Angive sidemargener, før et regneark udskrives

Hvis du vil opnå en bedre justering af et Microsoft Excel-regneark, der udskrives på en side, kan du ændre margener, angive brugerdefinerede margener eller centrere regnearket vandret eller lodret på siden.

Sidemargener er de tomme mellemrum mellem dataene i et regneark og kanterne på det udskrevne papir. Top- og bundmargener kan bruges til visse elementer, f.eks. sidehoveder, sidefødder og sidetal.

  1. Markér det eller de regneark, du vil udskrive.

    Sådan markeres regneark

    Hvis du vil markere

    Skal du

    Et enkelt ark

    Klikke på fanen Ark.

    Hvis du ikke kan se den ønskede fane, skal du klikke på fanerulleknapperne for at få vist fanen og derefter klikke på fanen.

    To eller flere ark, der er placeret ved siden af hinanden

    Klik på fanen for det første ark. Hold derefter Skift nede, mens du klikker på fanen for det sidste af de ark, du vil markere.

    To eller flere ark, der ikke er placeret ved siden af hinanden

    Klik på fanen for det første ark. Hold derefter Ctrl nede, mens du klikker på fanerne for hvert af de ark, du vil markere.

    Alle ark i en projektmappe

    Højrelik på en arkfane, og klik derefter på Markér alle ark i genvejsmenu.

    Tip!    Hvis flere ark er markeret, vises [Gruppér] på titellinjen øverst i regnearket. Klik på eventuelle ikke-markerede regneark, hvis du vil annullere en markering af flere regneark i en projektmappe. Hvis der ikke kan ses noget ikke-markeret regneark, skal du højreklikke på fanen for et markeret regneark og derefter klikke på Opdel grupperede ark.

  2. Klik på Margener i gruppen Sideopsætning under fanen Sidelayout.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil bruge foruddefinerede margener, skal du klikke på Normal, Bred eller Smal.

      Tip   Hvis du tidligere har brugt en brugerdefineret margenindstilling, er den pågældende indstilling tilgængelig som den foruddefinerede margenindstilling Sidste brugerdefinerede indstilling.

    • Hvis du vil angive brugerdefinerede sidemargener, skal du klikke på Brugerdefinerede margener og derefter angive de ønskede margenstørrelser i felterne Øverst, Nederst, Venstre og Højre.

    • Hvis du vil angive margener for sidehoved og sidefod, skal du klikke på Brugerdefinerede margener og derefter angive en ny margenstørrelse i feltet Sidehoved eller Sidefod. Ved angivelse af margener for sidehoved eller sidefod ændres afstanden fra den øverste kant af papiret til sidehovedet eller fra den nederste kant af papiret til sidefoden.

      Bemærk   Indstillinger for sidehoved og sidefod skal være mindre end de øverste og nederste margenindstillingerne og større end eller lig med de mindste printermargener.

    • Hvis du vil centrere siden vandret eller lodret, skal du klikke på Brugerdefinerede margener og derefter markere afkrydsningsfeltet Vandret eller Lodret under Centrer på siden.

Tip   Hvis du vil se, hvordan de nye margener påvirker det udskrevne regneark, kan du klikke på Vis udskrift under fanen Margener i dialogboksen Sideopsætning. Hvis du vil justere margenerne i Vis udskrift, skal du markere afkrydsningsfeltet Vis margener nederst til højre i eksempelvinduet og derefter trække de sorte margenhåndtag i hver side eller øverst eller nederst på siden.

Bemærk!    De sidemargener, du definerer for et regneark, gemmes sammen med det pågældende regneark, når du gemmer projektmappen. Du kan ikke ændre standardsidemargenerne for nye projektmapper.

Gælder: Excel 2013



Var disse oplysninger nyttige?

Ja Nej

Hvordan kan vi forbedre det?

255 tegn tilbage

Inkluder ikke kontaktoplysninger i din feedback for at beskytte dine personlige oplysninger. Gennemse vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak for din feedback!

Supportressourcer

Skift sprog