Administrere filplaceringer, der er tillid til, for Excel Services

Filplaceringer, der er tillid til, er Microsoft Office SharePoint Server 2007-websteder, UNC-stier (Universal Naming Convention) eller HTTP-websteder, hvorfra servere, der kører Excel Calculation Services, har adgang til projektmapper.

Du kan oprette forskellige filplaceringer til forskellige formål og projekter og tilpasse filplaceringernes indstillinger og tilladelser i overensstemmelse med disse formål og projekter.

Som udgangspunkt findes der ingen filplaceringer, som Excel Services har tillid til. Du skal oprette mindst én filplacering, der er tillid til, hvis du vil bruge Excel Services.

Hvis du vil administrere filplaceringer, der er tillid til, for Excel Services, skal du åbne siden Excel Services – Filplaceringer, der er tillid til:

  1. Åbn administrationssiden for udbyderen af delte tjenester.

    Benyt følgende fremgangsmåde for at åbne denne side:

    1. Klik på Programadministration på den øverste navigationslinje.

    2. Klik på Opret eller konfigurer denne farms delte tjenester i afsnittet Office SharePoint Server-delte tjenester på siden Programadministration.

    3. Klik på den udbyder af delte tjenester, hvis administrationsside du vil åbne, på siden Administrer denne farms delte tjenester.

  2. Klik på Filplaceringer, der er tillid til i afsnittet Indstillinger for Excel Services på startsiden for Administration af delte tjenester.

Hvad vil du foretage dig?

Tilføje en filplacering, der er tillid til

Redigere en filplacering, der er tillid til

Slette en filplacering, der er tillid til

Tilføje en filplacering, der er tillid til

  1. Klik på Tilføj en filplacering, der er tillid til på siden Excel Services – Filplaceringer, der er tillid til.

  2. Skriv adressen på filplaceringen i afsnittet Placering på siden Excel Services: Tilføj filplacering, der er tillid til.

    Adresseformatet skal svare til den type placering, der angives. Placeringstypen angives på næste trin.

    • Vælg en af følgende indstillinger under Placeringstype:

      • Windows SharePoint Services. Vælg denne indstilling for at angive en SharePoint-URL-adresse som filplacering.

      • UNC. Vælg denne indstilling for at angive et filshare som filplacering ved hjælp af en UNC-adresse.

      • HTTP. Vælg denne indstilling for at angive en HTTP-URL-adresse som filplacering.

    • Hvis tilliden til den valgte filplacering også skal gælde for de underordnede filplaceringer, skal du markere afkrydsningsfeltet Underordnede, der er tillid til.

      Bemærk: Administrationsarbejdet bliver nemmere, hvis du lader tillidsindstillingen omfatte de underordnede websteder og mapper. Der opstår dog en potentiel sikkerhedsrisiko, hvis du vælger, at de underordnede websteder og undermapper automatisk skal tildeles tillid, når de oprettes.

    • Du kan eventuelt angive en beskrivelse af filplaceringens funktion i boksen Beskrivelse.

  3. Angiv, hvor mange sekunder en Excel Calculation Services-session må være åben og ikke-aktiv, inden den lukkes, i boksen Timeout for session i afsnittet Sessionsstyring. Denne tidsperiode måles fra afslutningen af hver åbningsanmodning.

    Hvis der ikke skal angives et timeouttidspunkt for sessionen, skal du skrive -1. Hvis sessionen skal udløbe ved afslutningen af en åbningsanmodning, skal du skrive 0.

    • Angiv, hvor mange sekunder en Excel Calculation Services-session må være åben og ikke-aktiv i perioden før den første brugerinteraktion i boksen Kort varighed før timeout for session. Denne tidsperiode måles fra afslutningen af den indledende åbningsanmodning.

      Hvis der ikke skal angives et timeouttidspunkt for sessionen, skal du skrive -1. Hvis sessionen skal udløbe ved afslutningen af en åbningsanmodning, skal du skrive 0.

    • Angiv, hvor mange sekunder en enkelt anmodning i en session maksimalt må vare, i boksen Maksimal varighed af anmodning.

      Hvis der ikke skal angives en grænse for anmodningens varighed, skal du skrive -1.

      Hvis du begrænser anmodningernes varighed, reduceres risikoen for DoS-angreb (Denial of Service).

  4. Angiv den maksimale størrelse i MB for de projektmapper, som Excel Calculation Services kan åbne, i mappen Maksimal projektmappestørrelse i afsnittet Projektmappeegenskaber.

    Hvis brugerne åbner ekstraordinært store projektmapper, kan systemets ydeevne og ressourcer blive reduceret. Du bør derfor sætte en grænse for den maksimale størrelse af de projektmapper, der kan åbnes i Excel Calculation Services-sessioner, for at undgå ressourceproblemer og overbelastning af serveren.

    Angiv den maksimale størrelse i MB for de diagrammer, som kan åbnes af Excel Calculation Services, i boksen Maksimal diagramstørrelse.

