Brug af regler til at videresende meddelelser automatisk

Du kan bruge indbakkeregler til automatisk at videresende eller omdirigere meddelelser, der er sendt til din postkasse, til en anden konto.

Videresende eller omdirigere meddelelser til en anden konto

Hvordan omdirigerer jeg alle meddelelse til en anden konto?

Hvordan videresender jeg automatisk alle meddelelser til en anden konto?

Hvad mere har jeg brug for at vide?

Hvordan omdirigerer jeg alle meddelelse til en anden konto?

Meddelelser, der omdirigeres, vises som sendt fra den oprindelige afsender. Når du besvarer en meddelelse, der er omdirigeret, sendes svaret til den oprindelige afsender.

  1. I Outlook Web App skal du klikke på Indstillinger Ikonet Indstillinger > Indstillinger > Organiser mail > Regler for indbakke.

  2. Klik på ny under fanen Regler for indbakke.

  3. Vælg Anvend på alle meddelelser under Når meddelelsen ankommer.

  4. Vælg Omdiriger meddelelsen til under Gør følgende.

  5. Markér den adresse, du vil have videresendt din mail til, ved at dobbeltklikke på den i visningen Adressekartotek. Hvis den adresse, du vil omdirigere til, ikke findes i adressekartoteket, kan du skrive mailadressen på i feltet Til øverst i vinduet.

  6. Klik på OK for at gemme dine valg og vende tilbage til vinduet med den nye regel.

  7. Klik på Gem for at gemme reglen og vende tilbage til fanen Regler for indbakke.

Toppen af siden

Hvordan videresender jeg automatisk alle meddelelser til en anden konto?

Meddelelser, der videresendes, vises som videresendt fra dig. Når du besvarer en meddelelse, der er videresendt, sendes svaret til den adresse, som meddelelsen er videresendt fra, og ikke til den oprindelige afsender.

  1. I Outlook Web App skal du klikke på Indstillinger Ikonet Indstillinger > Indstillinger > Organiser mail > Regler for indbakke.

  1. Klik på ny under fanen Regler for indbakke.

  2. Vælg Anvend på alle meddelelser under Når meddelelsen ankommer.

  3. Klik på Flere indstillinger under Gør følgende.

  4. Vælg Videresend, omdiriger eller send under Gør følgende, og vælg derefter Videresend meddelelsen til eller Videresend meddelelsen som vedhæftet fil til.

  5. Markér den adresse, du vil have videresendt din mail til, ved at dobbeltklikke på den i visningen Adressekartotek. Hvis den adresse, du vil videresende til, ikke vises, kan du skrive mailadressen på i feltet Til øverst i vinduet.

  6. Klik på OK for at gemme dine valg og vende tilbage til vinduet med den nye regel.

  7. Klik på Gem for at gemme reglen og vende tilbage til fanen Regler for indbakke.

Toppen af siden

Hvad mere har jeg brug for at vide?

  • Der gemmes kopier i din postkasse af meddelelser, som du omdirigerer eller videresender. Hvis du tilføjer en handling for at slette meddelelsen, flyttes meddelelsen til mappen Slettet post og tæller stadig med, når grænsen for postkassen beregnes. Hvis du overskrider grænsen for postkassen, kan du blive forhindret i at sende eller modtage nye meddelelser, og regler for videresendelse vil muligvis ikke fungere, før du sletter tilstrækkeligt mange meddelelser til, at det samlede antal kommer under grænsen for postkassen.

  • Når du opretter en regel for videresendelse eller omdirigering, kan du tilføje flere adresser, der skal sendes til. Antallet af adresser, du kan sende til, er muligvis begrænset, afhængigt af indstillingerne for din konto. Hvis du tilføjer flere adresser end de tilladte, vil reglen for videresendelse eller omdirigering ikke virke. Hvis du opretter en regel med mere end én adresse, skal du teste den for at sikre dig, at den fungerer.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×