Administrere tilknytning af metadataegenskaber

Tilknytning af metadataegenskaber tilknytter egenskaber fra dokumenter under gennemsøgninger (kaldet gennemsøgt egenskab) til administrerede egenskaber, som brugere kan anvende i søgeanmodninger. Tre forskellige dokumenttyper kan f.eks. have forskellige navne for den egenskab, der identificerer forfatteren. Én dokumenttype kan bruge navnet "forfatter", en anden "ophavsmand" og en tredje "egenskab3" for denne egenskab. Du kan knytte hver af disse gennemsøgte egenskaber til den administrerede egenskab Forfatter, således at når en bruger forespørger ud fra forfatter, så medtages der relevante resultater fra de tre dokumenttyper. Søgninger kan kun udføres med administrerede egenskaber, ikke gennemsøgte egenskaber.

Når du vil administrere tilknytning af metadataegenskaber, skal du først åbne siden Tilknytning af metadataegenskaber. Sådan åbnes siden Tilknytning af metadataegenskaber:

  1. Klik på Programadministration på værktøjslinjen Hurtig start.

  2. Klik på Administrer tjenesteprogrammer under Tjenesteprogrammer på siden Programadministration.

  3. Klik på det søgetjenesteprogram, der skal konfigureres, på listen over tjenesteprogrammer på siden Administrer tjenesteprogrammer, eller klik et vilkårligt sted i rækken af søgetjenesteprogrammer, der skal konfigureres, og klik derefter på knappen Administrer på båndet.

  4. På siden SearchServiceApplicationName: Søgeadministration skal du klikke på Metadataegenskaber under Forespørgsler og resultater på værktøjslinjen Hurtig start.

Hvad vil du foretage dig?

Tilføje en administreret egenskab

Redigere en administreret egenskab

Slette en administreret egenskab

Redigere en kategori

Slette en kategori

Tilføje en administreret egenskab

  1. Klik på Ny administreret egenskab på siden Tilknytning af metadataegenskaber.

  2. Skriv navnet på den nye administrerede egenskab i feltet Egenskabsnavn under Navn og type på siden Ny administreret egenskab.

    1. Skriv en detaljeret beskrivelse af egenskaben i feltet Beskrivelse.

    2. Vælg en af følgende indstillinger under Typen af oplysninger i denne egenskab som datatype for denne egenskab:

      • Tekst

      • Heltal

      • Decimal

      • Dato og klokkeslæt

      • Ja/Nej

    3. Markér afkrydsningsfeltet Har flere værdier for at kunne vælge mere end én datatype.

  3. Vælg en af følgende indstillinger under Tilknytninger til gennemsøgte egenskaber:

    1. Medtag værdier fra alle tilknyttede gennemsøgte egenskaber.     Vælg denne indstilling, hvis du vil have, at værdier fra alle gennemsøgte egenskaber skal tilknyttes for et givet dokument. En forespørgsel vedrørende en egenskab i et dokument, hvori alle gennemsøgte egenskaber er tilknyttede, returnerer et resultat, hvis nogen af de tilknyttede gennemsøgte egenskaber stemmer overens.

    2. Medtag værdier fra en enkelt gennemsøgt egenskab på baggrund af den angivne rækkefølge.     Vælg denne indstilling, hvis du vil have, at kun en enkelt værdi skal tilknyttes. Når flere gennemsøgte egenskaber tilknyttes en administreret egenskab, vælges den første værdi i Gennemsøgte egenskaber, der er knyttet til denne administrerede egenskab for et dokument.

    3. Du kan ændre rækkefølgen på elementerne på listen ved at markere et element og klikke på knapperne Flyt op eller Flyt ned.

    4. Klik på Tilføj tilknytning for at føje en tilknytning til listen.

      • Udvid menuen Vælg en kategori, og vælg Alle kategorier eller en bestemt type dokumentkategori, f.eks. Office eller XML i dialogboksen Valg af gennemsøgt egenskab.

      • Vælg en gennemsøgt egenskab, der skal tilknyttes den administrerede egenskab, du tilføjer, på listen Vælg en gennemsøgt egenskab.

      • Eftersom listen over gennemsøgte egenskaber sandsynligvis er lang, kan du skrive navnet (eller den første del af navnet) på egenskaben, du søger efter, i feltet Navn på gennemsøgt egenskab og derefter klikke på Søg.

