Brug af visitkortet

Nogle gange har du brug for hurtige svar på vigtige spørgsmål om en kontakt: Hvor kan jeg se, hvornår vedkommende er færdig med et møde? Kan jeg blokere tid i vedkommendes kalender, så jeg kan tale med vedkommende, så snart han eller hun er ledig? Hvordan kontakter jeg en anden i personens arbejdsgruppe? Hvem er chef for vedkommende? Kan jeg komme i kontakt med vedkommende på en anden måde, f.eks. på et socialt netværk? Du kan finde svar på disse og andre spørgsmål på ét sted: visitkortet. Der kan du se, hvem vedkommende arbejder sammen med og arbejder for, om vedkommende er ledig senere på dagen, hvordan du kontakter vedkommende pr. telefon eller en anden mailadresse og meget andet.

Lad os starte med et beskrive, hvordan du får vist visitkortet. Derefter gennemgår vi, hvad du kan bruge visitkortet til.

Åbne et visitkort fra listen over kontakter i Lync

  • Find kontakten på listen over kontakter, peg på billedet af kontakten (eller ikonet for tilstedeværelse, hvis der ikke vises billeder på listen over kontakter), og klik derefter på knappen Se visitkort.

Skærmbillede af listen over kontakter med ikonet for et visitkort valgt og det tilhørende visitkort vist

Åbne et visitkort fra Office-programmer

Du kan åbne et visitkort fra andre Office-programmer, så snart du kan se en persons billede eller en persons navn sammen med et ikon for personens tilstedeværelse.

  • Peg på kontaktens billede (eller ikonet for tilstedeværelse ud for en persons navn), og klik derefter på pil ned for at åbne kortet.

Sende en chatbesked, starte et lyd- eller videoopkald eller sende mail

Åbn personens visitkort (som beskrevet tidligere), og gør derefter et af følgende:

  • Hvis du vil sende en chatbesked, skal du enten klikke på knappen til chatbeskeder på værktøjslinjen Hurtig start (til højre for billedet) eller klikke på linket Chat (nederst på visitkortet).

  • Hvis du vil starte et lydopkald, skal du klikke på knappen til lydopkald på værktøjslinjen Hurtig start. Eller tag telefonen, og ring op til kontakten med et af de telefonnumre, vedkommende har angivet.

  • Hvis du vil starte et videoopkald, skal du klikke på knappen til videoopkald på værktøjslinjen Hurtig start.

  • Hvis du vil sende en mail, skal du enten klikke på mailknappen på værktøjslinjen Hurtig start eller klikke på kontaktens mailadresse nedenfor Send mail.

Planlægge et møde med en kontakt

  1. Åbn personens visitkort.

  2. Klik på Planlæg et møde under Kalender under fanen Kontakter.

  3. Udfyld oplysningerne til mødeinvitationen, og klik derefter på Send.

Se en kontakts organisation

  • Åbn personens visitkort, og klik på Organisation (findes lige under knappen Opkald). Du kan klikke på posten for en hvilken som helst person i organisationen for at se vedkommendes visitkort.

Redigere din kopi af en andens kontaktoplysninger

Du kan tilføje oplysninger i din kopi af en andens visitkort, f.eks. personens fødselsdato, arbejdsadresse, et eller flere ekstra telefonnumre og/eller en eller flere mailadresser. Du kan også ændre personens navn, så listen over kontakter i stedet viser personens kaldenavn eller kælenavn.

Sådan foretages disse ændringer:

  1. Klik på Rediger under fanen Kontakter på vedkommendes visitkort.

  2. Hvis du har mere end én profil for denne kontakt, åbnes en dialogboks, hvor du bliver spurgt, hvilken profil du vil ændre, samt om du vil gemme den ændrede profil som standardprofil, efter at du har revideret den. Foretag dine valg, og klik derefter på OK.

  3. Gør et af følgende i den kopi af visitkortet, der åbnes:

  4. Hvis du vil ændre kontaktens navn, som det vises i Lync, skal du skrive et andet navn for kontakten i feltet Navn.

  5. Hvis du vil ændre flere oplysninger, skal du klikke på plustegnet (+) ud for overskrifterne Mail, Telefon, Adresse og/eller Fødselsdag og derefter skrive de oplysninger, du vil tilføje, i disse felter. Du kan ikke ændre eller føje noget til de oplysninger, der står under overskriften Arbejde.

  6. Klik på Gem.

Dine ændringer bør fremgå i Lync og Outlook (hvis du bruger det) efter nogle minutter.

Fastgøre eller frigøre et visitkort på skrivebordet

Når du fastgør et visitkort på skrivebordet, forbliver personens visitkort åbent, så du hurtigt kan se oplysninger om personen eller kontakte vedkommende.

  • Hvis du vil fastgøre en kontakt til din visning, skal du åbne vedkommendes visitkort og klikke på knappen Fastgør i visitkortets øverste højre hjørne.

  • Hvis du vil frigøre visitkortet, skal du klikke på knappen Fastgør igen, eller, hvis du vil frigøre og lukke visitkortet, skal du klikke på knappen Luk visitkort (X).

Brug af andre visitkortindstillinger

Visitkortet giver dig disse yderligere muligheder for at interagere med eller få mere at vide om en kontakt:

  • Hvis du vil høre kontaktens navn læst højt (muligt hvis kontakten har optaget sit navn i Outlook), skal du klikke på lydknappen ud for kontaktens navn.

  • Hvis du vil føje kontakten til listen Favoritter i Lync, skal du klikke på knappen Flere indstillinger, og derefter skal du klikke på Føj til Favoritter.

  • Hvis du vil føje visitkortet til en eller flere af dine kontaktgrupper i Lync, skal du klikke på Føj til kontaktpersoner i chatbeskeder og derefter vælge de grupper på rullelisten, du vil føje kontakten til.

  • Hvis du vil have vist kontaktens opdateringer på sociale netværk (hvis du er venner med kontakten på et delt socialt netværk, eller hvis disee opdateringer er offentlige), skal du klikke på fanen Nyheder.

  • Hvis du vil have vist den distributionsliste, kontakten tilhører, skal du klikke på fanen Medlemskab.

  • Hvis du vil have vist de seneste opdateringer af kontaktens oplysninger, skal du klikke på fanen Noter.

  • Hvis du vil have Lync til at give dig besked, når kontakten bliver tilgængelig, skal du klikke på knappen Flere indstillinger, og derefter skal du klikke på Giv besked ved statusændring.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×