Brug netværk, der leverer indhold, i Office 365, med SharePoint Online

Du kan hoste statiske aktiver i Office 365-netværk, der leverer indhold (CDN), for at sikre en bedre ydeevne for dine SharePoint Online-sider. Statiske aktiver er filer, der ikke så tit ændres, såsom billeder, video og lyd, typografiark, skrifttyper og JavaScript-filer. CDN fungerer som en geografisk distribueret cacheproxy ved at cache statiske aktiver tættere på browserne, der anmoder om dem.

Hvis du allerede er fortrolig med måden, CDN fungerer på, skal du blot udføre et par trin for at konfigurere det. Du kan læse en beskrivelse af det i dette emne. Læs videre for at få mere at vide om Office 365 CDN, og hvordan du kommer i gang med at hoste dine statiske aktiver.

Gå tilbage til Netværksplanlægning og justering af ydeevnen for Office 365.   

Office 365 CDN – grundlæggende egenskaber

Office 365 CDN fås som en del af dit SharePoint Online-abonnement. Du skal ikke betale ekstra for det. Office 365 understøtter både privat og offentlig adgang og giver dig mulighed for at hoste statiske aktiver på flere placeringer eller oprindelser. Office 365 CDN er ikke det samme som Azure CDN. Hvis du har brug for flere oplysninger om, hvorfor du skal bruge CDN, eller om generelle CDN-begreber, skal du se Netværk, der leverer indhold.

Oplysninger om, hvordan CDN giver adgang til slutbrugere

Privat adgang til statiske aktiver i Office 365 CDN ydes ved hjælp af tokens, der genereres af SharePoint Online. Brugere, som allerede har opnået tilladelse til at tilgå mappen eller biblioteket angivet af oprindelsen, får automatisk tildelt tokens. SharePoint Online understøtter ikke tilladelser på elementniveau for CDN.

Eksempelvis gælder følgende for en fil placeret på adressen https://contoso.sharepoint.com/sites/site1/library1/folder1/image1.jpg:

  • Bruger 1 har adgang til mappe1 og til billede1.jpg

  • Bruger 2 har ikke adgang til mappe1

  • Bruger 3 har ikke adgang til mappe1, men tildeles udtrykkelig tilladelse til at tilgå billede1.jpg via SharePoint Online

  • Bruger 4 har adgang til mappe1, men er udtrykkeligt blevet nægtet tilladelse til at tilgå billede1.jpg

Derfor gælder følgende:

  • Bruger 1 og Bruger 4 kan tilgå billede1.jpg via CDN.

  • Bruger 2 og Bruger 3 kan ikke tilgå billede1.jpg via CDN.

    Dog kan Bruger 3 stadig tilgå aktivet billede1.jpg direkte via SharePoint Online, mens Bruger 4 ikke kan tilgå aktivet via SharePoint Online.

Oversigt over, hvordan du arbejder med Office 365 CDN

Du skal udføre de følgende grundtrin for at installere Office 365 CDN:

Når du er færdig med konfigurationen, kan du efterfølgende anvende Administrer Office 365 CDN ved at benytte dig af:

  • Tilføj, opdater og fjern aktiver

  • Tilføj og fjern oprindelser

  • Konfigurer CDN-politikker

  • Deaktiver Office 365 CDN efter behov

Fastlæg, hvor du vil lagre aktiverne

CDN henter aktiverne på en placering, der kaldes en oprindelse. I Office 365 er en oprindelse identisk med et SharePoint-bibliotek eller en mappe, der kan tilgås via en URL. Du har stor fleksibilitet, når du angiver oprindelse for organisationen. Du kan f.eks. angive flere oprindelser eller en enkelt oprindelse, hvor du vil placere alle dine CDN-aktiver. Du kan vælge at have både offentlige og private oprindelser for organisationen. De fleste organisationer vælger at implementere en kombination af de to.

Hvis du definerer hundredvis af oprindelser, har det sandsynligvis en negativ indvirkning på den tid, det tager at behandle anmodninger. Vi anbefaler, at du genovervejer din arkitektur, hvis du har mere end ca. 100 oprindelser.

Vælg, om hver oprindelse skal være offentlig eller privat

Når du identificerer en oprindelse, angiver du, om den skal gøres offentlig eller privat. Uanset hvilken indstilling du vælger, gør Microsoft det hårde arbejde for dig, når det kommer til administrationen af selve CDN. Du kan også ombestemme dig senere, når du har installeret CDN og identificeret dine oprindelser.

Både offentlige og private indstillinger medvirker til at øge ydeevnen, men de har hver unikke attributter og fordele.

Attributter og fordele ved at hoste aktiver i en offentlig oprindelse   

  • Aktiver, der vises i en offentlig oprindelse, kan tilgås anonymt af alle.

