Blive fortrolig med statusindikatorer

Statusindikatorer kan hurtigt give dig vigtige oplysninger om salgsresultater, og oplysningerne er ikke begrænset til rapportering af økonomiske værdier som f.eks. "Samlet omsætning". Med statusindikatorer kan du få vist alle typer numeriske oplysninger. Målene varierer sikkert fra organisation til organisation.

Din organisation vil måske gerne sende deres nøglemedarbejdere på efteruddannelse. Statusindikatorer kan holde dig opdateret om, hvor mange medarbejdere der har påbegyndt uddannelsen, hvor mange der har fuldført uddannelsen, eller hvorvidt et uddannelsesprogram kører efter planen. Her er nogle enkelte måder, som forskellige grupper bruger statusindikatorer på:

  • Kundeservice      En kundeservicegruppe ønsker at forbedre deres svarhastighed i forbindelse med serviceanmodninger. En statusindikator kan registrere det samlede antal kundeserviceanmodninger pr. dag. Herefter kan en tilknyttet indikator på den samme liste repræsentere det antal minutter, der kræves pr. anmodning.

  • Onlinedetailbutik     En salgsenhed ønsker at øge omsætningen inden for salg i EU og Sydamerika med 5%. En statusindikator kan rapportere det samlede salg for et bestemt produkt eller det samlede salg for alle produkter efter land/område.

  • Personaleafdeling     En personaleafdeling ønsker at mindske antallet af sygedage med 10%. En indikator kan registrere antallet af tabte arbejdsdage, og en anden kan rapportere medarbejderdeltagelsen i fitness-tilbuddene i virksomheden.

Denne artikel indeholder

Hvordan kan jeg vælge gode statusindikatorer?

Hvad med sikkerhedsovervejelser?

Hvordan kan jeg vælge gode statusindikatorer?

Statusindikatorer kan ikke blot holde dig opdateret omkring status i forbindelse med et mål, de kan også hjælpe dig med at øge effektiviteten. Medarbejdere i alle typer job bestræber sig typisk på at forbedre resultater, som er blevet offentliggjort. Det kan komme organisationen til gode, for når indikatorer viser faktorer, der er vigtige for succesen, arbejder medarbejderne målrettet for at forbedre resultatet. Selvom indikatorerne rapporterer effektiviteten inden for faktorer, der ikke er vigtige (eller ligefrem ødelæggende), arbejder medarbejderne også for at forbedre sådanne resultater. Indikatorer, der er dårligt designet, kan faktisk afspore organisationens strategi.

Nøglen til valg af de korrekte KPI-indikatorer er at forstå, hvad din organisation ønsker at opnå.

  • Find ud af, hvad jeres slutmål er, og hvad der bidrager til organisationens succes.   
    De fleste organisationer indsamler masser af data. Store mængder data er dog ubrugelige, hvis de skaber flere spørgsmål end svar. Sørg for, at statusindikatorerne i din rapport omhandler de vigtigste spørgsmål, som du så skal have besvaret. Hvis du f.eks. måler antallet af kundeserviceopkald, finder du ud af, hvor effektiv jeres telefonservice er. Hvis du måler den tid, det tager at løse bestemte typer kundeproblemer, finder du ud af, hvor omkostningseffektivt kundeserviceteamet er.

  • Opret en metode til finpudsning af indikatorerne   
    Det er en god ide at udvikle en metode til at finde ud af, hvorvidt de indikatorer, du identificerer, er vigtige indikatorer. Når oplysningerne er blevet indsamlet og organiseret, skal du beslutte, hvad der er vigtigst. Når du begynder at identificere spørgsmål, som kræver svar, skal du afgøre, hvorfor et bestemt spørgsmål er vigtigt, og hvad det pågældende spørgsmål kan fortælle dig om organisationens succes.

  • Hvor finder du dataene?   
    Når du opretter en indikator, skal du identificere, hvor de understøttende data kommer fra. Er dataene i en SQL Server-database? I et Excel-regneark? På et SharePoint-websted? I en samling e-mail-meddelelser? Tidligt i forløbet er det nok at identificere det forretningssystem, der indeholder dataene. På et senere tidspunkt kan det være nødvendigt at identificere mere detaljerede kilder, f.eks. bestemte rækker eller kolonner i en projektmappe i Excel eller tabeller i en database.

Toppen af siden

Hvad med sikkerhedsovervejelser?

Hvis en statusindikator indeholder fortrolige oplysninger, f.eks. KPI-mål der hentes fra en SSAS-kube, kan det være nødvendigt at angive tilladelser for at kontrollere, hvilke brugere der kan få vist eller ændre dataene. Webstedsadministratoren eller webstedsejeren kan angive tilladelser på forskellige måder for at beskytte data. Du kan f.eks. angive tilladelser for biblioteket Dataforbindelser, og for datakildeelementet i biblioteket kan du angive tilladelser for siden Statusliste eller tilladelser for en kildeliste. Du kan få flere oplysninger i afsnittet Se også.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×