Automatiser opgaver med makrooptageren

Hvis du vil automatisere en gentagen opgave, kan du indspille en makro ved hjælp af makrooptageren i Microsoft Excel. Forestil dig, at du har datoer i tilfældige formater, og du vil anvende et enkelt format til dem alle. Det kan du gøre med en makro. Du kan indspille en makro, der anvender det ønskede format, og derefter afspille makroen igen, når det er nødvendigt.

Få vist en video, der viser, hvordan du opretter en makro, der formaterer datoer i Excel.

Når du indspiller en makro, registreres alle trinnene i makrooptageren i Visual Basic for Applications (VBA)-kode. Disse trin kan omfatte at skrive tekst eller tal, klikke på celler eller kommandoer på båndet eller i menuer, formatere celler, rækker eller kolonner eller endda importere data fra en ekstern kilde, f.eks. Microsoft Acces. Visual Basic-program (VBA) er et undersæt af det effektive Visual Basic-programmeringssprog og er inkluderet i de fleste Office-programmer. Selvom VBA giver dig mulighed for at automatisere processerne i og mellem Office-programmer, er det er ikke nødvendigt at kende til VBA-kode eller computerprogrammering, hvis makrooptageren gør det, du ønsker.

Det er vigtigt at vide, at når du indspiller en makro, registrerer makrooptageren næsten hver eneste handling, du foretager. Det betyder, at hvis du laver en fejl i din sekvens, f.eks. hvis du utilsigtet klikker på en knap, registreres det af makrooptageren. Løsningen er at genindspille hele sekvensen eller ændre selve VBA-koden. Derfor er det bedst ved indspilning, at du registrerer en proces, som du er godt bekendt med. Jo mere jævnt, du optager en sekvens, jo mere effektivt vil makroen køre, når du afspiller den igen.

Makroer og VBA-værktøjer findes på fanen Udvikler, der som standard er gemt. Derfor er det første trin at aktivere den. For at få flere oplysninger om dette, kan du se Vis fanen Udvikler.

Fanen Udvikler på båndet

Indspille en makro

Der er et par nyttige ting, du bør vide om makroer:

  • Når du indspiller en makro til udførelse af en række opgaver i et område i Excel, kører makroen kun på cellerne i det pågældende område. Det betyder, at hvis du føjer en ekstra række til området, vil makroen ikke køre processen på den nye række, men kun på cellerne i området.

  • Hvis du har planlagt at indspille en lang opgaveproces, skal du planlægge at oprette mindre, relevante makroer i stedet for at oprette én lang makro.

  • Det er ikke kun opgaver i Excel, der kan indspilles i en makro. Din makroproces kan udvides til andre Office-programmer og ethvert andet program, der understøtter Visual Basic Application (VBA). Du kan f.eks. indspille en makro, hvor du først opdaterer en tabel i Excel, og derefter åbne Outlook for at sende tabellen pr. mail til en mailadresse.

Følg disse trin for at indspille en makro:

  1. Du skal først aktivere makroer i Excel. Sådan gør du:

    1. Klik på Makrosikkerhed i gruppen Kode under fanen Udvikler.

    2. Klik på Aktiver alle koder (anbefales ikke, da potentielt farlig kode kan køres) under Indstillinger for makro, og klik derefter på OK.

      Advarsel:  Ondsindet makrokode kan forårsage alvorlig beskadigelse af din computer. Du kan reducere risikoen for, at potentiel ondsindet kode køres på din computer ved at have et antivirusprogram installeret og returnere til standardindstillingen for makroer, når du er færdig med at arbejde med makroer.

  2. Klik på Indspil makro i gruppen Kode under fanen Udvikler.

    ELLER

    Tryk på Alt + T + M + R.

    Indspil makro
  3. Skriv et navn til makroen i feltet Makronavn. Gør navnet så beskrivende som muligt, så du hurtigt kan finde makroen, hvis du opretter flere makroer.

    Bemærk: Det første tegn i makronavnet skal være et bogstav. Efterfølgende tegn kan være bogstaver, tal eller understregningstegn. Mellemrum kan ikke bruges i et makronavn. Et understregningstegn fungerer som en ordseparator. Hvis du bruger et makronavn, der også er en cellereference, kan du få vist en fejlmeddelelse om, at makronavnet er ugyldigt.

  4. Du kan tildele en kombination med Ctrl genvejstast for at køre makroen, ved i feltet Genvejstast at skrive et bogstav (ingen forskel på små og store bogstaver), som du vil bruge. Det er bedst at bruge tastekombinationer med Ctrl+Skift (store bogstaver), fordi genvejstasten vil tilsidesætte tilsvarende standardgenvejstaster i Excel, mens den projektmappe, der indeholder makroen, er åben. Hvis du f.eks. bruger Ctrl+z (Fortryd), mister du muligheden for at bruge Fortryd i den pågældende Excel-forekomst.