    Vigtigt: Hvis du identificerer en offentlig oprindelse i din CDN, bør du aldrig placere virksomhedsfølsomme ressourcer i en offentlig oprindelse eller et SharePoint Online-bibliotek.

  • Hvis du fjerner et aktiv fra en offentlig oprindelse, kan det hænde, at aktivet fortsat er tilgængeligt i op til 30 dage fra cachen. Vi gør dog links til aktivet ugyldige i CDN inden for 15 minutter.

  • Når du hoster typografiark (CSS-filer) i en offentlig oprindelse, kan du bruge relative stier og URI'er inden for koden. Dette betyder, at du kan henvise til placeringen af baggrundsbilleder og andre objekter i forhold til placeringen af det pågældende aktiv, der kalder indholdet frem.

  • Du kan godt forsyne en offentlig oprindelses URL-adresse med hard code, men vi råder dig til at lade være. Grunden er, at hvis CDN ikke kan tilgås, så bliver URL-adressen ikke automatisk tilgængelig for din organisation i SharePoint Online, hvilket kan forårsage brudte links og andre fejl.

  • Standardfiltyperne, der er inkluderet til offentlige oprindelser, er .css, .eot, .gif, .ico, .jpeg, .jpg, .js, .map, .png, .svg, .ttf og .woff. Du kan angive yderligere filtyper.

  • Hvis du vil, kan du konfigurere en politik for at udelade aktiver, der er blevet identificeret af webstedsklassificeringer, du angiver. Du kan f.eks. vælge at udelade alle aktiver, der er markeret som "fortrolige" eller "begrænsede", også selvom de er en tilladt filtype og er placeret i en offentlig oprindelse.

Attributter og fordele ved at hoste aktiver i en privat oprindelse   

  • Brugere kan kun få adgang til aktiverne fra en privat oprindelse, hvis de har tilladelse til det. Anonym adgang til disse aktiver er forhindret.

  • Hvis du fjerner et aktiv fra en privat oprindelse, kan det hænde, at aktivet fortsat er tilgængeligt i op til én time fra cachen. Vi gør dog links til aktivet ugyldige i CDN inden for 15 minutter.

  • Du kan benytte de følgende standardfiltyper til private oprindelser: .gif, .ico, .jpeg, .jpg, .js og .png. Du kan angive yderligere filtyper.

  • Ligesom i offentlige oprindelser kan du konfigurere en politik for at udelade aktiver, der er blevet identificeret af webstedsklassificeringer, du angiver, selvom du bruger jokertegn til at medtage alle aktiver i en mappe eller et webstedsbibliotek.

Office 365 CDN – standardoprindelser

Medmindre du angiver noget andet, så konfigurerer Office 365 nogle standardoprindelser for dig, når du aktiverer Office 365 CDN. Hvis du indledningsvist udelader dem, kan du tilføje disse oprindelser, når du har gennemført installationen.

Private standardoprindelser:

  • */brugerfoto.aspx

  • */webstedsaktiver

Offentlige standardoprindelser:

  • */hovedside

  • */typografibibliotek

Installer og konfigurer Office 365 CDN ved hjælp af SharePoint Online Management Shell

Fremgangsmåderne i dette emne forudsætter, at du bruger SharePoint Online Management Shell til at oprette forbindelse til SharePoint Online. Se Opret forbindelse til SharePoint Online PowerShell for yderligere anvisninger.

Følg disse trin for at installere og konfigurere Office 365 CDN til at hoste dine statiske aktiver i SharePoint Online.

Aktivér Office 365 CDN i din organisation

Brug Set-SPOTenantCdnEnabled-cmdlet'en til at aktivere Office 365 CDN i din organisation. Du kan aktivere din organisations adgang til at bruge enten offentlige oprindelser, private oprindelser eller begge dele med CDN. Du kan også konfigurere Office 365 CDN til at springe installationen af standardoprindelser over, når du aktiverer det. Du kan altid tilføje disse oprindelser senere som beskrevet i dette emne.

I Windows PowerShell til SharePoint Online:

Set-SPOTenantCdnEnabled -CdnType <Public | Private | Both> -Enable $true

Hvis du f.eks. vil aktivere din organisations adgang til at bruge både offentlige og private oprindelser med CDN, skal du indtaste den følgende kommando:

Set-SPOTenantCdnEnabled -CdnType Both -Enable $true

Hvis du vil aktivere din organisations adgang til at bruge både offentlige og private oprindelser med CDN, men springe installationen af standardoprindelser over, skal du indtaste den følgende kommando:

Set-SPOTenantCdnEnabled -CdnType Both -Enable $true -NoDefaultOrigins

Hvis du vil aktivere din organisations adgang til at bruge offentlige oprindelser med CDN, skal du indtaste den følgende kommando:

Set-SPOTenantCdnEnabled -CdnType Public -Enable $true

Hvis du vil aktivere din organisations adgang til at bruge private oprindelser med CDN, skal du indtaste den følgende kommando:

Set-SPOTenantCdnEnabled -CdnType Private -Enable $true

Du kan finde flere oplysninger om denne cmdlet under Set-SPOTenantCdnEnabled.

