Arbejde offline i Business Contact Manager

Hvis du opretter forbindelse til en delt database, som er placeret på en fjerncomputer, er det ikke sikkert, at du har adgang til Business Contact Manager til Outlook, når du ikke er på kontoret. Nu kan du imidlertid tage en kopi af din Business Contact Manager-database med dig på din bærbare computer. Du kan redigere eksisterende data og tilføje nye data i denne offlinedatabase, og derefter kan du synkronisere dine ændringer med den delte database, når du er tilbage og arbejder online eller igen opretter forbindelse til fjerncomputeren.

Hvad vil du foretage dig?

Konfigurere en offlinedatabase på min bærbare computer

Synkronisere mine data, når jeg arbejder online

Toppen af siden

Konfigurere en offlinedatabase på min bærbare computer

Når du vil arbejde offline, skal du først gøre følgende:

  1. Kontroller, at databasen på fjerncomputeren er delt, og at du har adgangstilladelse til den. Yderligere oplysninger finder du under Dele dine Business Contact Manager-data med andre brugere.

  2. Opret en offlinekopi af databasen på din bærbare computer.

    Sådan gør du

    1. Peg på Databaseværktøjer i menuen Business Contact Manager, og klik derefter på Opret eller vælg en database.

    2. Vælg Vælg en eksisterende database i dialogboksen Opret eller vælg en Business Contact Manager-database, og skriv computernavnet på den fjerncomputer, hvor din delte database er placeret.

      Der oprettes en kopi af denne database på din lokale computer.

Toppen af siden

Synkronisere mine data, når jeg arbejder online

Når du arbejder online, opretter din lokale kopi eller offlinedatabase forbindelse til den delte fjerndatabase, og dine Business Contact Manager-data synkroniseres i begge kopier.

Du angiver indstillinger for, hvor ofte disse databaser synkroniseres, ved at pege på Offline i menuen Business Contact Manager og derefter klikke på Offlineindstillinger.

Vigtigt: Hvis mere end én bruger har forbindelse til denne delte database, vil der kunne blive udført uoverensstemmende ændringer af en post. I dialogboksen Offlineindstillinger kan du angive regler for, hvordan sådanne uoverensstemmelser håndteres. Klik på knappen Hjælp under fanen Konfliktløsning i dialogboksen Offlineindstillinger.

Toppen af siden

Se oplysninger om min online- eller offlinestatus

Du kan se oplysninger om din online- eller offlinestatus følgende steder:

  • Værktøjslinjen i Business Contact Manager     Du kan se og ændre din online- eller offlinestatus på værktøjslinjen Business Contact Manager.

  • Forbindelsesstatus      Denne knap, som findes i statusområdet, viser din aktuelle status. Du kan bruge knappen til at ændre status fra Offline til Online eller omvendt. Du kan også bruge knappen til at ændre dine offlinedatabaseindstillinger.

  • Meddelelsen Database online eller Database offline     Denne meddelelse viser, om den database, du vil oprette forbindelse til, er tilgængelig.

Bemærk: Din databases onlinestatus afhænger ikke nødvendigvis af onlinestatus i Outlook. Du kan få forbindelse til din delte database, selv om du ikke har forbindelse til Outlook-e-mail-serveren.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×