  5. Vælg placeringen, hvor du vil gemme makroen, på listen Gem makro i.

    Normalt bør du gemme din makro på placeringen for Denne projektmappe, men hvis du ønsker, at en makro skal være tilgængelig, hver gang du bruger Excel, skal du vælge Personlig makroprojektmappe. Når du vælger Personlig makroprojektmappe, opretter Excel en skjult personlig makroprojektmappe (Personal.xlsb), hvis den ikke allerede findes, og gemmer makroen i denne projektmappe. I Windows 10, Windows 7 og Windows Vista gemmes denne projektmappe i mappen C:\Users\brugernavn\AppData\Local\Microsoft\Excel\XLStart. I Microsoft Windows XP gemmes denne projektmappe i mappen C:\Documents and Settings\brugernavn\Application Data\Microsoft\Excel\XLStart. Projektmapper i mappen XLStart åbnes automatisk, når Excel startes, og enhver kode, du har gemt i den personlige makroprojektmappe, vil blive vist i dialogboksen Makro, der er forklaret i næste sektion. Se Gem en makro for at få flere oplysninger.

  6. I feltet Beskrivelse kan du evt. skrive en kort beskrivelse af, hvad makroen udfører.

    Selvom beskrivelsesfeltet er valgfrit, anbefales du at skrive én. Prøv også at bruge en klar beskrivelse med evt. oplysninger, der kan være nyttige for dig eller andre brugere, der skal køre makroen. Hvis du opretter flere makroer, kan beskrivelsen hjælpe dig med hurtigt at identificere, hvilken makro, der gør hvad. I modsat fald må du prøve dig frem.

  7. Klik på OK for at starte indspilningen.

  8. Udfør de funktioner, som du vil indspille.

  9. Klik på Stop indspilning Knapflade i gruppen Kode under fanen Udvikler.

    ELLER

    Tryk på Alt+T+M+R.

Arbejd med indspillede makroer i Excel

Klik på Makroer på fanen Udvikler for at få vist makroer, der er knyttet til en projektmappe. Du kan også trykke på Alt+F8. Dette åbner dialogboksen Makro.

Dialogboksen Makro

Bemærk: Makroer kan ikke fortrydes. Før du kører en indspillet makro første gang, skal du sørge for, at du enten har gemt projektmappen, hvor du vil køre makroen, eller endnu bedre – at du arbejder i en kopi af projektmappen for at undgå uønskede ændringer. Hvis du kører en makro, og den ikke gør det, du ønsker, kan du lukke projektmappen uden at gemme den.

Her er flere oplysninger om at arbejde med makroer i Excel.

Opgave

Beskrivelse

Skift indstillinger for makrosikkerhed i Excel

Læs specifikke oplysninger om tilgængelige sikkerhedsindstillinger for makroer og deres betydning.

Afspil en makro

Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan køre eller afspille en makro. Det kan f.eks. gøres via en genvejstast, et grafisk objekt, værktøjslinjen Hurtig adgang, en knap, eller endda når du åbner en projektmappe.

Rediger en makro

Du bruger Visual Basic Editor til at redigere makroer, der er knyttet til en projektmappe.

Kopiér et makromodul til en anden projektmappe

Hvis en projektmappe indeholder en VBA-makro, som du vil bruge et andet sted, kan du kopiere det modul, der indeholder makroen, til en anden åben projektmappe ved at bruge Microsoft Visual Basic Editor.

Tildel en makro til et objekt, en figur eller grafik

  1. Højreklik i en projektmappe på det objekt, den grafik, figur eller elementet, som du vil tildele en eksisterende makro, og klik derefter på Tildel makro.

  2. Klik på den makro, du vil tildele, i feltet Tildel makro.

Tildel en makro til en knap

Du kan tildele en makro til et grafisk ikon og føje den til værktøjslinjen Hurtig adgang eller båndet.

Tildel en makro til et kontrolelement i et regneark

Du kan tildele makroer til formularer og ActiveX-kontrolelementer i et regneark.

Aktiver eller deaktiver makroer i Office-filer

Lær, hvordan du aktiverer eller deaktiverer makroer i Office-filer.

Åbn Visual Basic Editor

Tryk på Alt + F11.

Find hjælp til brugen af Visual Basic Editor

Lær, hvordan du får hjælp til Visual Basic-elementer.

Arbejd med indspillet kode i Visual Basic Editor (VBE)

Du kan arbejde med indspillet kode i Visual Basic Editor (VBE) og tilføje dine egne variabler, kontrolstrukturer og anden kode, som ikke kan indspilles via makroindspilningen. Makroindspilningen registrerer næsten hvert eneste trin, du tager under indspilningen. Du kan derfor også fjerne evt. unødvendig indspillet kode, der ikke tjener noget formål i makroen. En god måde at lære eller skærpe dine VBA-programmeringsfærdigheder på er ved at gennemse din indspillede kode.

Se Introduktion til VBA i Excel for at få flere oplysninger om ændring af indspillet kode i et eksempel.

Har du brug for mere hjælp?

Du kan altid spørge en ekspert i Excel Tech Community, få support i Answers community eller foreslå en ny funktion eller forbedring i Excel User Voice.

Se også

Hurtig start: Opret en makro

Tastaturgenveje i Excel til Windows

Tastaturgenveje i Excel til Mac

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×