Administrere tilladelsesniveauer

Hvad vil du foretage dig?

Åbne siden Tilladelsesniveauer

Oprette et tilladelsesniveau

Kopiere et tilladelsesniveau

Redigere et tilladelsesniveau

Slette et tilladelsesniveau

Nedarve tilladelsesniveauer fra det overordnede websted

Du kan bruge tilladelser til at bestemme, hvem der må få adgang til dit portalwebsted, og hvad de kan gøre med dets indhold. Du kan f.eks. give projektmedlemmer tilladelse til at tilføje eller redigere indhold, mens personer uden for projektet kun må se indholdet uden at kunne ændre det. Du kan også give nogle få personer tilladelse til at styre webstedets layout og administration.

Tilladelser gives ved at tildele enkeltpersoner eller grupper bestemte tilladelsesniveauer. Følgende tilladelsesniveauer findes som standard:

  • Fuld kontrol giver administratoradgang til webstedet. Medlemmerne af gruppen Startside-ejere har som standard dette tilladelsesniveau, som ikke kan tilpasses eller slettes.

  • Designe gør det muligt for brugerne at ændre layoutet og indstillingerne på de sider, de har rettigheder til. Brugerne i denne gruppe kan oprette lister og dokumentbiblioteker, redigere sider og anvende temaer, kanter og typografiark på webstedet eller gruppen af websteder.

  • Bidrage gør det muligt for brugerne at sende indhold til de områder af webstedet, de har rettigheder til. Brugerne i denne gruppe kan tilføje, redigere og slette elementer på eksisterende lister og i eksisterende dokumentbiblioteker. Medlemmerne af gruppen Startside-medlemmer har som standard dette tilladelsesniveau.

    Bemærk:  I Microsoft Office SharePoint Server 2007 kan brugere med tilladelsesniveauet Bidrage redigere listeelementer, hvilket ikke er tilladt i tidligere versioner af SharePoint Portal Server. Det er en afgørende nyhed for grupper, der opgraderer til Office SharePoint Server 2007.

  • Læse gør det muligt for brugere og grupper at søge efter, se og navigere rundt i indholdet af webstedet. Brugere og grupper med dette tilladelsesniveau kan også åbne aktuelle elementer og dokumenter. Gruppen Startside-gæster har som standard dette tilladelsesniveau.

  • Begrænset læsning giver brugerne adgang til en liste, et dokumentbibliotek, et element eller et dokument, der er angivet specifikt, uden at give dem adgang til hele webstedet. Tidligere dokumentversioner og oplysninger om brugerrettigheder er ikke tilgængelig for personer og grupper med dette tilladelsesniveau.

  • Godkend gør det muligt for brugerne at redigere og godkende sider, listeelementer og dokumenter.

  • Administrer hierarki gør det muligt for brugerne at oprette websteder og redigere sider, listeelementer og dokumenter.

Administration af tilladelser på et overordnet websted påvirker ikke kun det overordnede websted, men også alle underordnede websteder, der nedarver data fra det overordnede websted, så du skal omhyggeligt overveje alle ændringer af tilladelsesniveauer. Hvis du vil ændre tilladelser på et underordnet websted, der nedarver tilladelser, og du ikke vil ændre tilladelserne på det overordnede websted, kan du forhindre det underordnede websted i at nedarve tilladelser og derefter oprette særskilte tilladelser på det underordnede websted.

Da tilladelsesniveauer administreres på webstedsniveau, kan du udføre nedenstående opgaver på det øverste websted i en gruppe af websteder eller på ethvert underordnet websted, der har særskilte tilladelser.

Åbne siden Tilladelsesniveauer

Alle de ændringer, du foretager af tilladelsesniveauerne, starter på siden Tilladelsesniveauer.

  1. Klik på menuen Webstedshandlinger på portalens startside, peg på Indstillinger for websted, og klik derefter på Personer og grupper.

  2. Klik på Webstedstilladelser på Hurtig start på siden Personer og grupper.

  3. Klik på Tilladelsesniveauer i menuen Indstillinger.

    Bemærk: Menuen Indstillinger er ikke tilgængelig på siden Tilladelser, hvis webstedet nedarver tilladelser fra dets overordnede websted. Hvis menuen Indstillinger ikke er tilgængelig, skal du vælge Administrer tilladelser for overordnet i menuen Handlinger.

Toppen af siden

Oprette et tilladelsesniveau

  1. Klik på Tilføj et tilladelsesniveau på siden Tilladelsesniveauer.

  2. Indtast et navn og evt. en beskrivelse i sektionen Navn og beskrivelse på siden Tilføj et tilladelsesniveau.

  3. Marker afkrydsningsfelterne for de tilladelser, du vil knytte til dette tilladelsesniveau, og klik derefter på Opret.

Toppen af siden

Kopiere et tilladelsesniveau

  1. Klik på navnet på det tilladelsesniveau, du vil kopiere, på siden Tilladelsesniveauer.

  2. Rul til bunden af siden Rediger tilladelsesniveau, og klik derefter på Kopier tilladelsesniveau.

  3. Indtast et navn og evt. en beskrivelse af det nye tilladelsesniveau i sektionen Tilladelsesniveau.

  4. Klik på Opret.

    Det nye tilladelsesniveau vises på siden Tilladelsesniveauer.

Toppen af siden

Redigere et tilladelsesniveau

Følg nedenstående trin for at ændre eventuelle brugerdefinerede tilladelsesniveauer eller nogle af de andre standardtilladelsesniveauer end Fuld kontrol og Begrænset læsning.

  1. Klik på navnet på det tilladelsesniveau, du vil redigere, på siden Tilladelsesniveauer.

    På siden Rediger tilladelsesniveau kan du foretage følgende ændringer:

    • Redigere beskrivelsen af tilladelsesniveauet.

    • Markere afkrydsningsfelterne for de tilladelser, du vil knytte til dette tilladelsesniveau, og fjerne markeringen i afkrydsningsfelterne for de tilladelser, du ikke vil knytte til tilladelsesniveauet.

  2. Klik på Send, når du har foretaget ændringerne.

Toppen af siden

Slette et tilladelsesniveau

Følg nedenstående trin for at slette brugerdefinerede tilladelsesniveauer eller nogle af de andre standardtilladelsesniveauer end Fuld kontrol og Begrænset læsning, som ikke kan slettes.

  1. Marker afkrydsningsfelterne for de tilladelsesniveauer, du vil slette, på siden Tilladelsesniveauer, og klik derefter på Slet de markerede tilladelsesniveauer.

  2. Klik på OK for at bekræfte handlingen.

Toppen af siden

Nedarve tilladelsesniveauer fra det overordnede websted

Hvis dit portalwebsted har særskilte tilladelser, kan du nedarve tilladelsesniveauer fra det overordnede websted efter behov.

Vigtigt: Nedarvning af tilladelsesniveauer fra det overordnede websted kasserer permanent alle de brugerdefinerede tilladelsesniveauer, du evt. har oprettet til dette websted.

  1. Klik på Nedarv tilladelsesniveauer fra overordnet websted på siden Tilladelsesniveauer.

  2. Klik på OK for at bekræfte handlingen.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×