Bruge OneNote-dispositioner til at tage noter effektivt

Gælder for

Microsoft Office OneNote™ 2003

Af Andrew Watt

Første gang, jeg tog noter på en computer, var i 1988 på en Sinclair Z88-laptop med et lydløst tastatur. Jeg er sikker på, at jeg dengang blev anset for at være tosset! I dag er der ikke mange, der tvivler på værdien af at registrere oplysninger elektronisk, mens de er friske, og det er lige præcis, hvad du kan gøre med OneNote. Efter min mening er OneNote det mest spændende værktøj til notetagning, jeg har set i de sidste 15 år.

Med OneNote kan du oprette en struktur, mens du skriver noterne, og mens oplysningerne er helt friske i hovedet. I stedet for at bruge værdifuld tid på at prøve at genskabe logikken eller sammenhængen i oplysningerne efter mødet eller forelæsningen kan du få vist oplysningerne i et format, der allerede giver mening. Den eksisterende struktur gør det muligt for dig at vende tilbage til noterne på et senere tidspunkt og med det samme begynde at tilpasse, uddybe og organisere oplysningerne eller forvandle noterne til et færdigt projekt. Når du er færdig med at organisere noterne, kan du kopiere den disposition, du har oprettet, til andre programmer, f.eks. Microsoft Office Word 2003, hvor du kan bruge den til at oprette dokumenter eller præsentationer som f.eks. terminsopgaver eller dataark.

Lodrette og vandrette dispositioner

Der er to typer strukturerede dispositioner i OneNote: lodrette lister og vandrette kolonner. Denne illustration viser de to typer layout.


Eksempel på dispositioner i OneNote

1. Lodret dispositionsstruktur

2 Indrykkede elementer på en liste

Vandret dispositionsstruktur


Det vandrette format er praktisk til at strukturere oplysninger i et tabellignende layout. Jeg foretrækker dog det lodrette listeformat, da jeg synes, det er lettere at oprette og redigere lodrette lister. I lodrette lister vises oplysninger i et tydeligt hierarki med overskrifter, underoverskrifter og brødtekst. Desuden er det som regel lettere at eksportere det lodrette listeformat til Word, hvilket jeg ofte gør. Når jeg eksporterer mine OneNote-dispositioner til Word, kan jeg udnytte begge programmernes stærke sider: Fleksibiliteten i OneNote til notetagning og -organisering og Word til at forvandle noterne til et færdigt dokument.

I resten af denne artikel fokuserer jeg på arbejde med lodrette lister som dispositioner. Jeg kalder disse lister for "hierarkiske" dispositioner.

Strukturere dispositioner med punkttegn og tal

Du kan bruge forskellige formateringsmuligheder i hierarkiske dispositioner, nemlig punkttegn og tal, til at præsentere oplysninger på lister eller kronologisk. Lister med punkttegn og tal er nyttige til at vise de forskellige niveauer af oplysninger i noterne.

Du kan for eksempel bruge punktopstillede lister til at forberede oplysninger i en disposition, som du senere vil bruge i et dokument. Rækkefølgen og strukturen af oplysningerne i en disposition, som du bruger til at oprette et dokument, ændrer sig ofte, mens du skriver dokumentet. Punkttegn er nyttige i forbindelse med oplysninger, der forbliver fleksible, indtil dokumentet er færdigt. Det er let at omorganisere og omarrangere dem ved at trække eller indsætte dispositionselementer uden at tilsløre dispositionens overordnede struktur.

Talopstillinger er nyttige til at forberede dispositioner, hvor oplysningerne skal præsenteres i en bestemt rækkefølge, f.eks. til en tale eller forelæsning. Opstilling med tal kan være en praktisk måde at organisere dine tanker på forhånd og følge dem trin for trin i dine noter, når du holder præsentationen.

Indrykke dispositionselementer

En hierarkisk disposition består af overskrifter, underoverskrifter og brødtekst. Følgende illustration viser et eksempel på, hvordan disse elementer kan kombineres for at oprette en disposition.


Eksempel på en disposition i OneNote

1. Overskrift

2 Underoverskrift

Brødtekst


Du kan starte hierarkiet med overskrifter og derefter benytte indrykningsfunktionen i OneNote til at placere relaterede dispositionselementer under disse overskrifter. I ovenstående eksempel er overskrifterne overordnede ideer eller oversigter, mens elementerne under dem er tilføjet som brødtekst eller underoverskrifter.

