Afmystificering af nøgleord: Hvordan (og hvorfor) du skal maksimere tætheden af nøgleord i cv'et

August 2010

Af Karen Hofferber, professionel CPRW-certificeret cv-forfatter hos ResumePower.com

Det er en rigtig god strategi at proppe cv'et med relevante nøgleord, uanset om du aktivt skal i gang med at søge job eller blot vil tjekke "mulighederne" for at undersøge det næste karriereskift nærmere. Når der er økonomisk lavkonjutur, kan konkurrencen om jobbene være benhård, men hvis du har et cv med mange nøgleord, kan det give en markant fordel i forhold til konkurrenterne.

Men hvad er "nøgleord" helt præcist, og hvorfor er de så vigtige?

Nøgleord er branche- eller jobspecifikke nøgleord, jargon, akronymer eller buzzwords. Selvom listen ikke er udtømmende, kan det være:

  • Grader     (f.eks. "MBA," "BA i Marketing")

  • Branchecertificeringer     (f.eks. "CCNA", "CPA", "CFA", "MCP")

  • Jobtitler     (f.eks. "it-chef", "Salgs-AE", "Receptionist", “Business Development Manager”)

  • Jobfunktioner     (f.eks. "Back office-administration", "Regnskab", "Løn", "Fundraising")

  • Computerprogrammer     (f.eks. "MS Office Suite", "Word", "Excel")

  • Branchespecifikke begreber og programmer     (f.eks. "Six Sigma", "ISO", "HIPAA")

  • Navne på arbejdsgivere eller skoler     (Navne på arbejdsgivere bruges til at skille sig ud fra mængden)

  • Hårde kompetencer     (f.eks. "DTP", "Systemsikkerhed", "HAZMAT-håndtering")

  • Bløde kompetencer     (f.eks. "Teambuilding", "Problemløsning", "Kundeservice", "Projektstyring")

Med introduktionen af computere og scanningsteknologien har medtagelsen af nøgleord i et cv fået en ny betydning. Det skyldes, at nøgleordene bruges som søgeord for at indskrænke feltet af kandidater til en given stilling. Når arbejdsgiverne søger i en cv-database (enten på et internt system eller på et stort jobindeks som f.eks. Monster.com), begynder de søgningen med at bruge nøgleord som søgeord i et forsøg på at finde de bedste kandidater til den ledige stilling. Jo mere relevante nøgleordene er for cv'et, jo større bliver antallet af "hit", som dokumentet får.

Er der mange nøgleord i dit cv?

Er du usikker på, om cv'et indeholder alle de rigtige nøgleord, så det havner øverst i stakken?

Du kan maksimere tætheden af nøgleord i cv'et ved at foretage en onlinesøgning. Gå til store jobindekssider (f.eks. Monster.com eller CareerBuilder.com), og kig igennem stillingsopslagene, som svarer til dine karrieremål. Begræns ikke søgningen til et bestemt geografisk område – søg på hele landet. (På dette tidspunktet søger du ikke efter et job, men foretager i stedet en søgning efter nøgleord.) Bemærk begreber, der bruges flere gange i disse opslag. I de tilfælde, hvor du har kompetencerne/kvalifikationerne, skal du inkorporere disse nøgleord et sted i cv'et (f.eks. i den indledende "Kvalifikationsprofil", i en punktopstillet liste over "Vigtige kompetencer", i afsnittet om "Uddannelse" eller integreret i afsnittet om "Erhvervserfaring").

Problemstillinger med almindelige nøgleord

Hvad nu, hvis du efter at have foretaget en søgning efter nøgleord, finder ud af, at i stillinger, du går efter, søger arbejdsgiverne efter kandidater med en BS, men du har aldrig fået gjort graden færdig? Du kan stadig indarbejde dette nøgleord, samtidig med at du holder dig til sandheden, ved at medtage følgende i afsnittet "Uddannelse":

Universitetsnavn – by, adresse

BS (Bachelor of Science) i finansiering, 2000-2003

Afsluttede ¾ af kravene til en bachelor, før jeg sagde ja til en fuldtidsstilling.