(Valgfrit) Du kan ændre listen over filtyper, der skal medtages i Office 365 CDN

Tip: Når du definerer filtyper ved hjælp af Set-SPOTenantCdnPolicy-cmdlet'en, overskriver du listen, der er defineret i øjeblikket. Hvis du vil føje yderligere filtyper til listen, skal du først bruge cmdlet'en til at finde ud af, hvilke filtyper der allerede er tilladte og medtage dem på listen sammen med de nye.

Brug Set-SPOTenantCdnPolicy-cmdlet'en til at definere statiske filtyper, der kan være hostet af offentlige og private oprindelser i CDN. Som standard er almindelige typer aktiver tilladte, f.eks. .css, .gif, .jpg og .js.

I Windows PowerShell til SharePoint Online:

Set-SPOTenantCdnPolicy -CdnType <Public | Private> -PolicyType IncludeFileExtensions -PolicyValue "<Comma-separated list of file types>"

Hvis du vil se, hvilke filtyper der i øjeblikket tillades af CDN, skal du bruge Get-SPOTenantCdnPolicies-cmdlet'en:

Get-SPOTenantCdnPolicies -CdnType <Public | Private>

Du kan finde flere oplysninger om disse cmdlet'er under Set-SPOTenantCdnPolicy og Get-SPOTenantCdnPolicies.

(Valgfrit) Ændring af listen over webstedsklassificeringer som du vil udelade fra Office 365 CDN

Tip: Når du udelader webstedsklassificeringer vha. Set-SPOTenantCdnPolicy-cmdlet'en, overskriver du den aktuelt definerede liste. Hvis du vil udelade yderligere webstedsklassificeringer, kan du bruge cmdlet'en til først at finde ud af, hvilke klassificeringer der allerede er udeladt og derefter tilføje dem sammen med de nye.

Brug af Set-SPOTenantCdnPolicy-cmdlet'en til at udelade webstedsklassificeringer, du ikke vil gøre tilgængelige via CDN. Som standard er ingen webstedsklassificeringer udeladt.

I Windows PowerShell til SharePoint Online:

Set-SPOTenantCdnPolicy -CdnType <Public | Private> -PolicyType ExcludeRestrictedSiteClassifications  -PolicyValue "<Comma-separated list of site classifications>"

Hvis du vil se, hvilke webstedsklassificeringer der i øjeblikket er begrænset, skal du bruge Get-SPOTenantCdnPolicies-cmdlet'en:

Get-SPOTenantCdnPolicies -CdnType <Public | Private>

Du kan finde flere oplysninger om disse cmdlet'er under Set-SPOTenantCdnPolicy og Get-SPOTenantCdnPolicies.

Tilføj en oprindelse for dine aktiver

Brug Add-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en til at definere en oprindelse. Du kan definere flere oprindelser. Oprindelsen er en URL-adresse, som peger på et SharePoint-bibliotek eller en mappe, der indeholder de aktiver, der skal være hostet af CDN.

Vigtigt: Hvis du identificerer en offentlig oprindelse i din CDN, bør du aldrig placere virksomhedsfølsomme ressourcer i den offentlige oprindelse eller et SharePoint Online-bibliotek.

Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType <Public | Private> -OriginUrl <path>

Hvor "sti" er identisk med stien til den mappe, der indeholder aktiverne. Du kan bruge jokertegn ud over relative stier. Du kan f.eks. medtage alle aktiverne i mappen hovedsider for alle dine websteder, som en offentlig oprindelse i CDN, ved at skrive den følgende kommando:

Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType Public -OriginUrl */masterpage

Du kan finde flere oplysninger om denne kommando og dens syntaks i Add-SPOTenantCdnOrigin.

Når du har kørt kommandoen, synkroniserer systemet konfigurationen på tværs af datacenteret. Dette tager 15 minutter.

Eksempel: Konfigurér en offentlig oprindelse for dine hovedsider og dit typografibibliotek for SharePoint Online

Normalt er disse oprindelser installeret som standard, når du aktiverer offentlige oprindelser for Office 365 CDN. Men hvis du vil aktivere dem manuelt, skal du følge disse trin.