  5. Angiv, i hvor mange sekunder en automatisk beregnet værdi for en flygtig funktion maksimalt kan cachelagres, i boksen Levetid af cachelager for flygtig funktion i afsnittet Funktionsmåde for beregninger.

    Hvis den flygtige funktion skal beregnes én gang under åbningen, skal du skrive -1. Hvis funktionen skal beregnes kontinuerligt, skal du skrive 0.

    Vælg en af følgende indstillinger under Beregningstilstand for projektmappe:

    • Fil. Vælg denne indstilling for at udføre beregninger som angivet i filen.

    • Manuelt. Vælg denne indstilling, hvis der kun skal udføres en ny beregning, når der modtages en beregningsanmodning.

    • Automatisk. Vælg denne indstilling, hvis ændringer af en værdi skal medføre, at der udføres en ny beregning for alle de værdier, der er afhængige af denne værdi. Desuden kaldes flygtige funktioner, når deres timeoutperiode er forbi.

    • Automatisk bortset fra datatabeller. Vælg denne indstilling, hvis ændringer af en værdi skal medføre, at der udføres en ny beregning for alle de værdier, der er afhængige af denne værdi, medmindre værdierne er i en datatabel. Desuden kaldes flygtige funktioner, når deres timeoutperiode er forbi.

  6. Vælg én af følgende indstillinger i afsnittet Eksterne data under Tillad eksterne data:

    • Ingen. Vælg denne indstilling for at deaktivere alle eksterne dataforbindelser for filplaceringen, der er tillid til.

    • Kun dataforbindelsesbiblioteker, der er tillid til. Vælg denne indstilling, hvis du kun vil aktivere forbindelser til datakilder, som er en del af et databibliotek, der er tillid til. Serveren ignorerer indstillinger, der er integreret i regnearket.

    • Dataforbindelsesbiblioteker, der er tillid til, og integreret. Vælg denne indstilling for at angive, at serveren kun skal benytte integrerede forbindelser til datakilder, når det ikke er muligt at oprette forbindelse til datakilder, som indgår i et dataforbindelsesbibliotek, der er tillid til.

      Tip: Hvis du administrerer dataforbindelser til et lille antal projektmappeforfattere, bør du overveje at vælge denne indstilling. Hvis denne indstilling er valgt, kan projektmappeforfatterne integrere direkte forbindelser til eksterne datakilder i projektmapperne og samtidig bevare muligheden for at få adgang til dataforbindelsesbiblioteker, der er tillid til, hvis de integrerede hyperlinks ikke fungerer.

      Hvis du vil have vist en advarsel, inden de eksterne data til filer på denne placering opdateres, skal du markere afkrydsningsfeltet Advarsel for opdatering aktiveret under Advar ved opdatering. Hvis du vælger denne indstilling, bliver de eksterne data ikke automatisk opdateret uden tilladelse fra brugeren.

      Marker afkrydsningsfeltet Stop af åbning aktiveret under Stop, når opdatering ved åbning mislykkes for at stoppe åbningen af en fil på denne filplacering, der er tillid til, i følgende tilfælde:

    • Filen indeholder en dataforbindelse af typen Opdater ved åbning.

    • Filen kan ikke opdateres, mens den åbnes.

    • Brugeren har ikke brugerrettigheder af typen Åbn til filen.

      Angiv i boksen Automatisk opdatering (periodisk/ved åbning) under Levetid for cachelager for eksterne data, i hvor mange sekunder systemet maksimalt kan bruge forespørgselsresultater fra eksterne data til automatisk opdaterede eksterne forespørgselsresultater. Hvis du vil forhindre dataopdatering efter den første forespørgsel, skal du skrive -1.

      Angiv i boksen Manuel opdatering under Levetid for cachelager for eksterne data, i hvor mange sekunder systemet maksimalt kan bruge forespørgselsresultater fra eksterne data til automatisk opdaterede eksterne forespørgselsresultater. Hvis du vil forhindre dataopdatering efter den første forespørgsel, skal du skrive -1.

      Angiv det maksimale antal forespørgsler, der kan køres på samme tid i en enkelt session, i boksen Maksimalt antal samtidige forespørgsler pr. session.

  7. Marker afkrydsningsfeltet Tilladte brugerdefinerede funktioner i afsnittet Brugerdefinerede funktioner for at tillade, at brugerdefinerede funktioner kan kaldes fra projektmapper på filplaceringen.

  8. Klik på OK.

Toppen af siden

Redigere en filplacering, der er tillid til

  • Peg på den filplacering med tillid, du vil redigere, på siden Excel Services - Filplaceringer, der er tillid til, klik på den viste pil, og klik derefter på Rediger.

Toppen af siden

Slette en filplacering, der er tillid til

  1. Peg på den filplacering med tillid, du vil slette, på siden Excel Services - Filplaceringer, der er tillid til, klik på den viste pil, og klik derefter på Slet.

  2. Klik på OK i meddelelsesboksen for at bekræfte, at du vil udføre sletningen.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×