Blokér mistænkelige makroer i Office på Windows 10 S

Windows 10 S er en specifik konfiguration af Windows 10 Pro, der leverer en velkendt, produktiv Windows-oplevelse, som er strømlinet til sikkerhed og ydelse. Windows 10 S kører kun software, der har gennemgået sikkerhedstjek. Programmet yder sikkerhed på virksomhedsniveau mod trusler på internettet og i skyen.

Makroer automatiserer ofte anvendte opgaver, hvoraf mange oprettes med VBA og er skrevet af softwareudviklere. Men nogle makroer udgør en potentiel sikkerhedsrisiko.

For at hjælpe med at beskytte vores brugere er Office på Windows 10 S som standard konfigureret til at blokere makroer i dokumenter, som modtages fra internettet. Nogle af disse scenarier kan omfatte:

  • Dokumenter, som hentes fra websteder på internettet eller udbydere af lagerplads til forbrugere (f.eks. OneDrive, Google Drive eller Dropbox)

  • Dokumenter, som er vedhæftet mails modtaget fra afsendere uden for organisationen (hvis organisationen bruger Outlook-klienten og Exchange-servere til mail)

  • Dokumenter, der er åbnet fra offentlige delingstjenester, som er hostet på internettet (f.eks. filer, der er hentet på fildelingswebsteder)

Denne funktion er kun tilgængelig, hvis du har et Office 365-abonnement. Hvis du er Office 365-abonnent, skal du sørge for, at du har den seneste version af Office.

Sådan fungerer det

Office anvender oplysninger om sikkerhedszoner, der er leveret af Windows for at fastlægge, om makroer skal blokeres. Hvis f.eks. et dokuments oprindelsesplacering betragtes som internetzone af Windows, vil makroerne i dokumentet blive deaktiveret, og brugeren modtager følgende meddelelse:

Hvis du forsøger at åbne en fil fra en mistænkelig placering, blokerer Office eventuelle makroer.

Hvis du er sikker på, at filen er sikker og vil aktivere makroer

Det er vigtigt at vide, at du ikke behøver at aktivere makroer for at få vist eller redigere dokumentet. Men hvis du vil benytte makrofunktionaliteten, skal du fjerne blokeringen af den pågældende fil. Dette gør du ved at gemme filen, du vil fjerne blokeringen af, på en lokal harddisk eller OneDrive. Åbn Windows Stifinder, og find den fil, du vil fjerne blokeringen af. Højreklik på filen, og vælg Egenskaber i genvejsmenuen. Nederst på fanen Generelt får du vist sektionen Sikkerhed. Vælg afkrydsningsfeltet Fjern blokering.

Højreklik på filen i Windows Stifinder for at fjerne blokeringen af makroerne.

Filen bør nu være tilgængelig som normalt.

Flere oplysninger

Vi lytter.

Denne artikel blev sidst opdateret d. 15. juni 2017 på baggrund af brugernes kommentarer. Hvis du har haft nytte af den, og især hvis du ikke har, skal du bruge feedback-kontrolelementerne nedenfor for at fortælle os, hvordan vi kan forbedre den.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×