  • Brug Add-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en til at definere typografibiblioteket som en offentlig oprindelse i Office 365 CDN.

    Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType Public -OriginUrl */style%20library
  • Brug Add-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en til at definere hovedsiderne som en offentlig oprindelse i Office 365 CDN.

    Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType Public -OriginUrl */masterpage
  • Du kan finde flere oplysninger om denne kommando og dens syntaks i Add-SPOTenantCdnOrigin.

    Når du har kørt kommandoen, synkroniserer systemet konfigurationen på tværs af datacenteret. Dette tager 15 minutter.

Eksempel: Konfigurer en privat oprindelse til webstedsaktiver, webstedssider og publiceringsbilleder til SharePoint Online

  • Brug Add-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en til at definere mappen med webstedsaktiver som en privat oprindelse i Office 365 CDN.

    Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType Private -OriginUrl */siteassets
  • Brug Add-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en til at definere mappen med websider som en privat oprindelse i Office 365 CDN.

    Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType Private -OriginUrl */sitepages
  • Brug Add-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en til at definere mappen med publiceringsbilleder som en privat oprindelse i Office 365 CDN.

    Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType Private -OriginUrl */publishingimages

    Du kan finde flere oplysninger om denne kommando og dens syntaks i Add-SPOTenantCdnOrigin.

    Når du har kørt kommandoen, synkroniserer systemet konfigurationen på tværs af datacenteret. Dette tager 15 minutter.

Eksempel: Konfigurer en privat oprindelse for en gruppe af websteder til SharePoint Online

Brug Add-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en til at definere en gruppe af websteder som en privat oprindelse i Office 365 CDN. For eksempel

Add-SPOTenantCdnOrigin -CdnType Private -OriginUrl sites/site1/siteassets

Du kan finde flere oplysninger om denne kommando og dens syntaks i Add-SPOTenantCdnOrigin.

Når du har kørt kommandoen, synkroniserer systemet konfigurationen på tværs af datacenteret. Dette tager 15 minutter.

Administrer Office 365 CDN

Når du har installeret CDN, kan du foretage ændringer af konfigurationen, efterhånden som du opdaterer indhold, eller dine behov ændres, som beskrevet i dette afsnit.

Tilføj, opdater eller fjern aktiver fra Office 365 CDN

Når du har gennemført konfigurationstrinnene, kan du tilføje nye aktiver og opdatere eller fjerne eksisterende aktiver efter behov. Du kan blot udføre ændringerne af aktiverne i den mappe eller det SharePoint-bibliotek, som du har identificeret som en oprindelse. Hvis du tilføjer et nyt aktiv, kan det straks tilgås via CDN. Men hvis du opdaterer aktivet, tager det op til 15 minutter, før den nye kopi er overført og kan tilgås i CDN.

Hvis du skal hente placeringen af oprindelsen, kan du bruge Get-SPOTenantCdnOrigins-cmdlet'en. Du kan få mere at vide om, hvordan du bruger denne cmdlet under Get-SPOTenantCdnOrigins.

Fjern en oprindelse fra Office 365 CDN

Hvis du vil, kan du fjerne adgangen til en mappe eller et SharePoint-bibliotek, som du har identificeret som en oprindelse. For at gøre dette skal du bruge Remove-SPOTenantCdnOrigin-cmdlet'en. Du kan få mere at vide om, hvordan du bruger denne cmdlet under Remove-SPOTenantCdnOrigin.

Rediger en oprindelse i Office 365 CDN

Du kan ikke redigere en oprindelse, du har oprettet. Du kan i stedet fjerne oprindelsen og derefter oprette en ny. Du kan få mere at vide under Fjern en oprindelse fra Office 365 CDN og Tilføj en oprindelse for aktiverne.

Deaktiver Office 365CDN

Brug Set-SPOTenantCdnEnabled-cmdlet'en til at deaktivere CDN for organisationen. Hvis du har både de offentlige og private oprindelser aktiveret for CDN, skal du køre cmdlet'en to gange, som vist i følgende eksempler.

Du kan deaktivere brugen af offentlige oprindelser i CDN i Windows Powershell til SharePoint Online ved at indtaste den følgende kommando:

Set-SPOTenantCdnEnabled -CdnType Public -Enable $false

Du kan deaktivere brugen af private oprindelser i CDN ved at indtaste den følgende kommando:

Set-SPOTenantCdnEnabled -CdnType Private -Enable $false

Du kan finde flere oplysninger om denne cmdlet under Set-SPOTenantCdnEnabled.

Fejlfinding af din Office 365 CDN-konfiguration

Slutpunktet kan ikke umiddelbart benyttes, fordi det tager tid, før registreringen er overført via CDN. Konfiguration tager 15 minutter.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×