Angive indstillinger for vigtige beskeder

I denne artikel beskrives vinduet med indstillinger for vigtige beskeder, hvor du fortæller Lync, hvilke typer af beskeder du vil modtage, samt hvem du ønsker at modtage beskeder fra.

Angive beskedindstillingen for at blive tilføjet som kontakt

Når nogen tilføjer dig som kontakt, tilføjer Lync automatisk ham eller hende til en løbende liste over personer, som du kan overveje at føje til din egen liste over kontakter. Du kan efter behov gennemgå denne liste ved at klikke på fanen Ny i visningen af kontakter i hovedvinduet i Lync. Se på listen over potentielle kontakter, bestem, hvem du vil føje til din egen liste over kontakter, og tildel fortrolighedsforhold til disse nye kontakter.

Du kan dog, hvis du foretrækker det, vælge automtisk at tilføje alle, som har tilføjet dig som kontakt, til din liste over kontakter. Med denne indstilling vi du aldrig få vist kontakter på listen Ny. I stedet føjes den nye kontakt automatisk til din liste over kontakter og får tildelt et fortrolighedsforhold som kollega. Sådan angives indstillingen til automatisk at tilføje disse kontakter:

  • Åbn vinduet med indstillinger for vigtige beskeder, og fjern markeringen i afkrydsningsfeltetGiv mig besked, når en person føjer mig til sin liste over kontakter under overskriften Generelle vigtige beskeder.

Angive indstillinger for Vil ikke forstyrres

Hvis du har meget travlt, er det en god ide at angive status til Vil ikke forstyrres for at reducere antallet af afbrydelser, du oplever. Du kan dog stadig bevare kontakten til vigtige kontakter. Du kan gøre undtagelser for de kontakter, du har tildelt relationen Arbejdsgruppe (typisk dine nærmeste medarbejdere).

Åbn vinduet med indstillinger for vigtige beskeder, og vælg en af følgende indstillinger under overskriften Når min status er Vil ikke forstyrres:

  • Hvis du vil skjule alle vigtige Lync-beskeder, så du ikke kan forstyrres, når din status er angivet til Vil ikke forstyrres, skal du vælge Vis ikke vigtige beskeder.

  • Hvis du kun vil se anmodninger om samtaler fra medlemmer af arbejdsgruppen og skjule alle andre vigtige beskeder, når din status er angivet til Vil ikke forstyrres, skal du klikke på Vis kun vigtige samtalebeskeder fra personer i fortrolighedsforholdet Arbejdsgruppe.

  • Hvis du vil have vist alle vigtige beskeder, men begrænse anmodninger om samtaler til dem, der er sendt af medlemmer af arbejdsgruppen, når din status er angivet til Vil ikke forstyrres, skal du vælge Vis alle vigtige beskeder, men kun vigtige samtalebeskeder fra personer i fortrolighedsforholdet Arbejdsgruppe.

Bemærk: Hvis du har angivet status til Vil ikke forstyrres, og du ringer 112, ændres status automatisk til Kan kontaktes. Du kan når som helst nulstille status.

Angive indstillinger for håndtering af beskeder fra personer, som ikke er Lync-kontakter

Fordi kontakter, som ikke bruger Lync, sandsynligvis ikke kommer fra din organisation, kan det være, at du vil angive indstillinger for vigtige beskeder fra disse kontakter, som er anderledes fra de indstillinger, der gælder for dine kolleger og andre Lync-brugere. Det gør du ved at åbne vinduet med indstillinger for vigtige beskeder og vælge en af følgende indstillinger under overskriften Kontakter, der ikke bruger Lync:

  • Hvis du vil blokere alle vigtige beskeder fra personer, der ikke bruger Lync, skal du vælge Blokér alle invitationer og al kommunikation.

  • Hvis du vil modtage beskeder om invitationer (meddelelser om, at du er blevet føjet til en persons liste over kontakter), men blokere anden kommunikation fra personer, der ikke bruger Lync, skal du vælge Tillad invitationer, men bloker al anden kommunikation.

  • Hvis du vil se alle beskeder om kommunikation fra personer, der ikke bruger Lync, skal du vælge Tillad, at alle kan kontakte mig.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×