Brug af typografier til at give dine publikationer mere gennemslagskraft

Microsoft Publisher 2010 indeholder nye værktøjer, der kan hjælpe dig med at ændre almindelig tekst til detaljeret typografi. Brug de stilistiske sæt og alternativer, ægte kapitæler, ligaturer, taltypografier og meget mere, der er tilgængeligt i OpenType-skrifttyperne, f.eks. Calibri og Gabriola. Du kan også bruge andre OpenType-skrifttyper, der fås hos andre leverandører. Skrifttypedesigneren bestemmer, om skrifttypen understøtter de avancerede typografifunktioner, og hvilke funktioner den understøtter. De færreste skrifttyper understøtter i øjeblikket avancerede OpenType-funktioner

.

Når du opretter et tekstfelt, vises fanen Tekstfeltværktøjer på båndet. Hvis den valgte skrifttype understøtter OpenType, aktiveres gruppen Typografi, og du får adgang til formateringsfunktioner og -værktøjer, herunder nye typografifunktioner.
Gruppen Typografi i Publisher 2010
Fig. 1: Gruppen Typografi under båndfanen Tekstfeltværktøjer.

Denne artikel indeholder

Uncial

Taltypografi

Ligaturer

Stilistisk sæt

Kalligrafisk ornament

Alternative typografier

Uncial

Denne indstilling gør det muligt for dig at tilføje en uncial. Denne formateringstypografi bruges ofte til at markere det første afsnit i en publikation med en stor uncial for at få et nyhedsbrev eller en invitation til at mere spændende ud. Du kan finde flere oplysninger om oprettelse af en brugerdefineret Unical under: Tilføje en uncial.

Taltypografi

Hvis skrifttypen understøtter OpenType-taltypografier, er denne rulleliste aktiveret.

Formateringen Tabelformat formaterer tal, så hvert tal bruger det samme antal pixel og placeres korrekt i et tabelformat.

Formateringen Proportional formaterer tal, så antallet af pixel er proportionalt, et 0 kan f.eks. være bredere end et 1.

Opstilling og Gammeldags indstiller en grundlinje for tallene, så de alle er placeret i samme lodrette position, eller gør det muligt at give tallene forskellige placeringer som vist i dette eksempel:
Eksempler på taltypografierne Gammeldags og Opstilling
Fig. 2: Eksempel på taltypografierne Gammeldags og Opstilling.

Ligaturer

Ligaturer er forbindelser mellem tegn, f.eks. fi eller ff , der grundlæggende skaber ét tegn ud af to. Standard-ligaturer bruger kun de mest almindelige bogstavkombinationer. Hvis skrifttypedesigneren også har oprettet et udvidet sæt ligaturer, bruges disse, hvis du vælger Standard og efter skøn eller Historisk og standard.

Stilistisk sæt

Hver skrifttype kan have fra et til tyve sæt typografier for den valgte skrifttype. Stilistisk sæt til avanceret typograf med OpenType-skrifttyper i Publisher 2010

Fig. 3: Stilistiske sæt for Gabriola.

Kalligrafisk ornament

Denne knap aktiverer ornamentering af tegnene, ofte i form af større og mere markante seriffer.

Alternative typografier

Gør det muligt for dig at vælge et alternativt udseende til de tegn, du har markeret, hvis skrifttypedesigneren har oprettet disse alternativer.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×