Arbejde smart: Starte en delings- og samarbejdssession

Brug denne vejledning til at finde ud af, hvordan du afholder improviserede onlinemøder ved hjælp af Microsoft® Lync™ Online-kommunikationssoftwaren.

Hvad vil du foretage dig?

Starte et ikkeplanlagt onlinemøde

Invitere personer til et ikkeplanlagt møde

Starte delingsaktiviteter

Dele computeren eller skærmene

Vælge et program, der skal deles

Stoppe deling af skrivebordet, skærme eller programmer

Overdrage styringen af din computer til en anden

Når som helst overtage styringen igen

Give en PowerPoint-præsentation uden bekymringer

Stoppe præsentation

Starte et ikkeplanlagt onlinemøde

Du kan bruge funktionen Møde nu til hurtigt at starte et onlinemøde og invitere personer, der enten er i eller uden for organisationen.

  1. Klik på Start, klik på Alle programmer, klik på Microsoft Lync, og klik derefter på Microsoft Lync Online.

  2. Klik på pil ned ved siden af knappen Indstillinger i hovedvinduet i Lync, og klik derefter på Møde nu.

Møde nu i Lync

  1. Vælg den type lyd, du vil bruge, i dialogboksen Deltagermødelyd.

Invitere personer til et ikkeplanlagt møde

  • Klik på menuen Indstillinger for personer i samtalevinduet, og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil invitere kontakter fra organisationen og organisationsnetværk, skal du klikke på Inviter via navn eller telefonnummer. Hvis du vil markere flere kontakter, skal du holde Ctrl nede og derefter vælge kontakterne.

      Inviter personer i Lync

    • Hvis du vil sende en e-mail-invitation til en person i eller uden for organisationen, skal du klikke på Inviter via e-mail. Derved oprettes en Microsoft® Outlook®-e-mail, der indeholder links til onlinemødet. Afhængigt af organisationen, kan modtageren deltage i mødet ved hjælp af Lync Online, Microsoft® Lync™ 2010 Attendee, Microsoft® Office Communicator 2007 R2, Microsoft® Office Communicator 2007, Microsoft® Lync™ Web App.

Toppen af siden

Starte delingsaktiviteter

Du skal blot bruge et par klik, når du vil dele skærmen med en kollega på en anden placering, give en formel Microsoft® PowerPoint®-præsentation eller dele ideer på whiteboardet.

Dele computeren eller skærmene

  1. Dobbeltklik på navnet på en kontakt på listen Kontakter i hovedvinduet i Lync.

  2. Klik på menuen Del, når samtalevinduet åbnes.

Lync-menuen Del

  1. Vælg, hvilke skærme der skal deles.

    Bemærk: Når du aktivt deler eller præsenterer, vises en linje øverst i vinduet, hvor der står Du deler.

Vælge et program, der skal deles

I visse tilfælde vil du kun dele et enkelt program og de tilknyttede vinduer.

  1. Klik på menuen Del i samtalevinduet, og klik derefter på Program.

  2. Dobbeltklik på det program, du vil vise, i dialogboksen Del programmer.

    Bemærk:  Når du aktivt deler et program, vises en linje øverst i vinduet, hvor der står Du deler nu, og der vises et skær omkring programvinduet for at angive, hvad der vises.

Stoppe deling af skrivebordet, skærme eller programmer

  • Klik på knappen Stop deling på delingslinjen øverst på skærmen.

Communicator

Overdrage styringen af din computer til en anden

Når du starter deling af skrivebordet, en skærm eller et program, er du den eneste, som har styringen. Når du er klar, kan du give andre tilladelse til at bruge deres egen mus og deres eget tastatur til at navigere og foretage ændringer på computeren. Du kan hele tiden overtage styringen igen.

  • Klik på menuen Videregiv styring på delingslinjen, og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:

  • Klik på Acceptér automatisk anmodninger om styring for at tillade, at alle på møde automatisk kan overtage styringen af computeren.

    Communicator

  • Hvis du kun vil overdrage styringen til en enkelt person, skal du klikke på personens navn under Deltagere.

    Bemærk:  Hvis du vælger en enkelt person, kan vedkommende straks styre din mus og foretage ændringer med sit tastatur. Hvis du vælger Acceptér automatisk anmodninger om styring, overdrages styringen automatisk til personerne, når de klikker på Anmod om styringen.

Når som helst overtage styringen igen

  1. Klik på menuen Videregiv styring.

  2. Hvis Acceptér automatisk anmodninger om styring er markeret, skal du fjerne markeringen eller klikke på Overtag styringen igen for at overtage styringen igen fra en person.

Give en PowerPoint-præsentation uden bekymringer

Når du giver en forberedt præsentation til en gruppe, vil du sikkert gerne hele tiden styre indholdet, tempoet og det, der vises.

  1. Dobbeltklik på navnet på kontakten på listen Kontakter i hovedvinduet i Lync.

  2. Klik på menuen Del i samtalevinduet, og klik derefter på PowerPoint-præsentation.

  3. Dobbeltklik på den PowerPoint-præsentation, du vil præsentere, i dialogboksen Præsenter PowerPoint. Når indholdet er konverteret og overført, kan de andre deltagere se præsentationen.

    Bemærk: Når du præsenterer, vises der en linje øverst i vinduet, hvor der står Du præsenterer nu.

Stoppe præsentation

  • Klik på Stop præsentation på delingslinjen.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×