Administrer dataopgaver

Brug denne dialogboks til at få vist og administrere de import- og eksporthandlinger (specifikationer), du har oprettet for den aktuelle database. Når du kører en af guiderne Tekstimport eller Teksteksport, kan du gemme handlingen som en specifikation til senere brug.

Fanerne Gemte importer og Gemte eksporter

Klik på en af disse faner for at skifte mellem specifikationerne for gemte importer og eksporter.


Ændre navnet på specifikationen, beskrivelsen af den, stien til og filnavnet på kilde- eller destinationsfilen.

  • Klik på navnet på specifikationen for at redigere den, og foretag derefter ændringen i tekstboksen. Tryk på ENTER for at gemme ændringerne eller på ESC for at annullere dem.

  • Rediger stien eller filnavnet ved at klikke på strengen og derefter foretage ændringerne i tekstboksen. Tryk på ENTER for at gemme ændringerne eller på ESC for at annullere dem.

  • Klik over stien og filnavnet for at redigere beskrivelsen, og foretag derefter ændringen i tekstboksen. Tryk på ENTER for at gemme ændringerne eller på ESC for at annullere dem.

    Bemærkninger: 

    • Du kan ikke redigere andre indstillinger, der er gemt som en del af specifikationen, f.eks. navnet på regnearket eller det navngivne område, felters datatype og kilde- eller destinationstabellen.

    • Hvis du vælger en anden kildefil til en importspecifikation, skal du sørge for, at den nye fil opfylder alle kravene til en vellykket gennemførelse af handlingen.

Kør

Gentag en handling ved at klikke på specifikationen og derefter klikke på Kør. Når handlingen er færdig, vises en meddelelse om dens status.

Yderligere oplysninger finder du i artiklen Udføre en gemt import eller eksport.

Oprette Outlook-opgave

Du kan få gentaget en handling med jævne mellemrum ved at oprette en opgave, der udfører den tilsvarende specifikation. Microsoft Office Outlook 2007 skal være installeret på computeren, før du opretter en opgave. Hvis du vil planlægge en opgave, skal du markere specifikationen og derefter klikke på Opret Outlook-opgave. Angiv de ønskede indstillinger i vinduet Opgave i Outlook, og klik derefter på Gem og luk.

Yderligere oplysninger finder du i artiklen Planlægge en import- eller eksport.

Slet

Hvis du ikke længere har brug for at udføre en bestemt handling, kan du slette specifikationen. Marker specifikationen, og klik på Slet.

Luk

Lukker dialogboksen.

Bemærk: De ændringer, du foretager – f.eks. af navnet på specifikationen eller af fil- eller stinavnet og eventuelle specifikationer, du sletter – kan ikke fortrydes.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×