Åbne og gemme vedhæftede filer

Vedhæftede filer er filer eller element, der kan inkluderes i en e-mail. Meddelelser, der har vedhæftede filer, identificeres af et papirclipsikon Ikon for vedhæftede filer  på meddelelseslisten. Afhængigt af formatet af den modtagne meddelelse, kan vedhæftede filer vises på ét af to mulige steder i meddelelsen.

  • Hvis meddelelsen er i HTML- eller almindeligt tekstformat, vises de vedhæftede filer i feltet til vedhæftede filer under linjen Emne.

  • Hvis meddelelsesformatet er i det mindre almindelige RTF-format (Rich Text Format), vises vedhæftede filer i meddelelsens brødtekst. Selvom det ser ud, som om filen er placeret i meddelelsens brødtekst, er den rent faktisk en separat vedhæftet fil.

Bemærk   Det format, meddelelsen er udarbejdet i, angives på titellinjen øverst i meddelelsen.

Åbne en vedhæftet fil

Du kan åbne en vedhæftet fil fra Læserude eller fra en åben meddelelse. I begge tilfælde skal du dobbeltklikke på den vedhæftede fil for at åbne den.

Hvis du vil åbne en vedhæftet fil fra meddelelseslisten, skal du højreklikke på meddelelsen med den vedhæftede fil, klikke på Vis vedhæftede filer og derefter klikke på navnet på den vedhæftede fil.

Bemærkninger  

  • Du kan få vist filer, der er vedhæftet meddelelser i HTML-format eller almindeligt tekstformat, i læseruden og i åbne meddelelser. Klik på den vedhæftede fil, du vil have vist, hvorefter den vises i stedet for meddelelsens brødtekst. Hvis du vil gå tilbage til meddelelsen, skal du klikke på Vis meddelelse i gruppen Meddelelse på fanen Værktøjer til vedhæftede filer. Det er ikke muligt at få vist eksempel på filer, der er vedhæftet meddelelser i RTF-format.

  • Som standard blokeres potentielt usikre vedhæftede filer (herunder filer af typen .bat, .exe, .vbs og .js), der kan indeholde virus, i Microsoft Outlook. Hvis Outlook blokerer en vedhæftet fil i en meddelelse, vises en liste over blokerede filtyper i Oplysningspanel øverst i meddelelsen.

    Oplysningspanel

Gemme en vedhæftet fil

Efter åbning og visning af en vedhæftet fil, kan du vælge at gemme den på et diskdrev. Hvis en meddelelse indeholder mere end én vedhæftet fil, kan du gemme flere vedhæftede filer som en gruppe eller én ad gangen.

Gemme en enkelt vedhæftet fil fra en meddelelse

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis meddelelsen er i HTML-format eller almindeligt tekstformat     Klik på den vedhæftede fil i læseruden eller den åbne meddelelse. Klik derefter på Gem som i gruppen Handlinger på fanen Vedhæftede filer. Du kan også højreklikke på den vedhæftede fil og derefter klikke på Gem som.

    • Hvis meddelelsen er i RTF-format     Højreklik på den vedhæftede fil i læseruden eller den åbne meddelelse, og klik derefter på Gem som.

  2. Vælg en mappeplacering, og klik derefter på Gem.

Gemme flere vedhæftede filer fra en meddelelse

  1. I læseruden eller i den åbne meddelelse skal du markere de vedhæftede filer, du vil gemme. Hvis du vil markere flere vedhæftede filer, skal du holde Ctrl nede, mens du klikker på de vedhæftede filer.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis meddelelsen er i HTML-format eller almindeligt tekstformat     Klik på Gem som i gruppen Handlinger under fanen Vedhæftede filer.

    • Hvis meddelelsen er i RTF-format     Højreklik på en af de markerede meddelelser, og klik derefter på Gem som.

  3. Klik på en mappeplacering, og klik derefter på OK.

Gemme alle vedhæftede filer fra en meddelelse

  1. Klik på en vedhæftet fil i læseruden eller den åbne meddelelse.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis meddelelsen er i HTML-format eller almindeligt tekstformat     Klik på Gem alle vedhæftede filer i gruppen Handlinger under fanen Vedhæftede filer.

    • Hvis meddelelsen er i RTF-format     Klik på fanen Filer for at åbne Backstage-visningen, og klik derefter på Gem vedhæftede filer, og klik på OK.

  3. Klik på en mappeplacering, og klik derefter på OK.

Toppen af siden

Gælder: Outlook 2010



Var disse oplysninger nyttige?

Ja Nej

Hvordan kan vi forbedre det?

255 tegn tilbage

Inkluder ikke kontaktoplysninger i din feedback for at beskytte dine personlige oplysninger. Gennemse vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak for din feedback!

Supportressourcer

Skift sprog