Administrer opgavelister for dine teams i Microsoft StaffHub

Senest opdateret d. 29. august 2017

Du kan bruge StaffHub til nemt at oprette, administrere og spore handlingspunkter, der opstår på arbejdet. Nu kan du altid huske og holde styr på vigtige handlingspunkter. Nu er det blevet lettere at administrere din opgaveliste fra start til slut.

Et billede af funktionen opgaveliste.

Et billede af en opgaveliste.

Billede af en opgave

Hvad du bør vide om opgaver

  1. Både ledere og medarbejdere kan oprette og spore opgaver.

  2. Ledere kan få vist alle opgaver, der er oprettet af teammedlemmer, uanset hvem de er tildelt.

  3. Kun ledere og personen, der har oprettet en udestående opgave, kan slette den.

  4. Du kan tildele udestående opgaver til et bestemt teammedlem eller lade den være til udførsel af Alle teammedlemmer.

    Hvis en opgave er tildelt Alle, anbefaler vi, at du beder teammedlemmer om at tildele den til sig selv, hvis de vil udføre den. Ellers kan det være, at flere udfører den samme opgave.

  5. Som standard tildeles en ny udestående opgave til Alle.

  6. Hver opgave har en titel, tildeling, forfaldsdato og et -tidspunkt og kan omfatte noter og et billede. Titlen kan kun redigeres af den pågældende leder, og den der har oprettet opgaven. De andre egenskaber kan ændres af alle, der har adgang til opgaven.

  7. Opgavens detaljer viser, hvem der har foretaget den seneste opdatering, f.eks.: "Opdateret 14. aug. kl. 14:07 af Jakob Solstad."

  8. Slettede opgaver kan ikke gendannes.

Medarbejdere kan gøre følgende:

  • Få vist de opgaver, de opretter, som de har fået tildelt, og som er tildelt Alle teammedlemmer.

  • Åbn opgaver og tildel dem til andre teammedlemmer.

  • Markér alle opgaver, som de kan se, som fuldført: opgaver, de har fået tildelt; opgaver, der er oprettet af dem (og evt. tildelt andre), samt åbne opgaver.

  • Tildel en opgave igen til andre teammedlemmer.

  • Genåbn opgaver, de har markeret som fuldførte.

Sådan bruges opgavelister

Tilføj en opgave

  1. Klik på knappen "+" på arket Opgave i bunden af siden MineVagter på StaffHub.

  2. Føj en titel til din opgave. Det er obligatorisk.

  3. Tildel opgaven til dig selv eller en anden person. Som standard tildeles alle opgaver til Alle.

    Teamledere kan få vist alle opgaver, uanset hvem de er tildelt til.

  4. Du kan redigere forfaldsdatoen og -tidspunktet ved at klikke på datoen og klokkeslættet, der vises, og ændre det til det ønskede.

  5. Tilføj valgfrie noter med oplysninger knyttet til din opgave. Du kan også indsætte billeder.

  6. Vælg Udført.

    Du får nu vist den opgave, du lige har oprettet på opgavelisten. Personen, der har fået tildelt opgaven, har fået besked, og du vil kunne spore, hvornår vedkommende har fuldført opgaven.

    Har du lavet en fejl? Det gør ikke så meget. Du kan altid redigere alle oplysningerne knyttet til din opgave.

Tildel en opgave eller tildel den igen

En opgave kan tildeles til et bestemt teammedlem, eller den kan forblive ikke-tildelt. Ikke-tildelte opgaver forbliver åbne til udførsel af alle i teamet.

  1. Klik på navnet på den person, du vil tildele opgaven til, på siden med opgavedetaljer.

  2. På siden Tildel opgave skal du søge efter et teammedlems navn eller vælge Alle.

  3. Vælg Udført.

Så sker der følgende:

  • Hvis du har markeret et teammedlems navn, vil den pågældende få besked, og den relevante opgave vises under kategorien Mine på opgavelisten.

  • Hvis du har valgt Alle som tildeling, vises opgaven for hele teamet under kategorien Åbne på opgavelisten.

  • Hvis du har valgt dig selv som tildeling, så vises opgaven under din Mine-kategori på opgavelisten.

  • Alle ledere og den, der har oprettet opgaven, kan få vist opgaverne, du har fået tildelt.

Rediger en opgave

Titlen på en opgave kan kun ændres af teamledere eller personen, der indledningsvist har tilføjet den.

Tildelingen, Forfaldsdatoen og -tidspunktet, Noterne og Billederne knyttet til en opgave kan til enhver tid ændres af alle teammedlemmer, som kan tilgå den.

  1. Vælg den opgave, du vil redigere, på siden med opgavelisten.

  2. På siden med opgavelisten skal du vælge den pågældende detalje, du vil redigere.

  3. Vælg Udført for at gemme ændringerne.

Markér en opgave som fuldført.

For at markere en opgave som fuldført skal du trykke på afkrydsningsfeltet til venstre for den. Opgaven overføres derefter til sektionen Fuldført, og personen, der har oprettet den, og lederen af opgaven får besked.

Du kan også trykke på det markerede afkrydsningsfelt for at rydde det. Derefter flyttes opgaven væk fra sektionen Fuldført og gøres aktiv igen.

Vis teamets opgaveliste

Der kan generelt være fire forskellige kategorier, som du kan få vist på dit teams opgaveliste. Du kan enten få vist alle disse kategorier, eller blot nogle af dem, afhængigt af hvilken type opgaver, der er tilføjet.

  • Mine: Her vises opgaver, du har fået tildelt.

    Bemærk:  Hvis du har oprettet og tildelt en opgave til dig selv, kan din chef se det.

  • Åbne: Disse opgaver er ikke-tildelte og kan udføres af Alle teammedlemmer.

  • Tildelt til andre: Dette er opgaver, der er tildelt til andre teammedlemmer.

    Hvis du er en medarbejder, kan du i denne sektion se opgaverne, som du har oprettet og tildelt til andre.

    Hvis du er en leder, kan du i denne sektion se opgaverne i teamet, som er blevet oprettet og tildelt til andre.

  • Fuldført: Her vises opgaver, der er fuldført.

Slet en opgave

Kun teamledere og personen, der har oprettet en opgave, kan slette den.

  1. Vælg den opgave, du vil slette, på siden med opgavelisten.

  2. På siden med opgavedetaljer skal du vælge Slet nederst på siden.

  3. Der vises et pop op-vindue, hvor du bliver bedt om at bekræfte din handling. Når du bekræfter, slettes opgaven permanent, og ingen teammedlemmer kan se den længere.

    Slettede opgaver kan ikke gendannes.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×