Automatisk justere kontrolelementer i en formular

Når du opretter en ny formular ved hjælp af værktøjet til formularer på fanen Opret, eller når du føjer felter til en formular, mens den er åben i layoutvisning, placerer Access 2007 som standard tekstfelter og andre kontrolelementer i hjælpelinjer kaldet layout. Et layout, som angives af et orange gitter omkring kontrolelementerne, hjælper dig med at justere kontrolelementerne vandret og lodret, så formularen får et ensartet udseende. I denne artikel viser vi, hvordan du tilføjer, fjerner eller omarrangerer kontrolelementerne i layout.

Denne artikel indeholder

Om layout

Oprette et nyt layout

Skifte et layout fra tabelformat til stablet eller omvendt

Opdele ét layout i to layout

Omarrangere kontrolelementer i et layout

Føje kontrolelementer til et layout

Fjerne kontrolelementer fra et layout

Om layout

Layout findes i to udgaver: tabelformat og stablet.

  • I tabelformat arrangeres kontrolelementerne i rækker og kolonner som i et regneark med overskrifter på tværs øverst. Med layout i tabelformat spænder kontrolelementerne over to sektioner i en formular. Uanset hvilken sektion kontrolelementerne befinder sig i, er overskrifterne i sektionen ovenfor.

    Layout for kontrolelement: tabelformat

  • I stablet layout arrangeres kontrolelementerne lodret som i en papirformular, dvs. med en etiket til venstre for hvert kontrolelement. Stablede layout er altid indeholdt i en enkelt formularsektion.

    Layout for kontrolelement: almindeligt stablet

Du kan have flere layout af begge typer i en formular. Du kan f.eks. have et layout i tabelformat for at oprette en række med data for hver post og derefter et eller flere stablede layout nedenunder, som indeholder flere data fra den samme post.

Toppen af siden

Oprette et nyt layout

Access opretter automatisk stablede layout i begge følgende tilfælde:

  • Du opretter en ny formular ved at klikke på Formular i gruppen Formularer under fanen Opret.

  • Du opretter en ny formular ved at klikke på Tom formular i gruppen Formularer under fanen Opret og trækker derefter et felt fra ruden Feltliste til formularen.

I en eksisterende formular kan du oprette et nyt layout ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Vælg et kontrolelement, som du vil føje til layoutet.

  2. Hvis du vil føje flere kontrolelementer til det samme layout, skal du holde tasten SKIFT nede samtidigt med, at du vælger de pågældende kontrolelementer.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Under fanen Arranger i gruppen Layout for kontrolelement skal du klikke på Tabelformat Knapflade eller Stablet Knapflade .

    • Højreklik på det eller de valgte kontrolelementer, peg på Layout, og klik derefter på Tabelformat Knapflade eller Stablet Knapflade .

Access opretter layoutet og føjer de valgte kontrolelementer til det.

Toppen af siden

Skifte et layout fra tabelformat til stablet eller omvendt

Benyt følgende fremgangsmåde for at skifte et helt layout fra den ene layouttype til den anden:

  • Vælg layoutet ved at klikke på den orange layoutvælger i øverste venstre hjørne af layoutet. Alle cellerne i layoutet markeres.

  • Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Under fanen Arranger i gruppen Layout for kontrolelement skal du klikke på den ønskede layouttype (Tabelformat Knapflade eller Stablet Knapflade ).

    • Højreklik på layoutet, peg på Layout, og klik derefter på den ønskede layouttype.

Access omarrangerer kontrolelementerne efter den ønskede layouttype.

Toppen af siden

Opdele ét layout i to layout

Du kan opdele et layout i to layout ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Hold tasten SKIFT nede, og klik på de kontrolelementer, du vil flytte til det nye layout.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Under fanen Arranger i gruppen Layout for kontrolelement skal du klikke på den layouttype, du ønsker til det nye layout (Tabelformat Knapflade eller Stablet Knapflade ).

    • Højreklik på de valgte kontrolelementer, peg på Layout, og klik derefter på den layouttype, du ønsker til det nye layout.

Access opretter et nyt layout og føjer de valgte kontrolelementer til det.

Toppen af siden

Omarrangere kontrolelementer i et layout

  • Du kan flytte et kontrolelement i et layout ved at trække det til den ønskede placering. Når du trækker feltet, viser en vandret eller lodret linje, hvor feltet bliver placeret, når du slipper museknappen.

  • Du kan flytte et kontrolelement fra ét layout til et andet af samme type. Du kan f.eks. trække et kontrolelement fra ét stablet layout til et andet stablet layout, men ikke til et layout i tabelformat.

Toppen af siden

Føje kontrolelementer til et layout

Sådan føjer du et nyt felt fra ruden Feltliste til et eksisterende layout    

  • Træk feltet fra ruden Feltliste til layoutet. En vandret eller lodret linje angiver, hvor feltet placeres, når du slipper museknappen.

Sådan føjer du eksisterende kontrolelementer til et eksisterende layout    

  1. Vælg det første kontrolelement, du vil føje til layoutet.

  2. Hvis du vil føje flere kontrolelementer til det samme layout, skal du holde tasten SKIFT nede samtidigt med, at du vælger de pågældende kontrolelementer. Du kan vælge kontrolelementer i andre layout.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis formularen er åbnet i designvisning, skal du trække de valgte felter til layoutet. En vandret eller lodret linje angiver, hvor felterne placeres, når du slipper museknappen.

    • Hvis formularen er åbnet i layoutvisning:

      1. Under fanen Arranger i gruppen Layout for kontrolelement skal du klikke på den type layout, som du vil føje kontrolelementerne til. Hvis du vil føje kontrolelementer til et layout i tabelformat, skal du klikke på Tabelformat Knapflade . Hvis du vil føje kontrolelementer til et stablet layout, skal du klikke på Stablet Knapflade .

        Access opretter et nyt layout og føjer de valgte kontrolelementer til det.

      2. Træk det nye layout til det eksisterende layout. En vandret eller lodret linje angiver, hvor felterne placeres, når du slipper museknappen.

Toppen af siden

Fjerne kontrolelementer fra et layout

Hvis du fjerner et kontrolelement fra et layout, kan du anbringe det hvor som helst i formularen, uden at det påvirker andre kontrolelementers placering.

  • Vælg det kontrolelement, du vil fjerne fra layoutet. Hvis du vil vælge flere kontrolelementer, skal du holde tasten SKIFT nede samtidigt med, at du klikker på de kontrolelementer, du vil fjerne. Hvis du vil vælge alle kontrolelementerne i layoutet, skal du klikke på layoutvælgerboksen i øverste venstre hjørne af layoutet.

  • Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på Fjern Knapflade i gruppen Layout for kontrolelement under fanen Arranger.

    • Højreklik på et af de markerede kontrolelementer, peg på Layout, og klik derefter på Fjern Knapflade .

      Access fjerner de valgte kontrolelementer fra layoutet.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×