Eller lad os sige, at du søger efter job inden for fremstilling, og du hele tiden ser opslag, hvor der kræves "erfaring med Six Sigma", men du har ikke fået nogen uddannelse i det overhovedet. Efter at du har brugt lidt tid på at undersøge Six Sigma, finder du imidlertid ud af, at meget den af ledelsesuddannelse, du har færdiggjort, har fællestræk med principperne inden for Six Sigma. Sådan skal du behandle dette i cv'et:

  • Har færdiggjort dybdegående ledelsesuddannelse, der er baseret på de grundlæggende Six Sigma-principper.

Insidertip

Gør det samme som de professionel cv-forfattere for at maksimere tætheden af nøgleord – medtag alle mulige formater af søgeordet et sted i cv'et. Her er f.eks. hvordan en fagperson med en MBA angiver denne kvalifikation på cv'et:

Universitetsnavn – by, adresse

MBA (Master of Business Administration), 2004

Tog en mastergrad i Business Administration, mens jeg arbejdede fuldtid.

Bemærk i det ovenstående eksemple, at "MBA" "Master of Business Administration" og "mastergrad" alle blev medtaget, så uanset hvordan en arbejdsgiver angav denne nøgleordskombination under en cv-søgning, ville cv'et blive "fundet", og der ville blive registreret et "hit".

Tip til design af cv i MS Word: Brug margenerne i cv'et optimalt

Det er måske ikke den bedste strategi at bruge standardindstillingerne for sidemargener i Word til et cv, og det er både af praktiske hensyn og rent designmæssigt.

I vore dages jobmarked, der er præget af benhård konkurrence, skal et cv indeholde mere end blot en gennemgang af en karriereudvikling og akademiske grader. De skal give et overbevisende bevis på ikke blot, hvad du har foretaget dig, men også hvor godt du har gjort det.

Hvis du medtager disse ekstra oplysninger betyder det naturligvis, at ordtællingen i cv'et stiger. Hvis du justerer margenerne, så der er symmetri mellem teksten og det hvide område, kan du give en præsentation, som visuelt er en fornøjelse at se på. Målet er at designe et cv, som er indholdsrigt, men ikke overvælder læseren ved at presse for meget tekst ind på siden.

Det er bestemt en balancegang, hvordan du træffer den bedste "beslutning om margenerne". Det er en fejl at bruge meget smalle margener for at presse masser af tekst ind på en side. Det er usandsynligt, at læserne ønsker at kaste sig over et så udfordrende dokument uden en ekstra dosis migrænemedicin til at tage hovedpinen. Men hvis du på den anden side angiver for brede sidemargener, kan slutresultatet se amatøragtigt ud eller ligne begynderniveau.

Top- og bundmargener på mellem 1 og 0,5" og venstre margener på mellem 1 og 0,7" giver det bedste resultat på de fleste cv'er. Med disse indstillinger kan du maksimere sidepladsen, samtidig med at du giver cv'et plads til at "ånde".

Sådan justerer du margenerne i Microsoft Word 2010:

  1. Klik på dialogboksstarteren i nederste højre hjørne i gruppen Sideopsætning under Sidelayout.

  2. Klik på pilene for at justere margenerne i venstre og højre side og i toppen og bunden under fanen Margener.

  3. Vælg Hele dokumentet under Anvend på.

  4. Klik på OK.

Om forfatteren

Karen Hofferber er certificeret, professionel cv-forfatter og senior-cv-forfatter hos ResumePower.com. Skal du i gang med karriereskift? Se The Career Change Resume af Kim Isaacs og Karen Hofferber for at få hjælp. Du kan kontakte Karen på ResumePower.com.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×