Ændre farven på en figur, kant til en figur eller hele SmartArt-grafikken

Du kan anvende professionelt designede farvekombinationer til alle figurer i hele SmartArt-grafikken samtidig, eller du kan ændre farven på en enkelt figur eller kant til en figur.

Denne artikel indeholder

Oversigt over ændring af farver

Ændre farven på en figur

Ændre farven på kanten til en figur

Ændre farven på en hel SmartArt-grafik

Oversigt over ændring af farver

Du kan ændre farverne på alle figurerne i SmartArt-grafikken ved at anvende en anden farvekombination. Farveminiaturer viser de forskellige måder, farver anvendes på (f.eks. skiftende eller fra mørkest mod lysest), og ikke hvordan farver bruges.

Du kan anvende farver fra dokumentets temafarver til SmartArt-grafik. Farvevariationerne svarer automatisk til de farver, der er anvendt i diaset eller dokumentet. Hvis du ændrer dokumentets temafarver, afspejles de nye temafarver også i SmartArt-grafikken.

Der findes en lang række farvevalg, som er udformet til at fungere godt sammen med alle layout til SmartArt-grafik. Anvend SmartArt-typografier og farver til SmartArt-grafikken, så den passer til kommunikationen i meddelelsen. Du kan endda vælge et layout, en SmartArt-typografi og farver og derefter ændre layoutet igen. SmartArt-typografien og -farverne bevares sammen med SmartArt-grafikken, så du ikke behøver at lave dem om.

Hvis du opretter flere SmartArt-grafikker, og du vil have dem til at se ens ud, kan du anvende samme farverog SmartArt-typografier til dem for at opnå et ensartet, professionelt udtryk.

Du kan bruger farver til at understrege meddelelsen i SmartArt-grafikken. Hvis du f.eks. vil understrege, at hvert trin i en proces er forskelligt, bør du anvende Farverig - Markeringsfarver.

Eller du kan bruge Gradueringsinterval - Markeringsfarve 1 for at understrege retningen af meddelelsen til en lineær proces.

Toppen af siden

Ændre farven på en figur

  1. Klik på den figur, du vil ændre.

    Hvis du vil ændre flere figurer til samme farve, skal du klikke på den første figur og derefter holde CTRL nede, mens du klikker på de andre figurer.

  2. Under SmartArt-værktøjer i gruppen Figurtypografier under fanen Formater skal du klikke på pilen ved siden af Figurfyld og derefter klikke på den ønskede farve. Hvis du ikke vil vælge en farve, skal du klikke på Ingen udfyldning.

    Hvis du vil skifte til en farve, som ikke findes i temafarver, skal du klikke på Flere fyldfarver og derefter enten klikke på den ønskede farve under fanen Standard eller blande din egen farve under fanen Brugerdefineret. Brugerdefinerede farver og farver under fanen Standard opdateres ikke, hvis du senere ændrer dokumenttema.

Tip!    

  • Hvis SmartArt-grafikken indeholder mange figurer, kan du ændre farverne for hele SmartArt-grafikken i stedet for at ændre farverne for alle figurerne individuelt og derefter manuelt ændre farven på en af figurerne.

  • Hvis du anvender en Hurtige typografier og derefter ændrer farven på en figur, kan du tilpasse de effekter, der anvendes til figuren.

Toppen af siden

Ændre farven på kanten til en figur

  1. Klik på kanten til den figur, du vil ændre.

    Hvis du vil ændre flere kanter til figurer til samme farve, skal du klikke på den første figur og derefter trykke på CTRL og holde den nede, mens du klikker på de andre figurer.

  2. I gruppen Figurtypografier under fanen Formater under SmartArt-værktøjer skal du klikke på pilen ved siden af Figurkontur og derefter klikke på den ønskede farve. Hvis du vil skjule kanten, skal du klikke på Ingen kontur.

    Hvis du vil skifte til en farve, som ikke findes i temafarver, skal du klikke på Flere konturfarver og derefter enten klikke på den ønskede farve under fanen Standard eller blande din egen farve under fanen Brugerdefineret. Brugerdefinerede farver og farver under fanen Standard opdateres ikke, hvis du senere ændrer dokumenttema.

Toppen af siden

Ændre farven på en hel SmartArt-grafik

  1. Klik på SmartArt-grafikken.

  2. Klik på Skift farver i gruppen SmartArt-typografer under fanen Design under SmartArt-værktøjer, og klik derefter på den ønskede miniature.

Tip!    

  • Hvis du vil se, hvordan en farve anvendes til SmartArt-grafikken, før du vælger en miniature, skal du placere markøren over den ønskede miniature og derefter se på SmartArt-grafikken.

  • Vil du sikre dig, at dit dokument ser præsentabelt ud, når det udskrives i sort og hvidt, skal du klikke på en miniature under Primære temafarver.

  • Hvis du vil give SmartArt-grafikken sammen udseende som eksemplet i galleriet Vælg SmartArt-grafik, skal du anvende Farverig - Markeringsfarver (klik på Skift farver) og SmartArt-typografien Tegneserie.

Toppen af siden



Var disse oplysninger nyttige?

Ja Nej

Hvordan kan vi forbedre det?

255 tegn tilbage

Inkluder ikke kontaktoplysninger i din feedback for at beskytte dine personlige oplysninger. Gennemse vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak for din feedback!

Supportressourcer

Skift sprog