager til Outlook for din aktuelle Outlook-profil. Du bliver bedt om at bekræfte dit valg. Både Business Contact Manager til Outlook og guiden Start deaktiveres for profilen.

Hvis du deaktiverer Business Contact Manager til Outlook vha. denne guide, påvirker det kun din profil. Hvis du vil deaktivere den for alle brugere, skal du fjerne den. Du kan få oplysninger om, hvordan du fjerner Business Contact Manager til Outlook, i afsnittet Fjerne Business Contact Manager til Outlook 2010.


Placering af Business Contact Manager-databasen

Business Contact Manager-databasen er en SQL Server-database, som indeholder to komponenter, hoveddatabasen og logfilen til databasen.

Hvor er din Business Contact Manager-database gemt?

Databasefilerne er placeret i følgende mappe:

  • Windows XP

    I Windows XP er Business Contact Manager-databasen og logfilerne gemt på følgende måde:

    C:\Documents and Settings\<brugernavn>\Local Settings\Application Data\Microsoft\Business Contact Manager\<databasenavn.mdf>

    hvor brugernavn er navnet på databaseejeren, og databasenavn er navnet på Business Contact Manager-databasen.

    Bemærk: Du skal vise skjulte filer og mapper for at få vist nogle af filerne i stien. Oplysninger om, hvordan skjulte mapper vises, finder du i Hjælp og support

    C:\Documents and Settings\<brugernavn>\Local Settings\Application Data\Microsoft\Business Contact Manager\<databasenavn.ldf>

    hvor brugernavn er navnet på databaseejeren, og databasenavn er navnet på Business Contact Manager-databasen.

  • Windows Vista og Windows 7

    Business Contact Manager-databasefilerne (.mdf) og -logfilerne (.ldf) gemmes på følgende måde:

    C:\Users\<brugernavn>\AppData\Local\Microsoft\Business Contact Manager\<databasenavn.mdf>

    hvor brugernavn er navnet på databaseejeren, og databasenavn er navnet på Business Contact Manager-databasen.

    Bemærk: Du skal vise skjulte filer og mapper for at få vist nogle af filerne i stien. Oplysninger om, hvordan skjulte mapper vises, finder du i Hjælp og support

    C:\Users\<brugernavn>\AppData\Local\Microsoft\Business Contact Manager\<databasenavn.ldf>

    hvor brugernavn er navnet på databaseejeren, og databasenavn er navnet på Business Contact Manager-databasen.

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×