      • Klik på OK.

  4. Markér afkrydsningsfeltet Tillad, at denne egenskab bruges i områder under Brug i søgeområder på siden Ny administreret egenskab, hvis du vil kunne bruge egenskaben til at definere søgeområder med.

    Tip: Markér kun dette afkrydsningsfelt for de egenskaber, du vil bruge i søgeområder. Hver egenskab, der angives som et søgeområde, øger størrelsen af indekset, hvilket i videst muligt omfang bør undgås.

  5. Markér afkrydsningsfeltet Reducer krav til lagerplads for tekstegenskaber ved at bruge en hash til sammenligning under Optimer lager for administreret egenskab, hvis du vil reducere mængden af lagerplads til metadataegeskaber.

    Markér afkrydsningsfeltet Føj en administreret egenskab til de brugerdefinerede regelsæt, der hentes for hver forespørgsel. Bemærk! Det er kun de første 2 KB data, der som standard kan vises, hvis du bruger en tilpasset resultatside og du vil have vist administrerede egenskaber på resultatsiden.

  6. Klik på OK. Klik på OK i feltet med meddelelsen om, at ændringer af egenskaber ikke træder i kraft før efter den næste fulde gennemsøgning.

    Bemærk: Ændringer af tilknytningerne for egenskaben anvendes dokumentvis, så snart et dokument er gennemsøgt, uanset gennemsøgningstypen. En fuldstændig gennemsøgning sikrer, at ændringerne anvendes konsekvent i hele indekset.

Toppen af siden

Redigere en administreret egenskab

Du kan redigere en administreret egenskab for at knytte en ekstra gennemsøgt egenskab til den.

Sådan redigeres en administreret egenskab:

  1. Peg på den administrerede egenskab, der skal redigeres, på listen Visning af administrerede egenskaber på siden Tilknytning af metadataegenskaber, udvid menuen, og klik derefter på Rediger/tilknyt egenskab.

  2. Konfigurer de indstillinger, der skal ændres, på siden Rediger administreret egenskab - PropertyName.

    Du kan finde oplysninger om indstillingerne for den administrerede egenskab underTilføje en administreret egenskab i dette emne.

Toppen af siden

Slette en administreret egenskab

Når du sletter en administreret egenskab har det følgende konsekvenser:

  • Brugere kan ikke længere forespørge ved hjælp af denne egenskab.

  • Hvis et søgeområde bruger denne egenskab i sine regler, fungerer området ikke.

  • Hvis brugerdefinerede søgeprogrammer eller webdele bruger denne egenskab, fungerer de ikke.

Sådan slettes en administreret egenskab:

  1. Peg på den administrerede egenskab, der skal slettes, på listen Visning af administrerede egenskaber på siden Tilknytning af metadataegenskaber, udvid menuen, og klik derefter på Slet.

  2. Klik på OK for at bekræfte sletningen.

Toppen af siden

Redigere en kategori

Sådan redigeres en kategori:

  1. Klik på Gennemsøgte egenskaber på siden Tilknytning af metadataegenskaber.

  2. Peg på den kategori, der skal redigeres, på listen Visning af gennemsøgte egenskaber, udvid menuen, og klik derefter på Rediger kategori.

  3. På siden Rediger kategori: CategoryName under Navn og oplysninger kan du skrive et nyt navn til kategorien, eller lade det nuværende navn stå.

  4. Markér ét eller flere af følgende afkrydsningsfelter under Massegennemsøgte egenskabsindstillinger:

    • Find automatisk nye egenskaber, når en gennemsøgning finder sted.

    • Knyt alle strengegenskaber i denne kategori til den indholdsadministrerede egenskab

    • Opret automatisk en ny administreret egenskab for hver gennemsøgt egenskab, der er opdaget i denne kategori

    • Slet alle gennemsøgte egenskaber, der ikke er tilknyttet

Toppen af siden

Slette en kategori

Sådan slettes en kategori:

  1. Klik på Gennemsøgte egenskaber på siden Tilknytning af metadataegenskaber.

  2. Peg på den kategori, der skal slettes, på listen Visning af gennemsøgte egenskaber, udvid menuen, og klik derefter på Slet.

  3. Klik på OK for at bekræfte sletningen.

Du kan finde de nyeste og mest omfattende oplysninger om dette produkt på adressen http://technet.microsoft.com.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×