Ud over at indrykke tekst og overskrifter kan du formindske indrykningen af et dispositionselement og hæve det til et højere niveau.

Vise og skjule dispositioner

Når du har oprettet dispositionen, vil du muligvis kun have vist bestemte dispositionsniveauer. Hvis du f.eks. er studerende, kan du oprette en disposition med flere niveauer, som indeholder en stor mængde oplysninger om et bestemt emne. Hvis du vil studere til en prøve, kan du skjule alt andet i dispositionen end det øverste niveau og derefter høre dig selv i de skjulte oplysninger. Det kan også være nyttigt at skjule alt andet end det øverste niveau, hvis du holder tale ud fra dispositionen. Selvom du kan huske det meste af talen, vil du muligvis medbringe den skjulte disposition på et stykke papir som reference, så du ikke glemmer noget. Denne illustration viser et eksempel på en disposition, hvor kun det øverste niveau vises.
 

Skjult disposition i OneNote


Afhængigt af dit behov kan du bruge funktionen til visning og skjulning til at vælge, hvor mange niveauer af dispositionen der skal vises.

Omarrangere dispositionselementer

Når du opretter en disposition, kan du have brug for at ændre rækkefølgen af visse elementer i dispositionen. Du kan f.eks. beslutte, at det, du oprindeligt troede var et overordnet element, rent faktisk hører hjemme på et mere underordnet niveau. Det er let at trække dispositionselementer til andre niveauer i hierarkiet i OneNote.

Tip!

I en kompleks disposition er det en stor hjælp at indrykke dispositionselementet til det korrekte niveau, før du flytter det. På den måde kan du undgå forvirrende ændringer i dispositionen, når du flytter elementet.

Uddrage dispositionselementer

Det kan ske, at du vil flytte et element fra én disposition til en anden. Hvis du f.eks. forbereder flere versioner af en præsentation, hvor det grundlæggende emne er det samme, men hvor hver version er rettet mod forskellige grupper af tilhørere, kan du spare tid ved at genbruge elementer i dispositionen for at oprette nye versioner. Hvis dispositionerne findes på forskellige sider i notesbogen, kan du bruge kommandoerne Kopier og Sæt ind til at flytte elementer fra én side til en anden. Hvis dispositionerne findes på den samme side, skal du blot trække det dispositionselement, som du vil flytte, til den ønskede placering i den anden disposition.

Eksportere dispositioner til Word

Når jeg er færdig med at oprette og redigere mine dispositioner, eksporterer jeg dem ofte til Word. Når jeg eksporterer min hierarkiske disposition, vises den på samme måde i Word, som den gjorde i OneNote, så jeg kan forvandle dispositionen til en rapport eller et andet formelt dokument.

Hvis du f.eks. skal forberede udarbejdelsen af en rapport, kan du foretage udførlig kildesøgning på internettet og gemme oplysningerne i OneNote. Når du er færdig med kildesøgningen, kan du forberede en disposition ud fra oplysningerne i notesbogen. Når du er klar til at begynde på rapporten, kan du overføre dispositionen til et Word-dokument og derefter bruge den til at skrive rapporten.

Bemærk: Dispositioner i lodrette lister overføres meget lettere til Word end vandrette dispositioner. Hvis du prøver at eksportere en vandret disposition til Word, vises alle oplysningerne i Word, men det meste af formateringen går tabt.

Konklusion

Som det fremgår, er OneNote ekstremt fleksibelt ved oprettelse af hierarkiske dispositioner, og det er let at omstrukturere oplysningerne, benytte opstillinger med punkttegn og tal, indrykke samt skjule og vise indholdet. Du kan nemt eksportere dine færdige dispositioner til Word, hvor du kan bruge dem til at oprette møderapporter eller andre formelle dokumenter uden at omskrive eller omdanne det arbejde, du allerede har udført.


Andrew Watt er selvstændig konsulent og forfatter til computerbøger med ekspertise i XML og webteknologi. Han har desuden skrevet om en lang række banebrydende teknologier, f.eks. Skalerbar vektorgrafik (SVG – Scalable Vector Graphics).

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×